Read Ebook: Skovstrup-Folk: To Fortællinger by Bondesen Ingvor

Font size: 10 px 15 px 20 px 25 px 30 px 35 px

Background color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Text color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Apply/Save settings

Ebook has 1275 lines and 44546 words, and 26 pages

SKOVSTRUP-FOLK.

Ingvor Bondesen.

SKOVSTRUP-FOLK.

TO FORTAELLINGER.

KJ?BENHAVN. C. A. REITZELS FORLAG. 1885.

Kj?benhavn. -- Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri.

INDHOLD.

Side.

En Sommernatsdr?m 1.

Fra Kvist til Kjaelder 91.

EN SOMMERNATSDR?M.

Der er stille paa Landet. Med halve Timers Mellemrum snegler en Bondevogn hen ad den krogede Landsbygade med en lille Stabel r?de Draensr?r mellem Fjaellene eller en fire, fem bugede Kornsaekke bag Kusken og hans Siddefjael. Det gaar saa sagte, saa stilfaerdigt, som om man var bange for at vaekke Gjenlyden, der blunder i Sommervarmen ovre under Skovene; Hestene gaa med strakte Halse og stirre tungsindigt ned i Hjulsporene, T?mmerne daske slapt mod Forsmaekken, Piskesnoren haenger lodret ned over Hammelen som en Medesnor, en lille, bl?d St?vsky hvidner stille op under Hjulene.

Og naar den sagte, knasende Lyd fra Gruset og Smaastenene i Sporet har tabt sig, er alt stille og tyst som f?r. Inde bag Hegnet kan man h?re K?erne tygge Dr?v; man kan h?re Graeshopperne gnide deres t?rre Baglemmer mod Perlemorsvingen, skjulte af de st?vede Naelder og Brombaer i Gr?ften. Hvor er der dog stille, frededybt stille paa Landet!

Er der Steder i Verden, hvor der findes Dynamit, Vitriolgift, vulkanske Lidenskaber, Hungersn?d -- --?

Det er et Liv bag Ploven, bag Ruden. Og Ploven gaar sindigt Fure op og Fure ned, og Ruden vender ud til den lukkede Gaard eller til den Gade, som en Vogn med halve Timers Mellemrum snegler hen ad.

Sorgerne ere saa smaa, Glaederne saa ringe, Begjaeringerne n?jsomme, Synsvidden trang -- Oplevelsernes Radius i det h?jeste to Mil, og R?relserne Braendinger i et Gadekjaer.

En Vogn igjen. Og Hestene gaa i Trav! Huskonen og hendes Datter, som sidder hjemme og syr, fare til Vinduerne for at se ud.

Det er Anton Knudsens de smaa r?de. Anton Knudsen er >>Stedmand<<, bor ved Stationen og lejer sin Befordring til Folk, som kommer rejsende og skal en Mils Vej laenger ind i Landet, end Jaernbanen kan overkomme. De smaa r?de ere vel kjendt i Skovstrup.

Der er et Skab, en Seng, en Koffert, et Par Saekke og Kasser i Vognen, og ved Siden af Anton sidder en ung, middelh?j Mand med blond Haar og kj?nt Ansigt uden Skjaeg, med en Rejsepibe i den ene Haand og en tynd Stok i den anden. Han ser sig om, halv undseelig, halv nysgjerrig. Kusken peger ud med Pisken og lader Munden l?be om Kap med de smaa r?de.

>>Hvem er det, Anton Knudsen er bleven Kusk for i Dag?<< spurgte Huskonen og stak Ansigtet helt ind mellem Urtepotterne.

>>Det er vel saa vor ny Skolaerer,<< svarede Datteren. >>Det var jo i Dag, han var ventendes. -- -- Ja se, der kommer Anders Jepsen halende; han har N?glerne til Skolen.<<

Vognen forsvandt bag Krumningen henne ved Smedjen -- Anders Jepsens brede Frakkeryg ligeledes.

>>Naada, d?r har vi fler K?vstedfolk!<<

Datteren nikkede ud, smilede og nikkede igjen. >>Det er bleven en fejs Fyr, Johannes. Han er snart lige ved at vaere kj?n.<<

>>Hvem er det? Hvad for en Johannes?<<

>>Hanne M?rkens S?n. Har du h?rt, han er bleven forlovet med Per Skraedders Sidsel?<<

>>Nej val! Sagde de ikke ?sen, der var en Handelsrejsende, hun var gode Venner med?<<

>>Aa, Sidsel skal have lidt Forandring paa det engang imellem.<<

>>De siger, han skal vaere dygtig, Johannes.<<

>>Ja jeg h?rte forleden henne hos Anders Jepsens -- der kommer Hanne jo dejt -- at han skal vaere den dygtigste Malersvend i hele Odense By. Han har tre Kroner om Dagen, og hans Mester lader ham aldrig bestille andet end >>aare.<<<<

>>Han er nok en god St?tte for Hanne. Siden han blev Svend, har han hver Gang betalt hendes Husleje.<<

Samtalen mellem Moder og Datter gik i Staa. Moderen tog igjen fat paa sin Bindehose, Datteren stod ved Bordet foran Vinduerne og s?gte op i en Rulle Papirm?nstre. Paa den ene Bordende stod Symaskinen, og rundt om den laa der Traadruller, Baendler og Haegter; et Stykke marineblaat Hvergarn tog Pladsen, der var tilbage; nogle sorte Agramaner stak ud af et Avispapir mellem to af Urtepotterne i Vinduet.

>>Se kun,<< sagde Sypigen efter en Stunds Forl?b og keg atter ud. >>Der har vi Anders igjen Side om Side med Skolaereren. Saa gir Maren Anders Jepsens nok Aftensmaden.<<

Den unge Skolelaerer havde endnu Piben i den ene Haand og Stokken i den anden. Han sa? sig fremdeles nysgjerrig og undseelig om, men nu var det Anders Jepsen, der pegede til h?jre og venstre og gav Forklaring.

>>Rugmarken d?r oppe h?rer til vort,<< sagde Anders. >>Det er leragtig Jord, men hun kan nok gi Korn. Ja nu bliver De hos vort i Nat, saa i Morgen har de Tiden for Dem og kan ordne Deres Sager.<<

>>Tak, dersom det ikke bliver for meget til Ulejlighed.<<

>>Sitte n?ve Pjank! Nu skal vi jo til at gj?re os kjendt med hinanden.<<

>>Jeg haaber, vi skal blive tilfreds paa begge Sider.<<

>>Naar vi skal sige vor Mejning, var det jutte Dem vi helst vilde have havt.<<

>>Det var det vel ikke. Jeg havde heller ikke ventet at komme i Betragtning.<<

>>Jeg skal sige vos: det gik saa akavet til. Jensen i Staerremose var vi enige om at saette f?rst paa Listen; ham vilde hele Byen have. Andenlaereren i Herninge skulde vaere Numer to; men da vi kom til Numer tre, blev det rent galt. M?lleren vilde have sin S?sters?n, der er Hjaelpelaerer et Sted paa >>Sletten<<, og Sogneraadsformanden vilde have en anden, som nok havde lovet at hjaelpe ham lidt med Regnskaberne gratis. Det ene Ord tog det andet; de blev hede i Hovederne begge to og temmelig h?jmaelte, indtil saa gamle Per Mikkelsen i Herninge, som er en Himmel Hund, siger: Hvis jeg maa stille et Forslag, saa kasserer vi dem alle fire og lemper en hel ny Liste, for det er da for vovt at blive uens over saadan en Sag. Lad os vende B?tten og begynde fra den anden Ende. Vi kan skutte vaere bekjendt at saette halvgamle Maend med f?ste Karaktejr ind i det Svaeltekald alligevel.

Sogneraadsformanden og M?lleren tog sig i det og gav Pejer Medhold. Vi andre grinte, skj?nt jeg sagde endda for at staa paa Byens Side, at Jensen skulde vaere Numer ?t. Men jeg havde naturligvis kun ?n Stemme, og saa blev der sat tre paa Listen, som ingen af os kjendte. Diderektionen kaldte Dem, og det kan maaske blive allerbedst. Men vaer nu s'god og gak inden for!<<

Lindenberg -- det var Skolelaererens Navn -- blev budt ind ad den ?verste Gangd?r. Fra den lille, kvadratiske Forstue kom man ind i Dagligstuen, et Vaerdighedsnavn, der dog ikke t?r tages altfor bogstaveligt. Foran Vinduespillen stod et bredt, egemalet Bord med en Stol for hver Ende, laengere tilbage i Stuen Familiechatollet, endnu et Par Stole langs Vaeggene og en Kommode med fileret Taeppe. Paa Kommoden stod en Petroleumslampe med ravgul Olje i Beholderen og lyser?d Silkepapirsskjaerm over Kuppelen. Der var katholske Skillingsbilleder paa Vaeggene og Fotografier i ovale Smaarammer af Papmach?; henne paa D?rkarmen hang et sort Moir?s Skj?rt med Piber forneden; Luften var indelukket og maettet med en syrlig Duft af Pelargonier, der i Selskab med dinglende Fuchsier og blegstilkede Balsaminer prydede Vindueskarmene. Fluerne summede livligt under Loftet og vare mandstaerke i Vinduerne. Der var str?et Sand paa Gulvet, og korte Streger af Traeskospor saas paa Kryds og tvaers.

Anders Jepsen trak sin Frakke af og haengte den ved Siden af det Moir?s Skj?rt; Lindenberg tog Plads for den ene Bordende; Anders satte en gul Tobakskardus frem.

>>Stop Piben!<<

Selv hentede han frem bag en Urtepotte en lille forbraendt Pibestump, fiskede et Firtommers?m op af den gule Kardus og kradsede ud paa Kakkelovnspladen.

Konen kom fra Sovekammeret. Med rappe Traeskotrin gik hun hen til den fremmede og gav Haand.

>>Saa det er vor ny Skolaerer!<< udbr?d hun med opskruet Hjaertelighed. >>Valkommen hertil! Vi har rejdinok ingen i Skolen, for begge vore er konfirmerede, men derfor beh?ver vi ikke at vaere fremmede for hverandre.<<

Hun sa? med sine lyseblaa ?jne moderlig mildt paa den unge, kj?nne Mand; derefter bredte hun en hvid, kr?llet Dug paa Bordet.

>>Det bliver ensomt for Dem henne i den store, tomme Skole, men nu skal De komme tit hen og bes?ge os.<<

>>Jeg har sagt til Lindenberg, Maren, at han kan blive her i Nat,<< tog Anders sindigt til Orde, medens han str?g en Taendstikke, >>saa har han Tiden for sig i Morgen til at faa sine Sager i Orden.<<

Share on: WhatsApp @Hash Facebook Tweet