Homepage
Login
Profile
BookClubs
dmBox
Read Ebook: Stuk by Bang Herman
Font size:
Background color:
Text color:
Add to tbrJar First Page Next Page Prev Page
Ebook has 2449 lines and 74731 words, and 49 pages
-Satan, Satan....
I yderste Grad havde Bearbejderen traengt til >>sin mildnende<<, mens Prinsessen og Gaasepigen svirrede i Nat-Musseliner ud og ind mellem D?rene....
Saa blev det ganske Nat, og Pagerne holdt Vagt, i lange Kapper, nynnende sagte >>Kyssenes Sang<<--foran de Elskendes D?re.
Hist kysses de og g?r Kur. Vaage man vi, Som har Jour. Ene er vi.
Der var ganske stille i Salen udover Halvm?rket af Hoveder, der langsomt rokkede, som nynnede alle uh?rligt med. Varmt var der blevet. Fru Canth havde slaaet sin store Vifte op og vuggede den efter Takten.
Finalen kom: Hofdamer br?d ind med Kandelabrer; Vagten fl?j til med Sabler; Pagerne skreg, og Hofdamerne hvinede... Prinsessen kom i Fris?rkaabe, og Gaasepigen var ganske i Natdragt....
O ve--o ve, Hvad her dog sk?r: Hun bliver aldrig Lykkepige m?r.
Taeppet var nede. Det maatte op igen. Publikum raste, det maatte op igen. Bifaldet l?d som store Dr?n fra Galleriet. Det maatte op igen.
Man str?mmede ud fra Baenkene, og man klappede i Gangene, hede og sammenstuvede, mens alle snakkede. Oppe i Logerne sad Damerne varme og glade, med fremskudte Buster, som en Raekke Spurve, der soler sig. Kun Diamantdamen forblev dorsk og ligeglad og gnaskede Marzipan af sin Pose.
Kritikerne sankede sig tilbunke i Hullet ved Orkestret...Man talte om Antallet af Opf?relser--man mente tredive...Redakt?r Isaksen f?rte energisk Naesen op og ned, snusende hen mod Taeppet, som om han vilde grade Stykket ved Hjaelp af Lugteredskaberne, og Kars sagde, seende ud over Salen, med et langt sultent Blik:
-Ja Godtfolk--nu var der Penge at tjene med en Treakter....
Berg og Lange kom ned i Bazargangen. Man skubbede og man st?dte; ingen h?rte ?renlyd for Latter og St?j. Det var det unge K?benhavn straalende og stramt i Klaederne, overmodigt i Gasluft og Traengsel, som Fisk i Vandet.
-Naa--I, det var Blom, der stansede foran Berg og Lange midt i Traengselen og gik halvt i Knae, mens han viftede med den oprakte Haand: Ka' vi no'et, vi K?benhavnere?
-Ja, sagde Lange nikkende, der er >>Bevaegelse<<--det kan man ikke naegte.
De vilde >>se at finde en Soda<<, og de traengte frem gennem Stimlen, men de kom naeppe af Stedet, mens de braendte Vittigheder af og gav Haandtryk--Kredsen Blom gav Haanden ved blot at straekke en oprakt Tommeltot frem mod Genpartens Haand til Tryk--; til sidst fik de dog erobret en Sofa lige inden for Restaurationsd?ren til Gangen, hvor Svaermen sivede forbi som en vandrende Mur. I selve D?ren var der en Traengsel, saa man blev drejet som B?nner i en Kvaern.
-Tummel, lo en ung Dame lykkelig over til Berg--det var en Skuespillerinde fra Kongens Nytorv--og blev drejet ud igen.
-Sludder, Broder, sagde Blom, Broder g?r s'gu det hele til ?t stort -->>nok sagt<<--bare for at haeve Byens Anseelse.
Alle lo. Broder har ingen Mening, sagde Berg.
-Saa? Brodersen havde et fedtet Organ, saa det altid l?d, som han vraengede: Ja--tro I--for mig paa de r?nlivede Jomfruer fra Bi-belen, sagde Brodersen.
Man talte om >>Diamantkvinden<<--: Hun pynter, sagde Lange. Det hjaelper altsammen.--og Signalet l?d til at bryde op.
-Ja, ja, sagde Lange, som holdt af at tale i en Tone, som om han sluttede en Generalforsamling. Vi faar s'gu dog Pudder i Logerne --gamle Folk.
>>De gamle Folk<< slentrede hen ad Gangen, hvor der begyndte at blive tomt, og tog Afsked med Nik. Berg blev raabt hen til Fru Canth, som i en Nichesofa under meget Spektakel fik kredenset Sodavand af Edvard Sundt, Fuldmaegtigen.
Fru Canth gyngede paa Sofaen, med fremstrakte F?dder, saa man saa' et Par Spaendesko med et Par m?rker?de Silkestr?mper op over Anklen.
-Gennembrudte, sagde hun og pegede. AEgte Varer--sagde Kraemmeren ... Hvormange jeg har k?bt, lille Edvard? Seks Par.
-Men--Gud ... Jeg snakker ... Fru Canth satte Spaendeskoene med et St?d i Gulvet: Hvor er Manse? Han aner jo intet om Regningen....
-Naa, Manse, og nikkede til Afm?nstring.
Man h?rte Korstemmerne ned oppefra.
-Bevares. Fru Canth stod op: Tak. Hun rakte i stiv Arm Sodavandsglasset hen til Sundt: Dj?, B?rn. Hun gik med >>Manse<<; ved Parkettrapped?ren stansede hun: Edvard--man m?des jo efter Dagens Gerning--i >>Bethesda<<.
Sidste Akt gik. Den endte med et Soldatertableau, hvor Gardens Musikkorps blaeste paa Horn. Berg og Lange var nogle af de f?rste, der kom ud.
-Tivoli, sagde Berg og slog Drosked?ren i. >>Institutionen<< gav den sidste Fyrvaerkerifest i Saesonen.
Maengden br?d ud af alle Porte, skyllede Liv og St?j ned over Trappen og frem over Gaden--gennem Strandstraede trallede Raekke efter Raekke. Ude paa Kongens Nytorv fl?d man sammen til h?jlydte, lystige ?er, hvor de muntre Sporvogne br?d ud og svingede bort hver sin Vej, frem ad Sporene.
Saa delte St?jen sig--ind i Gadernes store, ventende Gab. Og svagere og svagere rullede den frem gennem Husenes store Stilhed: piblede ind i en Port, ned i et Straede--som om Stenraekkernes tavse Graa langsomt havde suget den til sig.
Hist kysses de og g?r Kur. Vaage maa vi, Som har Jour. Ene er vi.
Banditterne om >>Hesten<< havde dorsk rejst Nakkerne en Smule og brummet--nu taenkte de videre med Hovederne ned i deres Haender. Og kun en Omnubus klaprede tungt op gennem Tavsheden.
Tivolis Navn straalte i Gasbogstaver: Pantomimen var lige endt, og Skarerne drev rundt under de illuminerede Buer.
-Kom du, sagde Berg, lad os suge lidt Luft.
De vendte og gik ned mod Basarplaenen, der laa foran dem som i en lys Sky; Gaskuplerne slog matte Arabesker gennem det fugtige Graes og Kunstbedene prangede i dugget Pragt under Skaer af Lamperne. Rundt om i Traeranden hang de farvede Balloner som skinnende Kaempefrugter.
De gik frem. Berg stansede: Midt i den musikfyldte Luft rejste Basaren stille sine straalende Buer. Alt lyste, Kupler og Minareter. Et Vindst?d drev nu og da de viftende Flammer sammen som til sitrende Lyn fra Minareternes Spidser; og over de slanke Tinder laa Sensommerhimlens stjernestr?ede Dunkelblaa.
-Ja, her er smukt, sagde Berg daempet og langsomt.
-Smukt er her, sagde Lange og fl?jtede til Hornmusiken glad ud i Herligheden.
De vendte om og gik atter ned gennem Koncertsalsalleen, hvor Gasbuerne spaendte sig som lyse AEreporte over Hovederne: Aften--Berg og Lange, l?d det bag ved.
-God Aften....
Det var Lille-Gerster af Cirklen Blom, der sk?d paa dem som et Lyn, Stokken bagud og Naesen frem: Er her med de Gamle, sagde han og sk?d Skulderne op, Lemme-Souper....
-Tak, sk?d Lange ind.
-Tante fra Skan-der-borg, sagde Gerster. Herinde for at faa Taender. Vi gemmer hende i Divanen... Hvordan var 'et saa derude? De begyndte at gaa.
-Naa--net....
-Kostymerne fra Paris,--Gerster sn?vlede som en Udraaber paa et Marked:--med en Tomme sat over til Knaeene--man kender 'et... Naa--maa hjem til Passag?rgodset. Dj?--B?rn.
-Dj?. Gerster fo'r afsted som en Pil, han gik altid med fremstrakt Hals og sammenknebne ?jne og bevaegede Naeseborene, som om han stadig vejrede Luften, hvor han kom frem.
-Satan--saa de har megen Familie fra Provinserne, sagde Lange, da Lille-Gerster var ude af Skudvidde.
-Ja--der er de jo ogsaa fra....
-Ja, sagde Lange. Men Professoren g?r sig s'gu dog med sin H?remaskine.
Add to tbrJar First Page Next Page Prev Page