Read Ebook: Skovstrup-Folk: To Fortællinger by Bondesen Ingvor

Font size: 10 px 15 px 20 px 25 px 30 px 35 px

Background color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Text color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Apply/Save settings

Ebook has 1275 lines and 44546 words, and 26 pages

>>Jeg har sagt til Lindenberg, Maren, at han kan blive her i Nat,<< tog Anders sindigt til Orde, medens han str?g en Taendstikke, >>saa har han Tiden for sig i Morgen til at faa sine Sager i Orden.<<

>>Har du?<< udbr?d Konen glad overrasket, skj?nt Anders handlede kun efter Instrux. >>Ja naar Skolaereren vil tage til Takke -- --<<

Den nye Skolelaerer formaaede ikke at udtrykke sin Taknemmelighed over for al den Venlighed og Gjaestfrihed.

>>Vi er kun Smaafolk,<< vedblev Konen, >>i Sammenligning med de store Gaarde. Vi har mere Hjaerterum end Husrum,<< tilf?jede hun beskeden.

>>Jeg er ikke vant saa stort,<< sagde Lindenberg. >>Mine Foraeldre er fattige. Fader er Vaever i Ranum, og d?r ligger et Seminarium. Forstanderen mente, jeg havde gode Evner og tog sig af mig. Jeg fik min Examen og har nu i tre Aar vaeret Hjaelpelaerer paa Mors.<<

>>Herre Gud!<< udbr?d Konen andaegtigt og foldede Haenderne. >>Hvor det maa vaere en Glaede for Deres Foraeldre!<<

>>Nu maa De jo se at faa Dem en Pige eller Husholderske,<< sagde Anders. >>Men vi gaar da mod Vintertiden, saa det bliver ikke saa vanskeligt.<<

>>Jeg havde taenkt, at kunde jeg faa min Middagsmad et Sted her i Naerheden, kunde jeg maaske undgaa at f?re videre Husholdning for det f?rste. Lodden er jo forpagtet ud. Det var det nemmeste, og jeg taenker ogsaa det fordelagtigste.<<

>>Ja saagu!<< sagde Anders og sa? hen til sin Kone.

>>Det er fornuftigt af Dem,<< svarede Konen paa det Blik fra Anders. >>Og hvis det er, at De vil tage til Takke med daglig Kost, saa for en lille Tid -- -- til De bliver noget mere kjendt -- --<<

Hun gik ud af Stuen og kom snart igjen med et stort Saltmadsfad, Tallerkener, Sm?r, Knive og Gafler og begyndte at daekke op. Til sidst satte hun en halv Snes pillede, haardkogte AEg paa Bordet, blankhvide og dampende, Peber og Salt og endelig et stort Glaskrus fyldt med skummende Gammelt?l.

>>Vaer nu s'god og spis! De kan nok traenge til noget Mad efter den lange Rejse.<<

Anders Jepsen hentede Braendevinsflasken, der havde sin Plads henne paa Chatollet tillige med to Snapseglas, som han t?rrede af paa et Hj?rne af Borddugen.

>>Hvordan staar Kornet ovre i Jylland?<< spurgte han.

Den unge Skolelaerer havde med Skam at sige ikke lagt synderligt Maerke til Kornet hverken i Jylland eller Fyn, men det vogtede han sig vel for at tilstaa. Han udtalte, at det sa? jaevnt godt ud, men tilf?jede med jysk Fiffighed, at det stod nok saa godt i Fyn.

Maaltidet sluttede med Kaffen. Konen drak en Kop med, men tog som et lavere Vaesen Plads henne ved Sovekammerd?ren under det Moir?s Skj?rt. Derefter blev Piberne atter taendt, og Anders Jepsen foreslog en lille Tur i Marken, for inden det blev m?rkt at se Kornet og K?erne og Hestene og Brakmarken, som just den Sommer blev draenet.

Anders Jepsens Familie bestod foruden Mand og Kone af en tyveaarig Datter Annette, der havde Faderens stille Vaesen, og en S?n paa sytten Aar, lang og opl?ben. Lindenberg spiste daglig sin Middagsmad paa den samme Stol, han den f?rste Dag havde siddet paa og med Anders Jepsen til Gjenbo, men ogsaa til andre Tider var han hyppig at traeffe i Gaarden; alt som Aftenerne tog til, og det lakkede ad Jul, fandt han det mere og mere trist at sidde ene hjemme i den store, tomme Skolebygning; ogsaa de andre Gaardmaend i Byen bes?gte han af og til; men hos Anders Jepsens blev han som hjemme.

En Aften, da Lindenberg havde budt god Nat, og Mand og Kone vare gaaede ind i deres Sengekammer, tog Maren Ordet.

>>Jeg tror ligodt, det bliver dem, Anders.<<

>>Sitte n?ve Pjank!<< brummede Anders, men ingenlunde i nogen misbilligende Tone.

>>Tror du kanske, det er for din og min Skyld, han kommer her saa daglig.<<

>>I Kvindfolk skal altid spengelere paa saadan n?ve. Kan du ikke nu la dem om det!<<

>>Jo hille rejdi nok! jeg skal ikke forstyrre det med min gode Vilje, om Annette kunde blive Skolaerermadame.<<

>>Saa var hun val fors?rget.<<

>>De er stille begge to og passer godt sammen.<<

>>Men Annette er kun Bondepige, Maren; hun er ikke laerd nok. Gamle Bloch var det smaat med ad Sidstningen. I Regningen kom hun ikke laenger end til Br?k, og dette Geumgrafi eller hvad disse nymodens Videnskaber hedder, kjendte de ingen Ting til i hendes Tid.<<

>>Det kan komme. Annette er ikke for gammel til at laere.<<

>>Vil du saette Annette i Skole igjen, Maren?<<

>>Annette er ikke mere dum end din Broderdatter i Broby.<<

>>Paa H?jskole!<< udbr?d Anders. >>Nej h?r, Maren -- --<<

>>Stt! Du beh?ver ikke at gole saa h?jt, at de kan h?re det ud i Gaarden. Hvad skulde der vaere i Vej for, at vi kunde sende Annette til Ryslinge en Sommers Tid?<<

>>Du er jo t?vle, Maren. Hvor kommer du paa det Indfald?<<

>>Det er hverken fra i Dag eller igaar. Til Majdag begynder Pigeskolen; en ringe Skilsmisse gj?r ingen Skade, og naar saa Annette kommer her hejm igjen til N?v?mbes Dav og har faaet Laerdom og lidt forbedret Maal, saa kav?rer jeg for, at det skal blive til at gaa.<<

>>Du er dog en Syges ?n, Maren, til at regne den ud. Men saadan en Tur koster Penge.<<

>>Det gj?r den. Et Par Hundrede Kroner maa vi spand?re, men dem har du da i Sparekassen og lidt til. Vi faar jutte saadan n?ve for ingen Ting.<<

>>Kan du saa vaere uden Pige til Sommer?<<

>>Det skal gaa, som det kan. Jeg taenker, vi kan faa Hanne M?rkens til at malke K?erne og give os en Haandsraekning af og til, naar det kniber. Det kommer vi nok over.<<

>>Ja saa gu. Naar du mejn, det lar sig gj?re -- --<<

>>Og hvad Anseelse vilde det ikke gi! Vi er kun de smaa i Sammenligning med Jakob Mikkelsens og de store Gaardfolk -- kan vaere vi lever den Dag, de kommer til at sige Madame til vor Annette!<<

Naeste Dag blev der talt med Annette, og den f?lgende S?ndag tog hele Familien til Broby for at h?re de Folks Mening. Den vidste Maren i Forvejen.

Hanne M?rkens blev der ogsaa truffet Aftale med. Det skete en L?rdag Eftermiddag hen i Marts Maaned. Hanne kom for at bede Anders Jepsen hente sig et Laes Gaerdebraende, hun havde faaet for godt Kj?b; hun bes?rgede selv Indledningen.

>>Det er et Traels Liv,<< sagde hun, >>naar man saadan er ene om al Del og ikke har et Mandfolk i Huset. Var det ikke, fordi jeg er saa gammel, som jeg er, tog jeg mig en fast Tjeneste paa. Saa var jeg fri for mange Bryderier.<<

>>Alderen trykker dig da vist ikke, Hanne,<< sagde Husmoderen. >>Du kan jo komme hen og tjene vos til Sommer, hvis du har Lyst.<<

>>Hvordan det?<<

>>Vi havde taenkt at sende Annette lidt ud. De har ikke godt af at gaa hejme altid, de store T?se.<<

>>Aa nej, de har ingen Skade af at se andre Folks Skikke.<<

>>Du har da gaaet os for med et godt Exempel,<< sagde Maren indsmigrende. >>Hvad havde der blevet af Johannes, hvis han ikke var kommen til Odense?<<

>>Johannes! ja det er ikke godt at sige endnu, hvad der bliver af ham,<< sagde Hanne M?rkens med et Suk. >>For Tiden tegner det ikke allerbedst.<<

>>Jenemi, Hanne! Hvad siger du! Der er da ikke noget galt med ham.<<

>>Det er naturligvis Kjaerestepjank. Han er jo i den Alder.<<

>>Sidsel har da vel aldrig slaaet op med ham! Var de ikke forlovede, tykkes mig?<<

Share on: WhatsApp @Hash Facebook Tweet