Homepage
Login
Profile
BookClubs
dmBox
Read Ebook: Fædra: Brudstykker af et Livs Historie by Bang Herman
Font size:
Background color:
Text color:
Add to tbrJar First Page Next Page Prev Page
Ebook has 2299 lines and 53826 words, and 46 pages
Da han var seksten Aar, kom han til Landvaesenet. Han pl?iede, spiste overmaade meget og drak ikke mindre. Levede i det hele et staerkt animalsk Liv, hvor intet aandeligt kom op i ham. Efter nye fire Aars Forl?b tog han hjem til Thorsholm og tog fat paa Driften. Han fors?gte sig i Studeopdraetning og bragte Avl og Indtaegt ikke saa lidt op. Hans Selskab var Prangerne som k?bte hans Stude. I deres Selskab blev der drukket en Del paa Thorsholm.
Som Tingene stod saadan, blev han pludselig gift.
Hans Hustru var Datter af den rige Kj?bmand Lind i Veile, eneste Barn. Paa en Skovtur, Linds gjorde til Thorsholm Skove, saa hun f?rste Gang Erik, der var tilhest. Da han red forbi, blev Dyret sky over den hvide Dug paa Gr?nsvaeret, og det saa ud, som skulde han kastes af. Men Erik beholdt Magten over Dyret. Saa gjorde Lind Rytteren en Undskyldning og bad ham staa af og spise med dem. Erik takkede og stod af Hesten.
Under hele Maaltidet sad Erik og slugte K?bmandsdatteren med ?inene. Hun var lille, ganske sart. Hele Ansigtet var kun de to store ?ine, der saa saa langt--langt bort under de fine Bryn--saadanne ?ine!
Da de saa havde spist, gik de gjennem Skoven ind i Haven.
Den var stadig fors?mt. Krattet var vokset saa h?it og frit mellem Lindene, at der var helt vildsomt og m?rkt. Erik maatte slaa Grenene bort paa deres Vei.
Jomfru Lind gik varsomt, halv angst, bag efter de gamle. Erik blev veltalende: Han fortalte om Ellen Maag. Paa Gaarden skulde de s? hendes Billede.
Se, der var Lindene, hvorunder Konges?nnen havde spist. Der havde han siddet--og der laa den Gang Humlehaven--og der--
Saa holdt han inde forvirret ...
Men den lille blege K?bmandsdatter spurgte ham, hvad der saa blev af.
Hun druknede sig, sagde Erik. I Graven der.
Nu maatte de s? Billederne i Riddersalen. Tak, ja--det vilde de gjerne.
Da de kom derop, gik Madam Lind og stirrede paa al de malede Fruers Stads, og gamle Lind talte, hvormange Billeder der var. Men Datteren h?rte paa Erik. Der var en Historie om hvert Billede, og Erik fortalte. Og mens han fortalte, berusede han af sit eget Navn, der altid vendte tilbage, og han talte sig varm. Der var saa megen Fornemhed gemt i denne Sal.
Jomfru Lind h?rte stille, og Erik blev ved at fortaelle.
Det var en Admiral, der havde kaempet paa et fremmed Hav ... Han havde vaeret Rigets Marsk.--Han saa hen.
-De h?rer ikke efter, sagde han. Hun stod og dr?mte med Haenderne foldede.
-Jo, sagde hun og gyste lidt, jeg h?rte godt. Og hun pegede paa et Billede og sagde: Det var jo ham, som blev halshugget?
Det begyndte at m?rknes. Den gamle K?bmand var blevet traet af alle de gamle Excellencer, og han og Konen gik ?rkesl?se rundt og talte Spindevaevene og Laserne i Tapetet ... Saa maerkede de, der var Ekko i Salen og begyndte at raabe omkap.
Erik og Marie var ogsaa blevet faerdige med Billederne. De kom ind i Taarnkammeret.
Marie havde aldrig f?r set Svinelaederstapeter og saa tunge Egetraesstole, at hun knap kunde flytte dem. Erik fortalte, at Lampetterne var fra Venedig--men al Forgyldningen var gaaet af--de var helt brune.
De var Present fra en Doge.
En Doge?
Ja--saa gamle.
Marie gik hen til Vinduet og faldt ned i en Stol. Hun skrev i Tanker sit Navn i St?vet i Vindueskarmen; ingen af dem talte.
Saa sagde hun: Hvor her er kvalmt, og Erik slog Vinduet op. Udenfor laa Haven m?rk. Duften fra Lindene l?ste og l?ftede sig under den dugvaade K?lighed; steg op imod dem. Marie b?iede Hovedet frem:
-Hvor det dufter, sagde hun. Hvor her er smukt.
Hun st?ttede Ansigtet mod Vinduessprossen og stirrede ud i Haven.
Hun maerkede, at Erik b?iede sig dybere ned over hende, og hun f?lte hans Aande over sin Kind. Hun skaelvede men flyttede sig ikke.
Erik aandede knap. Han stod hende ganske naer og turde ikke ber?re hendes Haar med sin Haand ... Skaelvede som hun.
Saa h?rte de Nattergalen slaa i Lindegangen.
Da der igjen blev stille, reiste Marie sig pludselig. Hun vidste ikke af, hun havde graedt. Men Erik naermede sig hendes Ansigt i M?rket, og han tog om hendes Hoved med begge Haender og kyssede Taarerne bort fra hendes Kinder.
Hun gjorde ingen Modstand, lagde Kinden ind til hans; saa naermede Erik sine Laeber til hendes, og han ber?rte dem flygtigt, i let Svimmel.
-Marie--hvor er du--Marie ...
Den gamle K?bmand raabte, og Erik slap hende. De vekslede ikke flere Ord, f?r Linds k?rte bort.
Erik stod ved Leddet, da Vognen k?rte. Da saa Maries Sl?r forsvandt bag Omdreiningen, vendte han sig, og mekanisk gik han tilbage til Taarnet. Paa Stentrappen blev han staaende, og han laenede sig et ?jeblik til Gelaenderet.
Hvor det dufter,--han h?rte hendes Ord igjen--Hvor her er smukt.
Og atter og atter sagde han de samme Ord.
Men da han vaagnede op foran det aabne Vindu i Taarnet og f?lte Natteluften mod sit Ansigt, kastede Erik Maag sig ned i Karmen og hulkede som et Barn. Han fattede om Vinduesprossen med begge Haender, og han hviskede hendes Navn, igen ... igen ... og han kyssede med hede Laeber det kolde Trae.
Om Morgenen laa han sovende udover Karmen. Han vaagnede ved, at Solen stak ham i Nakken.--
Erik var forelsket.
Og det var en egen tung og hjaelpel?s Forelskelse, som helt tog Veiret fra ham, og som naesten indjog ham Frygt. Det tog rent legemligt paa ham: spise kunde han ikke, og Driften havde han ingen Lyst til. Han sad bare i Lindegangen med det braendende Hoved i Haenderne og taenkte altid det samme om igen, og han klyngede sig til de samme Billeder, og han gentog de samme Ord. Han blev bleg, og sove kunde han heller ikke.
Den tredie Morgen sadlede han sin Hest og red ud ad Veien til Veile. Han maatte tale med Marie.
Ialfald derind--ind, hvor hun var. Og som om hans Laengsel ikke kunde vente nu, da Beslutningen var tagen, jog han den jydske Hest frem, saa den badedes i Sved og Fraade.
Han #maatte# s? hende, bare at have set hende og saa ride hjem. Om det saa kun var i Smug at s? hende.
Bare at komme hende naer.
Saa f?lte han Varmen, ynkedes over Dyret. Sveden drev af det. Og han stansede for at lade det puste; vilde saa ride videre. Men Dyret maatte dog gaa langsommere.
Hvad vilde han saa hos Linds? Lade sig takke for sidst. For andet--nei--andet turde han ikke ... Dyret gik helt langsomt. T?ilerne faldt Erik af Haenderne.
Saa da han naaede Byens Mark, vendte Erik Dyret. Men da han kom op paa Bakken, dreiede han Hovedet. Der laa Byen--og der ... omtrent ved Kirken--laa Linds Gaard ... Ja, der med Skorstenen.
Saa red han hjemad. Og han red rundt i Skoven den hele Dag, Dyret lod han graesse lidt paa Haraldhus Eng, steg saa igjen til Hest; red rundt, snart mellem Traeer, snart ad Veie, taenkte ikke derover. Da Aftenen kom, holdt han igen paa Bakken ved Veile.
Solen var gaaet ned og de blaalige Skygger fra Skoven gled langsomt hen over Markerne. Aaen skinnede gennem Engene. Erik f?lte sig saa uendelig traet.
Han stod atter af og f?rte Hesten ved T?ilen og pludselig vaktes han ved at h?re Byens Stenbro under dens Hove.
Add to tbrJar First Page Next Page Prev Page