Read Ebook: Den engelske Lods by Wergeland Henrik Arnold

Font size: 10 px 15 px 20 px 25 px 30 px 35 px

Background color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Text color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Apply/Save settings

Ebook has 136 lines and 24004 words, and 3 pages

DEN ENGELSKE LODS

HENRIK WERGELAND

DEN ENGELSKE LODS

ET DIGT

I Laengsel efter Land

<

O, Kaptain, nu har mod Vesten Farten alt saa laenge staaet, til det synes mig jeg naesten er i Sind en Olding bleven, skj?ndt mit Haar end ei er graat og min Kind ei rynkeskreven. Mens mit ?ie uvilkaarligt sig i Regnbuspillet tabte, Skummets Spr?it derforud skabte, har jeg idetmindste fundet, m?nstrende med strengen Sjel, at min Liv for st?rste Deel meget daarligt er som kastet Skum forsvundet. Og mon et Beviis vel bedre kraeves kan af Bedstefaedre paa at jeg, tilhavs omdreven, oldingviis tilsidst er bleven? Dage mange, aaretunge, aarelange, bort erindringsl?se flydte, uden Spor, som Kj?lvandsstriben, i en Masse sammengydte hine sjunkne Skyer liig, snigende sig sagtelig,-- have svalet Panden med kolden Alderdomsbegriben i dens ?de Kjedsomhed, standset Blodet, taemmet selve Utaalmodet, skabt det om til sl?ven Fred. Thi af Havets og de tomme Skyers ?de har jeg smagt Alderdommens, der vil komme, f?lt den Taage, som vil spinde sig om Gubbens n?gne Tinde, forud om mit Hoved lagt.

O, Kaptain, giv mig et Ord! Tryk mig med din Haand, den kjaekke, at mig Tanken ei skal skraekke, at jeg i en D?dningsnekke kommen er ved List ombord! Styrmand, giv mig din! Kom an, Baadsmandsmath og T?mmermand! I Matroser, mine Venner, raekker mig de brune Haender! draeber med et kraftigt Tag Angsten i mit Hjerteslag! Thi, skj?ndt Daare meer end Synder, dog begynder denne Vei med sporl?st Fjed, denne dumpe Eensomhed, faelles, Katakombens liig, maegtigt at forfaerde mig. Her paa Oceanets Steppe, saa evindelig ensformig, ikke stille, ikke stormig, maall?s, da dens Graendser fly,-- under Luftens dalte Teppe, dette blaagraa Himmelhvaelv,-- er det ei, som om Vi selv jordede tilsammen vare under samme Tag af Bly?-- stivt i Stirren paa hinanden Sidemand paa Sidemanden: Han i Hiins og Hiin i Hans ?jes brustne d?de Glands, uden R?relse og Maele, skj?ndt med fuldtbevidste Sjele?

O, en Egg kun af et Skjaer, Striben af et Fuglevaer, Ryggen af en liden Holme, skj?ndt, som yre Hvals og olme Kobbes b?rstereiste sorte, i Sekunden atter borte, vilde vaere i min Plage nyf?dt Verden at opdage --o et Tankens Paradiis, hvor den vilde bli'e tilbage, Skibet givende til Priis! Brune Tare, Tangens Klase vilde vaere blommet Gr?nt paa Forsmaegtendes Oase, Himmelens Forsoningstegn. Dermed jeg fantastisk skj?nt Bryst og Pande vilde smykke, dem, som Roser efter Regn, til min Mund vellystig trykke, hilse deres armodsgustne bruunbespettede forrustne polyplige Blaereknopper ?mt som Anemonens Dopper, der til Stjerner sig udslaaer,-- som de f?rste Blomstertinter der forkynde Nordens Vaar, efter treti Ugers Vinter.>>

II Appearance of England

<<..O, Kaptain, hvad er dog Dette, som saa skinnende frembryder hist hvor Himlens Graendse flyder sammen f?rst med Havets Slette? Mon det er den blanke lange Aasryg af et Skyberg, dalet under Horizontens Bryn? Mange, mange have falske Lande malet skuffende vort traette Syn?-- --O, saa hvid er ingen Sky! Men maaskee nybrudt Iisflag, daekt med Sne, reen og ny, stormforslagen ifra Polen, vender frisken Brud mod Solen? Eller mon det vaere kan nye Haves Fraadebelte, Graendseb?lger, som fremvaelte fra atlantisk Ocean? Eller mon det skulde vaere falske Svaners Linjehaere? Da de nok i Horizonten sammen vil formere Fronten; men paa f?rste Varselsskrig al Armeen flux igjen adspreder sig, som i Hvirvelvinden Sneen. Skulde Verdens Graendsesnor, Havets Graendselinjes Raekke for de evige Seiladser, skabt af s?lvhvidt Perlemor, i hint Straalende sig straekke? Er det Himmelens Palladser, frie Aanders lyse Hjem, som i Vest sig haever frem? Eller mon er Havets ?de Moderskj?d for Himlens Stjerner? Mon som Lys-Eilande ud af dets Dybder de frembr?de og forsvandt i sine Fjerner? O, hvor herligt for en Gud da, at skue i den blaa Afgrund ind, hvorfra de gaae! herligt, som i aabent ?ie, i hvis Baeger Tanker, ?mme, skj?nne, h?je, funklende sig frembevaeger!>>

Gud har bygget om dens Hjem staerke h?ie Bastioner netop hvor det vender frem mod Europas Throner.

Shakespearcliffens hvide Hvaelv vesterud er Marmorfoden, hvorfra Seirens Dronning selv stolt behersker Kloden.

Klippen mere hvid end Sne; natsort Muld derovenover; gr?nne Enge --Fl?jl at see-- gaae i lange Vover.

O hvor herlig saadan Grund maa for Englands Ege vaere, som til Frie yde kun sine Krandses AEre!

O hvor herligt for en Mand der at leve, boe og bygge! Og hvor herligt hviler han under Egens Skygge!>>

Tvende Timeglas forbi-- og vi h?rte Egene iland sig r?rte, susende, med Ord deri, som om mange Maend paa Stranden talte sammen med hinanden. Eger?dderne vi saae, Aarer i Agaten lige, i den sorte Muld at gaae, som bedaekkede de hvide Klipper, der langs Stranden kneiste. Og nedover Klippens Side dunkelgr?nne Vedbend laved, som letflettet Elskovsstige mellem to forelskte Geister efterglemt fra Stevnet, sat i den sidste Maanskinsnat.

Hvo kan undres, om jeg dr?mte Nereider, syngende om Skibets Sider, Liv i B?lgerne, som sv?mte langshenad din Cliff, Shakespeare, hvor du mante hen King Lear? ...O der stod den, h?i og stor! Der til venstre Side stod den: Aft'nens f?rste lette Flor blaaligt sv?mmende om Foden; men paa Tinden, som nu Aftensolen taendte, enkelt Kam skarlagenbraendte-- o saa r?d, som om i Vinden gamle Lear deroppe stod, ei i Betlerdragten pjaltet, men i Kongedragt gestaltet, i sin Kaabes Purpurblod.

Lange Raekker Lys paa Kysten maatte vaekke Reiselysten, kalde Geisten skyndsomst did. Og nu ilte den afsted, meer gesvindt end Elskovsvinket sagtere end Maaneblinket over Graven eller S?ens Flade traeder; som en Natfalaene tyst lummer Julinat i Haven svaermende paa st?vgraa Vinger under slumrende Syringer, alle sine Natteglaeder nydende af Hjertenslyst-- ja, saa skynded den afsted, vaerende hvor Tanken taenkte, gjennem praegtigskj?nne Staeder, nu i f?rste S?vn nedsaenkte, ilende jevnsides med Skibet, som derude gled.

Stille var der overalt i de gamle Byer, stille, fromt og stille, saa jeg h?rte, naar man sig is?vne r?rte og idr?mme der blev talt, eller naar derindenfor ?mme Mor visselulled for sin Lille.

Med en Harpe ved sit Hjerte sad den yndige Gestalt, tankeb?jet, veehensjunken, kummertraet, som af sine Sorger kvalt, og det Glindsende i ?jet viste, at hun havde graedt. Ak, saaledes allerede i sin Ungdoms f?rste Blomst? Atten Aar--meer var hun ikke. Men jeg saae i hendes Blikke Taaren svulmende berede atter sin Tilbagekomst.

Laeben lydl?s sig bevaeged, som om med en Aand hun talte; og med anstrengt Sands jeg saae, inden Omrids s?lverblaae, Skyggen af en Yngling praeget tydelig sig at gestalte. I hans venstre Haand laa Panden, men om Pigens Liv den anden. Stundom syntes Hun at hvile smilende mod Skyggens Barm, h?re atter Pulsen ile, f?le Trykket af hans Arm.

Jeg synge vil den Sang jeg kvad, da du til England kom tilbage fra Slaveskibene at jage. Min stolte, skj?ndt en Jomfrus, Glaede, da glemte Kjaerlighed at kvaede: kun Faedrelandets Priis den kvad.

Barmhjertigt lyttede jo det til Negren, som i Laenken st?nner? og Du, iblandt dets bolde S?nner, ham at befri var ogsaa dragen-- Du syntes mig til Ridder slagen for arme Br?dres Frihedsret.

Velkommen nu, o Gysen s?d, Forsikkringen, at du er naere, en F?lelse, som om din skjaere Begravningsdragt mig let ber?rte, som om dens Raslende jeg h?rte og Linets Luftning mig omfl?d!

Thi hvorledes kunde vel just i dette Nu min Sjel,-- da kun Synet skulde skifte, ei forgaae med Taagers Hast under Spil af Morgenvinde-- sin Forn?ielse forgifte ved at lade det forsvinde, som om Saebeboble brast?

Thi just nu, da Skyggen skulde for sin Elskte synlig blive, alle dens Konturer fulde, lysende som Maanens Skive, skabte som af Stjernes R?g, Kysset f?lbart dog for hende, om det end ei kunde braende med forelsket Ynglings Ild, men saa bl?dt, som naar en mild fl?jelsfiin Provencerose henad hendes Laeber str?g; og da Trykket hun af Armen skulde f?le dog om Barmen med den bl?de linde Kraft af en ud af Traeets Mose runden Mistels smaekkre Skaft... Ak, da saae medeet jeg Aanden reise sig fra Pigens Side og mod D?ren langsomt glide,-- Panden, hvilende i Haanden, haevede han til et Blik, som hun f?lte,--ja, thi hendes Laebes Zittren r?bed det,-- som Konvolvlens fine Net nerverystes og kan braendes af en Stjernes Straalestik. Blikket, som han Pigen gav, tog i ?mhed og i Klarhed snelt, med Stjerneskuddets Snarhed, til og af, og med det var i Sekunden Francis' Skikkelse forsvunden. Som af Vindens sammenblaeste Tegninger i st?vfiin Sne, var der ikke i den naeste Spor af Geisten meer at see.

--<> Jeg syntes h?re skraldende forbi mit ?re; og da, dr?mmende endnu, jeg mit tunge Hoved letted tumlende fra Raelingen, hvor jeg fandt mig selv igjen:-- da, f?r Alt var ret begrebet, jeg en engelsk Lodsbaad saae sig anstrenge for at naae kraengende til Falderebet. Bag ved Roret sad en Sinke --men en vakker--af en Dreng, holdende med begge Haender Styret op, til Baaden vender. Sprungen op paa forrest Tilje var en Lods, en gammel streng, Baadens fulde Seil at minke.

Ei!--jeg taenkte--Ei, for Fanden! Hvo kan nu rose laenger Engelskmanden for hans djaerve Sj?mandshu? Staaer ei der den gamle Ulk kvalt tild?de af sin Hulk, stirrende og blinkende, Taarerne lidt Luft at give eftersom de fulde blive,-- efter Drengen vinkende,-- mumlende om Seil for svaere, ust? Baad og Ballast let, om at Drengen gjorde ret, hvis han passed af at baere, dersom falske lunefulde, afsindsvilde Beachyhead hundehylende nu skulde Kastevindene udst?de, paa Kanalens blanke ?de, liig en R?g af Kul og Sne.

Ha, den Britte skulde see under Norges vilde Kyst Gutter Gutter som en Tommeliden, druknede Havlodsers B?rn, mere kjaekke end den vilde Fiske?rn og sj?vante Nordlandsskarv, sikkrere end Havets Maager, mellem h?ie B?lgeraager svaeve om i Faders Snekke, Moderens og deres Arv! Britten vildfe blive bleg, saae han deres Tagfatsleeg med en Svaerm af Kastevinde, der, saa hurtigt som en Vifte slaaes ud, sig om kan skifte efter hver Kompassets Streg. Dog de finde, ved en Taages Gjennembrud, ind og ud af de, meer end gammel Eeg, meer end Ertsens Str?g forgrente schakteskumle skjaeromspaendte slangesno'ede lange Fjorde; fare snelt som jaget Lom Fjeldene indunder, som lodret Bugterne omgjorde, og hvoraf den ene Bred hvinende udsender Vesten-, og den anden ?sten-Blaesten, flyvende paa sorte Fjed Fjorden tverts og op og ned,-- tverts, saa Strimerne hinanden skjaere lige langt fra Stranden, som i Troldes Ledingsfaerd, hvori Kjaemperne ei synes, krydsende indbyrdes, brynes Tusinder af sorte Svaerd.

Men som Han nu sad der streng, m?rk og mildere iflaeng, syntes Intet han at elske uden Toddy og sin Dreng.

V Isle of Wight. Spithead. <>

Nelsons Skib ved Abukir, laae for Anker uden Rigg, rolig som en ?, i Havnen, raekkende op de korte Master, ifra Merset borte, hvortil Sejeren i Striden f?r saa ofte laente sig. Og det syntes stundom mig, som om op og ned ved Stavnen, under Skibets Gallion, dandsende langs henad Siden, frem af B?lgen haeved sig Heltens yndige Sirene, Lady Emma Hamilton, l?ftende h?it op i Favnen, snelt som Skvulp af sjunkne Stene, s?lvhvidt Oldingshoved, slynget om med slimig Tang og Tare: Hans, der med et Glimts Forbi, som tilveirs Raketter fare, grusomt blev i Raaen klynget: gamle Caraccioli.

O, igjennem disse Sunde, disse Net af Faestningsgrave, ovenfra, naar Synet h?ined sig mod Sky, i Dybet ?inet som et Garn af sorte Baand mellem disse D?dskasteller,-- o, her kunde D?den, om den var en Aand, og ei burde taenkes heller som fra Paradisets Have Fredens Palmers milde Aande, der borthvifter Jordens Vaande,-- o her kunde den, belaesset med Fordaerv, med Ljaen hvaesset, Herrens Dommes Overbringer til en millionfold Skare, gjerne fare paa de lynbaldyrte Vinger uden Mine af Foragt for de D?deliges Magt, uden Traekket til Medynken skulde, svulmende i Rynken, om hans Laebe blive lagt. Ja beundrende kanskee vilde i sin Gjennemfaren han sin Daemonvinge synke, hilsende Orloggerskaren, lade h?jt i Skyen blinke med en Lynilds Glimt sin Lee.

Ved den Stump af Sang han fik om at Toddy gj?r forn?jet, traadte Vreden frem i ?jet, som om gjennem L?vets Dunkle brandguul og til Spranget b?jet Tiger som et Lynglimt gik. Men den svandt i naeste Blik snelt som Smedens Funker funkle, slagne ifra Malmen r?d ud i Nattens m?rke Skj?d; og saa hilste han igjen venligt paa hver gammel Ven-- venligt nok, dog saa omtrent som en L?ve eller klog alvorsfuld Newfoundlandsdogg vilde murre, naar dens bl?de Pelts en Megetvelbekjendt i det varme Solskin kl?'de.

<>--spurgte jeg mig selv-- <> Hvad betyder dette vel, at mig saa bekjendt det lyder? Hvad betyder, at jeg ikke frem kan gribe hvad jeg veed er i min Sjel, men som i dens Dyb sig skyder? Men vilkaarligen at tvinge frem som Syn den havte Dr?m er at ville daarlig bringe Klokke, sjunken i en Str?m, til deri som f?r at klinge.

Netop naar den gribes skal, vaegtfor?ges dens Metal, som om alle Dybets Kraefter halende sig haenge efter, som om Afgrundsslanger knytte sig om deres vundne Bytte med fortvivlet Kraft og Vrede om den sjunkne Kirkeklokke, der er bleven deres Flokke altforlaengst et haevdet Rede. --Men der var ei Tid til daarlig anstrengt Grunden efter Dr?mmene paa Bunden af min Sjel, naar de ikke uvilkaarlig, som opflydte af sig selv, komme af dens Dybder frem. Og desvaerre flux naar Blunden er med Nattens Timer svunden, lukker den sig over dem --som om sine Perler Bundens Musling staerk, af Polypens Arm ber?rt,-- hurtigt, hurtigt f?r Sekundens svage D?dssuk hen er f?rt, en Passionsblomst liig om sine korsbetegn'te, straalefine Stjerneblommers Undervaerk.

Som med Dagens Time dennes fagre Blomstring er forbi, Sjelenes med Nattens endes; og naar over ?stens H?je Morgenr?dens Flammer taendes, lukker du dit Aande?je, D?deliges Fantasi!

Der var ingen Tid at spildes paa at jage undfly't Dr?m, der tilfaeldig kun, som gale Antilope eller Svale atter hildes, kommen af sig selv igjen-- Thi i Fjernets Graa derborte syntes bag os alt Spithead sjunken med sin Flaade ned. Skibenes Kolossers sorte Masser med de hvide Rande, fulde af Kartovers Porte, saaes meer ei ovenvande. Masterne og deres Raeer, hist hvor i en blaahvid Rand Hav og Himmel sammenbryntes, agterud i Fjorden syntes Omrids liig af Granetraeer, svedne af en Ildebrand, skarpt mod Himlens Blaa udskaarne, som paa sumpig Bredde baarne af et miilbredt ?rkenvand.

VI Scenery. Engelsk Efev

Faestet end af deres F?dder rundtom i Ruiner stod: Hvor iland de satte Fod, reiste de et Taarn til Maerke, ligesom i Romas Dage Seierherrens Landsestage boredes af ham i Jorden. Og de staae der end de staerke Normanstaarne til et Tegn, at af dem erobret vorden er den hele skj?nne Egn.

Men en st?rre, skj?ndt ei vaerre, Seierherre har ved hine tandudskaarne William-Conquestor-Taarne sig med saadan Magt indfunden, som om Grunden var hans egen Odelsmark, som igjen han vilde tage. Ungdomsskj?n, hvorvel af Dage aeldre end en Patriark, f?dt vel f?r end Hors og Hengst, har han Taarnenes Baroner overlevet og paa Taarnene forlaengst sit Familiebanner haevet,-- Krandse haengt og Sejerskroner, over hvert et Buehvaelv, hver Gesims, Karnis og Karm med Familiefarven smykket, ja de faste Taarne selv hist og her is?ndertrykket med sin egen staerke Arm. ... Staerke? O hvor synes vege denne Seierherres Arme, strakte ud kun til at lege, mens dog det Naturens Blod, som besidder varigst Varme, rinder fra hans Hjerterod! Thi den Taarnenes Betvinger, stolte Slaegters Overlever, Han, som sine Faenniker, op ad Murens Steilhed stegen, traedende paa d?de Grever, fra Ruinens Tinder svinger, ikke nogen Anden er, end det gamle Englands egen odelsbaarne, symbolvalgte, dunkelgr?nne, evigen ungdomlig-skj?nne Efev, voxet vildt afsted: Englands stolte Eges kaarne trobevarte Kjaerlighed, Planteverdnens Ganymed.

O hvad yndig Blanding af Stad og Landsby, Land og Hav! Mellem hine Tage blaa skimted gule frem af Straa; tamme Duer ifra Byen viden over Fjorden svaermed midtiblandt dens vilde Terner; snart med djaerve Vingekast cirklende de under Skyen lyste hvide frem som Stjerner, snart de klapprende sig naermed, saenkende sig paa vor Mast.

Nei, paa Yachten, som vi saae fra de andre ud at staae seilbedaekket os im?de, flygtet Yndlingssvane liig, som med Guldring om sin lange smekkre Halses S?lverslange blandt de andre vilde graae paa et Kjern i Nordens ?de som en Dronning viser sig-- der ombord hvor taet dog vrimle Dandys ved Kahyttens D?r, mellem gyldenfryndste, blaae, violette, rosenr?de Parasollers Silkehimle! Og af lange hvide Sl?r, hviftende for lette B?r Stjerner ud i sine Folder, skinner Skandsen overalt rundt en Amazongestalt, som det gyldne Roer holder.

Allemand ombord i Briggen, Allemand Alle med udstrakte Haender stode, forat frelse Riggen, langsad Raelingens Gelaender i et aengsteligt Geled.

Men hvad taenker Damen paa? Er den Lady rigtig klog? Op paany hun Yachten jog til den Kurs den forhen laae; og, idet hun vende lod, saa dens Fraade os besneer, kaster hun en Pung Guineer klingrende for Lodsens Fod.

Men hvad taenker Manden paa? Er den Lods vel rigtig klog? Pungen iilsomt op han tog og tilhavs saa langt han kunde i et Nu den slaengte saa i de gridske B?lgers Munde. Damen saae det. Hun og Alle saae og h?rte Pungen falde... Nei, ei den, n?iagtigt talt, lod sig h?re da den faldt; thi dens gr?nne s?lvindslyngte Net blev spraengt af Guldets Tyngde, saa at, da dens Indhold suste Mynt for Mynt i B?lgen ned, dalte sagte som et Blad, sammensjunken, splittet ad, Pungens Pjalt derefter med just hvor Yachtens Kj?lvand bruste.

Lodsen... Ah, hvad gaaer af ham? Andengang han jo paa AErmet t?rker bort en Taares Skam, som, hvor haardt imod han stred, stedse svulmende sig naermed, til den trilled moden ned?

Nu! for mine Landsmaends Skyld, at ei Skam paa dem skal falde og I Uslinger dem kalde, vil jeg Aarsagen berette, aabne jer min Kummers Byld. Dog, Kaptain, f?rst siig mig dette: ejer Selv De B?rn derhjemme? Naar saa er, da vil det blive idetmindste let for Dem mig den Svaghed at tilgive, at jeg ikke kunde hemme Taaren, som sig traengte frem.>>

Vor Kaptain med Nik bekraefter, og et Haandtryk fulgte efter, langt og varmt, som om deri laa et ?mt Frimureri, som om deri deres Sjele kunde vexlende meddele samme F?lelsens Myst?r.

Den var Fred og Lykke lovet i min Faders hvide Hoved; thi han boede hos mig. Hvor jeg Efevranker draget havde langshenunder Taget, at de kunde flette sig trindtom Vindvet under R?stet, der den Gamles Kammer var-- --o i Huset hvad i Brystet Hjertet er og hvad i Kirke allerhelligst Sanktuar. Der min Fader sig forlysted med paa sine gamle Dage Fiskenet til mig at virke siden Synet blev for svagt til at drive om paa Jagt, saa han Afsked maatte tage. Han som F?rster nemlig tjente hos Lord Norriscastles Far, og med Gamlens Valg det var, at hans Kammer didhen vendte, hvor han i sit Vindu kunde h?re p? de gamle Lunde, paa den Gamledages Sang fra de tusind Blades Munde og de kjendte Jagthorns Klang.

Share on: WhatsApp @Hash Facebook Tweet