Homepage
Login
Profile
BookClubs
dmBox
Read Ebook: Den engelske Lods by Wergeland Henrik Arnold
Font size:
Background color:
Text color:
Add to tbrJar First Page Next Page Prev Page
Ebook has 136 lines and 24004 words, and 3 pages
Den var Fred og Lykke lovet i min Faders hvide Hoved; thi han boede hos mig. Hvor jeg Efevranker draget havde langshenunder Taget, at de kunde flette sig trindtom Vindvet under R?stet, der den Gamles Kammer var-- --o i Huset hvad i Brystet Hjertet er og hvad i Kirke allerhelligst Sanktuar. Der min Fader sig forlysted med paa sine gamle Dage Fiskenet til mig at virke siden Synet blev for svagt til at drive om paa Jagt, saa han Afsked maatte tage. Han som F?rster nemlig tjente hos Lord Norriscastles Far, og med Gamlens Valg det var, at hans Kammer didhen vendte, hvor han i sit Vindu kunde h?re p? de gamle Lunde, paa den Gamledages Sang fra de tusind Blades Munde og de kjendte Jagthorns Klang.
Og desuden har jeg Grunde --lagde hviskende han til-- til at skynde, om jeg kunde, paa hvad du saa gjerne vil. Rygtet om vor unge Lord kjender du fra mange Munde; han ei har det bedste Ord siden han tilbagevendte sidst ifra Paris, afbleget, saa han lignede sit eget Skyggebilled og hans Mor knapt sin F?rstef?dte kjendte. Og hvad skulde jeg vel see een Gang ei, men hele tre? Paa den sidste Uges Jagter har jeg funden udenfor din Marys D?r Lordens egen Jagthest bunden. Hun er smukkere end sagt er og Mylord, den unge Herre, han er vaerre end ham onde Rygte gj?r. Derfor, om jeg raade t?r, naeste S?ndag, om du agter ...>>
Gud var god: min Salighed varte hele Somren ved. Morgen jeg og Aften taenkte, at til Grund den ene har Guds ifra hans Himmel saenkte Naade til min gamle Far: at min Lykke ikkun var uforskyldte Gjenskins Glands ifra Hans, paa hans Hoveds hvide Sne faldne, Guds Velsignelse.
Og for ret mig fro at gj?re, Lorden siden Bryllupsstunden lod sig ikke see og h?re. Liig i Jorden sjunkne Geist, liig i Luften stegne H?g, var han ganske som forsvunden. Rygtet sagde ham for Sp?g for et Vaeddemaal forreist atter paa sin gamle Viis skyndsomst over til Paris med en Svaerm Mylords og Squires.
Sommer, H?st og Vinter gleden var saa uforstyrret stille, som i Timeglasset ned Sandkorn efter Sandkorn trille, roligt, i saa dyb en Fred, som om alt for Evigheden Tidens Puls var reguleret af de fromme Slag af Klokken, der i Krogen var placeret, og som Takten slog til Rokken, Mary var saa flittig ved. Men da atter Vedbendstokken, som var langsmed Vaeggen dragen, friske Gr?nt paany udspraengte, saa den over D?ren haengte som et lysegr?nt Gardin, fik den Gamle, som han taenkte, at bestille hele Dagen Time ud og Time ind, med at vugge for en Liden, kommen til i Pintsetiden.
Taenker da med hvilken Fryd, med hvad liflig Hjertebanken, saa jeg h?rte selv dens Lyd, med hvad Uro s?d i Tanken, med hvad Slag i Pulsens B?lge, jeg hver Aften, som geleidet af usynligt, vinget F?lge, der mig skyndte stedse frem, ilte ifra Vaerftet hjem, hvor jeg dagligen arbeided! Taenk det ?iekast, hvormed jeg i D?ren overmaalte hele min Lyksalighed! Taenk hvor langt og lyst det straalte, for i samme ?ieblik Alt at sluge, Alt at fatte, alle mine Hjerteskatte: Hende, som mig f?rst im?de med udbredte Arme gik, Oldingen, hvis Vink bet?de, naar med Fingeren han tyssed, at den Lille sov, han vyssed, f?rst og sidst min Francis saa, Englen, som i Vuggen laae! Men en Kvel--just Himlen l?ste sine Str?mme; ned de ?ste, som naar vaeldig Bradsj? bryder indigjennem aabne Luge, saa i Rummet Alting flyder; Skyerne sig saenkte lavt, som om Alt de vilde knuge, kvaele Alt i deres vaade Tepper, Alting som begravt, saa at Parkens h?je Traeer, syntes langtfra som en Flaade fuld af seilbedaekte Raeer... Denne Kvel, skj?ndt neppe Aaret ind i Junius var baaret, var af Regn og Skodd saa m?rk, som en Aften vel kan taenkes i November, Tidens ?rk, hvormed H?st til Vinter laenkes, Maaneden da Satan f?dtes og da Paradiset ?dtes... Denne Kvel til vanlig Tid gik jeg hjem fra Dagens Slid; langsad Stranden jeg mig skyndte --endnu kunde Dag jeg see; men da Stranden var forladt, og da Parkens Traeer begyndte som en Art af en Allee, blev det m?rkt som Midjenat, som at see ind i min Hat, og saa stille, at jeg h?rte hvert et Regndryp, som sig r?rte faldende fra Blad til Blad. Men om Vejen, om den gamle, spurgte jeg ei M?rket ad ved mig langsomt frem at famle. Raskt jeg gik, og snart jeg Glimtet alt af Lys derhjemme skimted, da medeet en Baadsmandspibe taet forbi mit ?re hveen. At som en Staty af Steen flux jeg standsed, at jeg lytted, Foden flux tilbageflytted, Gentlemen, I nok begribe. Men saa tyst paany var alt, at hver enkelt moden Draabe, som i L?nnebladets Kaabe ovenover mig nedfaldt, naesten som en Klokke klang i den hvalte m?rke Gang. Da medeet f?r Foden kunde atter haeve sig til Skridt, mens jeg standsed for at grunde paa en Mistro endnu lidt. Da medeet--jeg h?rte kun L?vet rasle ved min Side-- f?r Sekundens Dryp fik glide i Forgangenhedens Mund og den naeste atter kunde fuld og modnende sig runde.. da medeet, f?r Tankens Gnist kunde lysne selvbevidst, var jeg pludselig af trende Maend, som sprungne frem af Grunden, greben, kastet overende, kneblet, bagtil laenkebunden; og f?r en Minut fl?d vaek var jeg, klodset som en Saek, paa den ene Kjeltring laesset, samt foruden mange Ord bragt i en Chalup ombord, som laae skjult der bagom Naesset. Fluxen blev der halet ud, til en stor Orlogger hastet, som just havde Anker kastet samme Kvel paa Byens Havn. Uden meget Hovedbrud, skj?ndt nok Tanke Tanke jagte, under Toften jeg opdagte, at den frie Britte presset bleven var i Kongens Navn.
Naeste Morgen den Fregat havde Kours til Plymouth sat. Der laae Ordres, saa befundne, at Fregatten skulde, inden visse Uger vare svundne, naae de ?er under Vinden.
Vi et D?gn tilende rendte, og saasnart man agter saae Scilly-?erne saa smaae, at man neppe nok dem kjendte fra en Vildandsvaerm, der sov, medens friskt vi skummed vaek, ud Kanalen, ud mod Vesten, fik jeg fra Kaptainen Lov til at slippe af Arresten under Skibets andet Daek.
Forud kun naturligviis, blandt Matroser og de Unge, turde jeg med sluppen Tunge give Klagerne til Priis. Men fra Skandsen var alt Chefen paa min St?i opmaerksom bleven. <
Fl?itende Kaptainen vendte raskt sig paa den ene Hael; og medeet af den Maneer og af Tonen i hans Latter, af hans R?st, hans Blik og Miner, Haar og Holdning, Gang med meer, jeg grandgiveligen kjendte, med et Blik, som ei bedrog, skj?ndt det zittrede og braendte, med Forfaerdelse igjen flux den vaerste Libertiner mellem de Mylords Bekjendte, som med ham i Parken jog og ifjor til Frankrig tog, netop just hans bedste Ven; og en Gisning, med en grufuld Gjennemiisning, ved hans Syn min Sjel betog, som om klammen kolden Snog pludseligen frem sit stygge Hoved i mit Hjerte stak, gjennem Hjernen sine Rygge, for min Sjel at gjennemslingre, bugtende i Kramper trak; thi medeet jeg den unge Herres Fingre saae i Alt hvad der var skeet. Sandt Kaptainen havde spaaet; sandt, ja endnu meer end det: f?rst da fulde atten Aar havde graanet mine Haar, rindende, skj?ndt hvert var gaaet med til Orlogs, langsomt hen, saae jeg Engelland igjen.
Som fra lukket Haand til Haand snelt i Pantelegen Ringen l?ber paa det skjulte Baand, saa den greben blier hos Ingen, saa fra Skib i Skib ombord, rundt den hele vide Jord blev jeg paa Kommando stukket. Jeg forsvunden var i hine atten fulde Aar for Mine, som en Steen til Bunden dukket, mens en Albatross paa sine hvilel?se Vinger ei er i saa bestandig Fart paa den brede vaade Vei, hvor hvert Spoer forgaaer saa snart, som jeg svaeved ovenover AEthioperhavets Vover. Men hvorledes Alt fortaelle, som i disse Aar er haendt? Jeg har lidet kun at melde, Jeg, som straebte kun at glemme, havde kun magnetisk vendt Tanken imod dem derhjemme. Som idr?mme blev jeg f?rt fra Vestindien til Ostindien, hundred Gange over Linien. Derfor lad de Aar kun gaae, skj?ndt den gamle Sj?mand prater gjerne om hvor han var med. Om I fritte, mindes jeg dog ikke heller meget af de hede Kampe, i hvis Flammers taette Dampe jeg er bleven tidlig graa, og det s?mmer ei en Britte at han som Bedrifter mindes og med mange Ord fortaeller slige rene Bagateller. Bagateller? Ja hvad mere for den Sorg mon Slag vel ere, som kun vil, at D?den vindes? Sorgens Balsam, Glemsomhed, taeret har paa Sjelens Kraefter, saa jeg knapt kan huske efter, Jeg, som overalt var med: med Lord Exmouth mod Algier; derifra til Sankt Helena; saa for Simon, den Befrier, paa Station ved Chartagena; med Mac-Kenzie flux til China, Handelsvenskab at beskjaerme; mod Piraterne, som svaerme ud og ind om Amboina taettere end sultne Flok vilde soloptaendte Bier rundtomkring sin Honningstok; derfra fluxen til Bourbon; saa med Edvard Codrington, da ved Navarin han slog; saa mod Birma da vi tog Irawaddys By, Rangoon; snart i ?st imod Avaner, snart i Vest mod Mexikaner- korteligen, Gentlemen, Jeg, som har ved Leilighed maalt malayiske Monsoon med vestindiske Orkaner, Jeg, som overalt var med husker Stumper kun igjen, veed om lidet kun Besked. Dog et Eventyr har braendt ind sig i min gamle Pande-- et som aldrig jeg kan blande med de tusind, som er haendt.
Engang under Cuba prajer vor Fregat en Brigantin just som den vil l?be ind i en skjult af ?ens Bajer. Intet Svar og intet Flag; men saa klart som Sommerdag ved at see af Skabelonen, at den Slavehandler var. Da vi sendte den en Kugle, h?rtes det da og af Tonen i de spanske Skurkes Svar, hvad det var for vakkre Fugle.
Men til Uheld fast laae Vi i et Havbliks Trylleringe; Brigantinen laenger inde, drivende, ja naesten klods langsmed Land i Lae af Os. Da, som om, for at staae bi Englands og Alverdens Fiende, Satan havde af sin Vinge hviftet med en enkelt Fjer, Havets Perlemoderskjaer sortned af en Briis just der hvor den Slaveskibspirat vilde ind ad Bajens Gat. Og da Brisen netop strakte sig saalangt dens Raeer rakte, havde vi den Skam og Spe, Lykke med dens Puds at see.
Himlens Gud! hvad raedsomt Skue, da Chaluppen kom tilstede! Albatrossen allerede havde entret; Hug paa Hug, Nebbet den i Fienden borte. Brigantinen stod i Lue, og fra Dybet af dens Bug hylte indestaengte Sorte.
Forud, agter, alt som R?gen vaek tilfaeldigviis var str?gen, Kampen rundt sin Scene flytted. Men saa kjaekt jeg Ingen saae, som en engelsk Yngling slaae. Pludseligen holdt han inde; stirred op og ned og lytted som af noget Raedsomt skraekket, der var kommet ham isinde. Flux, da Hyl og Jamren traenger tydeligen op til Daekket, over Lugen han sig slaenger forsvarsl?s og ubeskyttet, bruger Daggert, Huggert, Taender, blodige og revne Haender, for at frelse dem dernede, kvalte fast af R?g og Hede. R?gen deltes og nu saae jeg en Spaniol med l?ftet Bile over ham at staae, bagfra Ynglingen at myrde. Men et lynsnart Slag af min-- og Piraten laae og sn?fted Blod og Hjerne ud og ind. Gutten saae sig raskt omkring, hvad det var dog for en Byrde, for en tung og fremmed Ting, som ham i Arbeidet hindred.
Ei var Tid til at forklare; Liget bort blev vaeltet bare; Lugen vi tilsammen splintred ... Da medeet, saa rapt, saa rapt, som om Helvedes Ford?mte op ifra dets Dybder r?mte, naar dets Vogter engang havde sandsl?s N?gleknippet tabt, mylred, vrimled, tumled, ravte hylende af Flammegruben Hundreder af halvforbraendte naesten kvalte Sorte op. Og saasnart de Luft fik draget, blaest sig R?gen ud af Struben, gjorde Ende de paa Slaget; thi som Rasende de rendte i en fast og samlet Trop Spaniolerne paa Livet. Ei de sorte Djaevle brugte Ild og Staal, men Klo og Taender, og hvad Tanden beed de slugte, og hvad Haanden greb blev hivet over Raelingens Gelaender, for med Hajene at gantes, eller slaengt som Stykker Veed underdaeks i Ilden ned. F?r vi kom til Sands og Ord Spaniol ei mere fandtes paa det hele Skib ombord.
Hjaelpen af de stakkels Sorte ei som op fra Helved stegen, men som himmelfalden kom; thi medeet mod Kampens Ende syntes Lykken sig at vende,-- gamle tappre Englands egen Lykke syntes borte, og til Uheld skiftet om, saa vi maatte vaere glade ved en iilsom Retirade. Ei fordi de Djaevle sloges rasende, fortvivlet, vildt, ret som Folk, hvis Liv er spildt; men fordi vi slemt betoges ved et spanskt Filuteri. Thi hvad skulde ikke haende? Et maskeret Batteri lod, ved Skud paa Skud at sende ind i Albatrossens Side, pludselig sit Tilvaer vide, saa man inden faa Sekunder sikkert kunde regne ud, naar den, maet af Vandgangsskud, maatte dykke Skroget under.
Synkefaerdig flux tilbage Albatrossen blev buxert. Skyndsomst noget reparert, var den snart, som f?r, parat til Piraterne at jage; men da den og vor Fregat lagde ved Jamaika an, laa der Ordre til dem begge, at de sammen skulde laegge Kours til Gammel-Engelland.
Mindre syntes Slottets Park, spettet fuld af lysgr?n Mark, skj?ndt endnu et maegtigt Str?g, der i Fjernet dunkelt blaaned som en sjunken b?lget R?g, langstrakt op mod Slottet skraaned; men det Selv, det Selv tillod, som det uforandret stod, Ingen ifra gamle Dage Feil af Stederne at tage. <
Tusind Alen under Dette, som jeg mumled i min Hat, kjaempende imod min Graad, var imidlertid vor Baad naermere mod Landet gleden, saa vi naesten var paa Rheden, f?r jeg Hov'det turde lette, for at see mig om paany.
<Add to tbrJar First Page Next Page Prev Page