Read Ebook: Jan van Huysums Blomsterstykke: En Buket by Wergeland Henrik Arnold

Font size: 10 px 15 px 20 px 25 px 30 px 35 px

Background color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Text color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Apply/Save settings

Ebook has 104 lines and 11998 words, and 3 pages

JAN VAN HUYSUMS BLOMSTERSTYKKE

HENRIK WERGELAND

Utgitt f?rste gang 1840

JAN VAN HUYSUMS BLOMSTERSTYKKE

EN BUKET FRA HENR. WERGELAND TIL FREDRIKA BREMER

Johan van Huysum

Naglers K?nstler-Lexicon.

Allg. deutsche Real-Encyklop?die.

-->>Han overtraf alle sine Forgjaengere i at male Blomster og Frugter, og hans Arbeider kom i et saadant Udraab, at kun Fyrster og de rigeste Privatmaend vare istand til at kj?be hans Malerier. Den fineste Smag, den mest glimrende Kolorit, den kraftigste Pensel og den fuldkomneste Efterligning af Naturen give denne Kunstners Vaerker et uendeligt Vaerd. I Landskabsmaleriet taaler han Sammenligning med store Mestere; men i at male Blomster og Frugter har han aldeles ingen Sideordnet. Det Matte og Peltsagtige ved Frugterne, det Glindsende ved Blomsterne, det Gjennemsigtige ved Dugdraaberne, den livlige Bevaegelse, han vidste at give sine Insekter--Alt er henrykkende i hans Malerier.>>

>>Allgemeines K?nstlerlexicon, cfr. Pierers Encyklop?d. Worterbuch.>>

-->>Naaede alene ved sit Genis Kraft den h?jeste Rang i sin Kunst. Han har gjengivet i sine Blomster deres hele Sandhed, deres mest glimrende Farver med en saa bl?d og behagelig Pensel, at Naturen ikke er sandere. Hans Frugter have et Transparent, isaer hans Druer, som lader Gellevaevet see og Saften hvormed de ere opfyldte. Insekterne skulle man troe bevaegede sig. Og hans Duggdraaber? Man fristes f?rste Gang man seer dem, om end naerved, til at ville t?rre dem af, forat de ikke skulle skade Mestervaerket.>>

-->>Han har, saa at sige, rivaliseret med Naturen. Friskhed, Ynde, Eleganz, Sandhed, Kolorit. Han skulde vaere Foraarets Gud, om Flora tillige havde givet ham sin Vellugt.>>

Fiorillo. Geschichte d. zeichnenden K?nste.

Heidenreichs aesthetisches W?rterbuch.

I disse Domme stemme ogsaa >>L?demanns Geschichte d. Mahlerei>> og >>Hirts Kunstbemerkungen>> overeens.

Beskuelsen

Plumpe Menneskebeundring, som beh?ver Luft og Laeber! Mere plump end Dyrs Forundring, der er taus og bly beskeden, kraenker du i din Tilbeden, ?der i Begeistringsheden;-- med din Elskovs vilde Brunst du din egen Elskte draeber: din tilbedte rene Kunst.

O! saa herligt er det Mindste: Draaben, der paa Bladet glindste. Glindste? Ja er den ei svunden, som et fuldf?dt Ord fra Munden, man ei kan tilbagekalde i sit Hjertes tause Grund? Thi den syntes jo at falde af sin Vaegt i hver Sekund.

Dette, at den evigt spiller, evigt maet af Glands sig runder, evigt fylder sig og triller, --det er Under over Under, hvorpaa jeg forbauset grander, Kunstens Dyd, Naturens Feil, som at faengsle Lyden fast. Luftens Svale i sin Hast, Billedet i Kildens Speil.

O, hvad s?d vellystig Skraek! Angst for Vind og Solens Straale! Draaben, som ei meer kan taale! Fluen, som vil flyve vaek! Sneglen der, som nu vil flytte hen paa naeste Blad sin Hytte! Malte Blad, som vil sig haeve! Fagre Blomsterliig, som leve! O, hvad s?d vellystig Skraek! Mens jeg stirrer paa dem m?de mig forvirret laengst hend?de Elskerinders Ansigtstraek.

Og, endskj?ndt I er' saa sande, maa jeg troe, I aldrig gro'de blandt de andre paa vor Klode, men engang i Edens Lande: Blomstre! at I derfor ere Blomstre vel, men endnu mere: Blomsterblomstre, disse liig, som fortrylle os i Haven, som en Aand i Himmerig ligner Liget under Graven.

Ak, som denne Blomstbuket maatte Kjaerlighed see ud med sin Svaerm af Lidenskaber, hvis en Elsker, mens han taber sig i Favntag hos sin Brud, fik sit Hjerte kl?vt medeet, saa man med et Aandeblik, ?je paa dets Dr?mme fik, paa dets uudtalte Higen, paa dets Tankers Embryoner, paa dets Eed, f?r den udtoner i et trol?st Aandepust, mens den endnu ligger der som en Nyf?dt reen og skjaer, der engang skal bli'e Forbryder, paa dets Haab, f?r Vingen skyder spaed som Blomstens Hjerteblad, paa dets Tale f?r den lyder, paa dets Fryd, f?r den bli'er glad, og i Smiil om Laeben flyder.

Hvor er slig en Lidenskab, slig en Vellyst, qvalt af Smerte, sligt et daempet Hjerteslag, slig en Gl?d paa Elskovsmunde, slig en blodig Hjertevunde, som i Pragttulipens Gab, denne m?rke, selvfortaerte, krampestaerke, syge R?dmes natteagtige Skarlag!

Hvor er Kjaerlighedens S?dmes Frydberusnings?jeblik, da Du Ja af Hende fik, yndigt i de tvende r?de Roser, som hinanden m?de! Efter Kys en T?rst saa heed, som de Begge braende med? Hvor maa Elskovs Anger lide, R?dmes Blus med Bleghed stride her i denne fulde hvide? Hvor er fyrigt Frydbegjaer som i denne Nelliks Skjaer? Hvor et Blod, der saa kan gl?de, som dens fine, purpurr?de Dugregn af Granater, ud spraengt paa Perlens skjaere Hud? Andagt, naar den syner bedst, seer paa fjerne Himles Fest for det frelste Zions Helte ei saa fagre fine Telte, som Konvolvlerne udbrede, blaaere end Himlens Bund, finere end Blusels Klaede foran Brudens ?nskes Mund. Uskyld har saa fiint et Blaat, en saa skjaer en Blegnens Kulde, ei som Hyacinthen faae't; ?mhed ei saa rig en Yden, som Syringen der, den fulde: hver en Smaablomst i dens Klase er en liden egen Vase af et halvklart Porcellin, fuld af Honnings s?de Nyden, fuld af Sommerfugles Viin. Er saa reen en Engels Hjerne, Jomfrues Tanke, Nyf?dts Dr?m og Martyrens Taarestr?m som Narcissens blege Stjerne! O, i den kan Helg'nen gjerne al sin Tempelandagt speile; thi, saa rank den skj?d, den har saenket dog det fromme Hoved, som om Gud i B?n den loved, som om Uskyld kunde feile, somom det en Syndskyld bar. Og hvor malte sig en Tanke i genifuld Ynglings Sind ildig som paa denne ranke Blodvalmues Luekind? Og hvor mon saa fyrig Plan i et Manddomshjerte taendes som det Flammehvaelv, der spaendes ud i denne Tulipan? Og hvor sukkede en B?n, saa uskyldig og saa skj?n som Kjaerminden der, den slanke, der saa ydmyg, bly sig klynger --bly som tause Taares Tanke-- til en Moserosenknop? Og hvor er den Skjald, der synger godt som denne tause Lille Blomstmystererne, de stille, blot den engang, engang vilde Rosenlaeben lukke op?

O, hvis Knoppen vilde maele, hvis en Aand den vil besjele, o hvor jeg den bede vil at fortaelle mig hvorledes slige Blomster bleve til!

Den hollandske Familie

Har han h?rt sin Moder jamre under Hovslagene, eller seet Madonna i R?gskyen, som alt vaelter sig gnistrende, snart sort som Natten, snart hvid som en Sky, uhyre som et Bjerg, frem over Kirken. Madonna begeistrede ham ellers til ?delaeggelse over Kjaetterne, og den fanatiske Spanier ?delagde forat begeistres til at blive en Murillos og at kunne male en >>S.ta Katharinas Trolovelse>>.

Ha, hvor seer Kirkens Blyspiir liigblegt ud imod R?gen, der kneiser bag det, m?rk, taet, ubevaegelig som et Bjerg, eller imod Luespiret, der skyder sig op af Ghoret stedse h?jere, praegtigere og dristigere? Ve! det skriger derinde, Kirken maa vaere fuld af Qvinder og B?rn.

Et raedsomt Skrig fortaeller, at Kirken tilh?rer Wallonerne og Flammerne. Det traenger forstaerket ud igjennem den opbrudte D?r og igjennem det udst?dte Chorvindue, hvorfra Katharinas Brudgom, med sin Brud i den ene Arm, har nedstyrtet Alonzos Landsmand. Han viser sig der i samme ?jeblik som Wallonerne mylre indigjennem D?ren.

Takket vaere Fortvivlelsens Kraefter og sikkre Trin! takket den gamle Vedbendes Arm! Den bar Bruden ned ved hendes Elskers Bryst. Alonzo har seet hende i Vinduet og da hun fra Raedselsstedet ilede ind i sin Faders, Praestens, Huus, dette der ved siden af Kirken, det aervaerdigste af dem alle, med de lyseste venligste Vindver, med den yndigste Blomsterhave udenfor, med den taetteste Efev over Taget, hvorfra allerede Flammerne slaae ud.

Spaniolen er standset ved D?ren. Han h?rer Psalmesang indenfore, og en Stemme derimellem som en himmelsk Harpes. >>Himlen er barmhjertig; Alonzo de Tobar skal ogsaa blive Spaniens Stolthed, Kastiliens Malerfyrste, som den store Murillos er Andalusiens og Sevillas. Jeg har seet Murillos' Katharinas S?stersjel. Gud har seet Murillos' Katharina og skabt i hendes Billede en anden for Alonzo de Tobar.>>

Luerne rulle ovenover i store B?lger, Bjelker fra den braendende Kirke falde over Huset, ryste det i dets Grundvold, og st?de Ilden Aabninger, hvor de kunne gribe ind.

--I samme Sekund...

Gud! Himmel! hvad er skeet?

Kirkens Taarn er styrtet over Huset, gjennem dets naesten gjennembraendte Tag. Alt er begravet: Alonzos Landsmand, der i rasende Begjaer var sprungen midt ind i Kredsen af de Knaelende, Katharina og hendes Brudgom, Moderen, Klara og de ?vrige B?rn og Tyendet, Alle undtagen Faderen og Alonzo, der hver paa sin Side befandt sig laengst udenfor det Sted, hvor Indstyrtningen skede. Men Katharina var ikke laenger imellem dem. Ve, Ingen af dem har Katharina!

Det var en skraekkelig Sekund, og dog var den foregaaende, da de vilde Krigere viste sig i D?ren raedsommere.

Langt bort vare de to Reddede slyngede. Lykken er Ulykkens Luner. Adrian vaagner. Det var Nat. Wallonernes Vaerk var fuldendt: Intet tilbage af Byen. Kun den af Nattekulden nedslaaede R?g laae som en blaahvid Sj? over Tomterne. En m?rk Skikkelse b?jer sig over den Gamle. Han kjender Spanieren paa Hjelmfjederen, og traekker gysende Vaabenkappen, som Denne af Medlidenhed har bredt over ham, over Hovedet. Stjernerne blikkede roligen ned, somom Intet var passeret, og Fr?erne sang i Kanalen, der sneg sig langsomt hen gjennem Sletten. Kun Storkene syntes at s?rge; thi de stode sammenflokkede ved Bredden med Hovederne under Vingerne. Ogsaa deres Reder vare Braendte.

>>Hvem?>>

>>Jeg havde fem: Klara og Katharina og...>>

Den gamle leer ham op i ?jnene.

>>Madonna! Han er vanvittig. Gamle, Gamle, saa saml dog din Tanker.>>

Adrian leer endnu voldsommere. Krigeren gyser.

>>Var hun det ikke, var du ikke hendes Fader, men kun den kjetterske Praest, som skulde vanhelliget hendes Hoved med din Velsignelse, jeg kunde slaenge dig ind i den gl?dende Aske; og det vilde vaere en Barmhjertighed.>>

Den Vanvittige stirrer paa ham, og kryber sammen.

>>Ve mig!>> mumler Alonzo. >>Jeg har mistet mit Ideal, som skulde have ladet Alonzo de Tobar overgaae Esteban Murillos. Men varer en guddommelig Aabenbarelse laenger? Jeg vil ile tilbage til Spanien, og i et Kloster bede Himlen at gjengive mig hendes Billede i Erindringen.>>

Den Gamle stirrer endnu, efterat Krigeren forlaengst er borte--Han, der iler som rasende over Sletten, og som vilde blive haengt med alle sine aergjerrige Malerplaner, om han st?dte paa Eskadronen, hiin m?rke Linje, der bevaeger sig hist henne under Horizonten som Skyggen af en Sky.

Gamle Adrians Blomsterbed

Aar ere rundne. Der staaer en Hytte, hvor Praesteboligen stod. Eensom staaer den der uden Naboer. Omstreifende Medlemmer af de Faa af Menigheden, som fik flygte, have bygget den for sin gamle Praest, som de fandt imellem Ruinerne.

Det er en smuk Foraarsdag. Solen skinnede ogsaa hjerteligt og fromt hiin Dag da Wallonerne ?delagde Landsbyen. Gamle Adrian sysler udenfor Hytten, saaende og plantende i den askeblandede Jord. Han veed, det er Pletten, thi han har fundet sin Margarethas Faestensring der og et Skud af hendes Syringe udenfor Vinduet, hvorunder hun pleiede at sidde med sine B?rn. Han har alt faaet Liv i det; og nu saaer og planter han rundtomkring det, mumlende: >>Gud vil give sin Velsignelse, Gud vil give sin Velsignelse.>> Fremmede gik mange Gange forbi og loe og sagde: >>hvormange har det ikke braendt for uden at de ere blevne gale?>>

Share on: WhatsApp @Hash Facebook Tweet