Read Ebook: Germanernes Lærling by Gjellerup Karl

Font size: 10 px 15 px 20 px 25 px 30 px 35 px

Background color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Text color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Apply/Save settings

Ebook has 1940 lines and 103653 words, and 39 pages

KARL GJELLERUP

GERMANERNES LAERLING

GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG K?BENHAVN OG KRISTIANIA 1908

Efter Originaludgaven .

FR. BAGGES KGL. HOF-BOGTRYKKERI K?BENHAVN

-- Ja, jeg er Frihedsmand! og netop derfor vil jeg altid tilh?re dem, der bekaempe Massens Tyranni. Derfor, Vaelgere, er det, at jeg idag har stillet mig mod et Parti, som ... hvis ledende Maend have ... hm ... ikke har skyet at anvende et revolutionaert Middel for at opnaa deres aergerrige Hensigter ... et Middel, som--m ... mae, hm ... som maa standse Statens Maskineri og Samfundets ... Sam--fund--ets -- Samkvem, -- som, hvis det lykkes, eller rettere mislykkes ... mae, hm ... jeg mener, som ved sin Gennemf?relse maa kaste os i Armene paa Socialisterne og indf?re i vort fredelige Land graeske -- ja jeg betaenker mig ikke paa at sige: -- spanske Tilstande.

Taleren pustede, t?rrede Sveden af sin h?je Pande og rullede et virkningss?gende Blik ud over Forsamlingen. Men Vaelgerfolket var aabenbart tilb?jeligt til at tage de spanske Tilstande med en gemytlig Ro. Kun hist og her l?d en sagte Fnisen eller et beroligende >>Aa!<< -- Kandidaten, der havde beregnet at gaa videre med en Bemaerkning om Forsamlingens Uro, sa? sig n?dsaget til at indstille denne og tabte derved Traaden. Han greb til en voldsom Bearbejdelse af sin Naese med et gulnet Lommet?rklaede, medens hans langsynede ?je fortvivlet s?gte at finde sig til Rette mellem de Blaekstreger, der syntes at kravle over Papiret som mylrende Flueben, -- indtil det endelig standsede ved de dobbelt understregede Ord: Straffefangernes L?sladelse.

Det var en h?j, staerktbygget Mand. Et taet, sort Helskaeg, der grode h?jt op paa de r?dmussede Kinder, fremhaevede hans hele Praeg af Alvorsmand. Og medens det sattes i Bevaegelse af de voldsomme Ord, der gennemtonedes af en dyb Bas, syntes det at meddele dem noget af sin stride, tj?rnekratagtige Barskhed. Men Virkningen svaekkedes i h?j Grad ved den famlende Stammen, hvormed han ledte sig frem gennem de roligere Dele af Talen, medens han med en synlig Lettelse gennemjog de frasefyldte Kraftsteder, som han aabenbart kunde bedst udenad. Han stod usikkert, fors?gte af og til, naar han befandt sig paa et forholdsvis sikkert Omraade af Talen, at antage en let og bekvem Stilling, foroverb?jet, med den venstre Albu laenet til Raekvaerket, -- men opgav det igen, angst for at det spinkle Trae skulde knaekkes og aabne ham en let, hovedkuls Nedgang fra en Tribune, som han havde haft meget vanskeligt ved at bestige.

Ved Siden af ham, med Ansigtet mod ham og fixerende ham skarpt med Brillerne, stod en yngre, slank Mand. Over de opstaaende Flipper med det hvide Slips var hans Ansigt, med den fine, glatragede Hage og den b?jede Naese, opstrammet af en pedantisk Vaerdighed, der undertiden oplivedes af et spottende Smil, naar Taleren k?rte fast paa uvante Biveje eller flot rullede hen ad Frasernes brede, tilk?rte Chauss?. Naar Ordene blev foruroligende staerke, kr?b hans Haand med en nerv?s Begaerlighed hen over Raekvaerket til Formandsklokken, uden at hans Blik skiftede Retning; men den sortskaeggede opfangede strax Bevaegelsen i et skelende Blik og b?jede af i Tide. Og da han en Gang, irriteret over disse Undvigelser, med en pludselig Fart vilde overrumple Taleren i en Forhaanelse af Folket, >>der gik som en Flok Faar til Valgurnen<<, havde han naer vaeltet Klokken og fik hurtig Haanden til sig, gennemboret af en Splint af det slet h?vlede Trae.

Bagved, langs den umalede Vaeg af Valgtribunens Braeddeskur, sad Stillerne, foroverb?jede, med ludende Hoveder og Armene haengende ned mellem Knaeene, eller med Haenderne begravede i Frakkelommerne. Flaget baskede ovenover med smaa Smaeld. Faste, soltoppede Skyer sejlede under den m?rkeblaa Himmel og trak deres store Skygger hen over det flade, skovl?se Land, der bredte sig langt bort med sine Graesmarker og lysegr?nne Firkanter af spirende Vintersaed, r?de Pilehaekker, Huse og Gaarde med Raekker af ensgrenede, opl?bne Popler og spredte Landsbyer. Og foran Tribunen var det en ubevaegelig Mylr af sorte og graa Hatte og Huer, brunede, glatragede eller stubbeskaeggede Ansigter, dobbeltslyngede Uld-T?rklaeder, sorteblaa Klaedes- og graablaa Hvergarnsfrakker -- en Forsamling paa et Par tusind Mennesker, ensformig og rolig som det Land, der omgav den. Naeppe nok, at der over den gled Skygger af de oratoriske Skyer; sporl?st syntes Talerens frygtelige Syner at svaeve bort over den: -- Straffefangernes l?sslupne Bande, Socialisternes P?belhorder, og endelig den pr?jsiske Haer, i Spidsen for hvilken Bismarck og Moltke drog ind i det ubefaestede K?benhavn for at anektere et Land, der havde mistet sin Existensret ved at beruse sig i anarkistiske Orgier, -- alle disse frygtelige Traesko, Transt?vler og Hestehove ikke saa meget som bulede en af disse Hattepulle, der brolagde deres Vej.

Udenfor den store sammentraengte Masse af Tilh?rere havde der hist og her dannet sig Smaagrupper, der holdt sig for gode til at blande sig i Maengden. Langt borte stod to Herrer i Pelsvaerk, en Dragt, der mere syntes at vaere Intelligensens Demonstration mod Vadmel end et Vaern mod Novemberdagens lidet vinterlige Vejr. Med grundende Vaerdighed begravede et l?st oppustet, smaarynket Ansigt sit falmegule Korsskaeg i den bronceglinsende Sobelskindskrave paa den tilknappede Pels. En graa, opkrammet Klaedeshue spidsede sig naebformet frem over hans Sidemands magre Ansigt, hvis lange bl?de Skaeg sitrede, medens han talte med en hurtig, underdanig Stemme.

-- Nej, det er det jeg siger -- der skal vaere nogen Vanskelighed ved at skyde Fasaner, naar der skal vaere nogen Morskab ved det.

-- Ja--a, ja gu skal der det ... Det er ikke saadan -- --

-- Det er noget andet, naar man skyder Snepper. D?r maa man jo nok passe godt paa ...

-- Ja vel, ... naar Sneppen rejser sig --

-- Saa maa man holde sig parat, ... ja ... det gaelder rigtignok om at vaere gesvindt af sig ... Ikke komme bag efter, -- saadan som han ... kan Greven huske? Kammerjunker Holck --

-- Ja, ja vel, ja ... hae, hae, hae. Og det falmede Korsskaeg lo ned til Sobelskindet med en lille doven Braegen.

-- Forresten er jeg slet ikke for det Princip at holde foran ... Holder Greven foran?

-- Nae--ae ... lige paa -- altid lige paa.

-- Saa--aa ... aa ja.

-- Naa, naar man skyder Dyr, saa er jo forresten et Skud foran i Halsen, -- det er jo et meget smukt Skud.

-- Ja vel, ja ... Halsskud ... ja, det ved Gud det er.

-- Har Greven forresten nogensinde pr?vet det? ... det er ellers noget, jeg har haft stor Forn?jelse af: at skyde Dyr med Kugler.

-- Naa--aa ... ja, det -- --, Greven lod sin Saetning udmunde i en lydelig Gaben, medens han med de missende ?jne tilkendegav den anden sin udelte Sympathi med denne Sport. --

Imellem Pelsvaerket og Vadmelen holdt Vinterfrakkerne Forsamling. Her havde man ikke haevet sig til en saa fornem Fjaernhed fra Dagens politiske Kaevl. En mager Mand, hvis langhalsede Fuglehoved trods den b?jede Ryg ragede op over Klyngen, havde endogsaa lejlighedsvis mumlet mellem Taenderne et edeligt ?nske om at se de treoghalvtreds anbragte paa Lygtepaele i Omegnen af Kristiansborg og brummende besvaret nogle venskabelige Drillerier fra sin Sidemand, der beklagede, at deres Herredsfoged agiterede for Lynchproceduren. Hos denne lille Herre dannede Linjen fra Ryggen til det ?verste af den runde Silkehat en jevn, fremadb?jet Kurve, hvilket i Forbindelse med hans Buldogge-Fysionomi gav ham en staerk Lighed med disse herreklaedte Hunde, som man ser paa B?rnebilleder. Men han talte med en spinkel, sukkers?d Stemme, som i det h?je Register havde Lyden af en kaelen Kats Mjaven.

-- Jo De er den rette til at tale i Galgentoner ... Galgentoner, he! det var et nyt Ord, det ... Nej, vi kender Dem, vi kender Dem ... Ja Landstrygerne kender Dem ogsaa -- gu g?r de det -- De har kyst dem over i de andre Jurisdiktioner ... i salig Brockdorffs Dage svaermede de sgu som Vepser i Syltetiden ... Men forresten er De jo med al Deres Skaelden og Smaelden det godmodigste Menneske --

-- Jo, det -- det er rigtig! ... Det har Godsforvalteren Ret i ... det ved Gud han har ... det -- det er det, jeg altid siger: ... Hidsig og grov? er Henriksen hidsig og grov? siger jeg. Naa, hvad Fa--Fanden! lad ham fa--fare op -- han mener sgu ikke noget med det --, pludrede en ny Stemme ud.

-- Nej, h?r min gode Kammerraad, snerrede Herredsfogden til den anden Side, -- fej De for Deres egen D?r, og lad vaere med selv at tale om Strikken --

-- Nu er han skam igen ved Strikken, mjavede Godsforvalteren.

-- Aa, det er sandt! br?d ?vrighedspersonen af, idet han gjorde en brysk Vending om mod ham. -- Det er sandt! den Historie skulde jeg have Rede paa ... Hvad Satan er det for noget ford?mt Kaeltringepak, De holder dernede paa Gaarden? ... Ifjor var der jo den Landstryger, De havde taget til Daglejer i H?sten, og som gjorde Indbrud ... Pokker til Fyr -- ja, det er sandt, De var jo selv med, da han viste os, hvordan han var kr?bet gennem Vinduet ... det med Jernstaengerne for i den nye Staldlaenge -- fuldstaendig Aal ... Naa, og nu forleden var det en af Husmaendene -- Anders Nielsen fra Oreby -- en af jeres egne Husmaend, H?jstaerede! ... Han havde stjaalet -- hvad Fanden var det nu? -- gammel H?tyv tror jeg ... det var sgu ogsaa noget at g?re sig til Tyv for ... Det var nok ogsaa hans Kone Anna Kristine, som havde alle de Historier ... Det er jo noget ford?mt Svineri.

-- Ja--a, ... det er jo ikke altid de staerkt hornede, der er de bedste Tillaegsdyr.

Det var maaske tilfaeldigt, at Godsforvalter Ravn ved disse Ord blinkede med sine smaa, farvel?se Grise?jne til Kammerraad Sommer. Men den svaerlemmede Kammerraads grove, arrede Ansigt syredes, og hans tyklaebede Mund frempludrede noget uforstaaeligt T?jeri. Han var en stor Spekulant og havde i sin Tid dannet sig en Teori, hvorefter han kunde kende de bedste Malkek?er paa en bestemt Form af Hornene, en Teori, som han havde fulgt blindt, indtil han ganske havde ?delagt Besaetningen paa Skovvang, som han havde i Forpagtning, og hvor Ravn var Godsforvalter. Det var heller ikke usandsynligt, at Ravn havde tilladt sig en noget naergaaende Hentydning til dette bekendte Faktum, thi der herskede i denne Gruppe den lidet hensynsfulde Fortrolighed, som findes hos Maend, der pleje at ryge af hinandens Piber ved hinandens Spilleborde, denne grovkornede, naergaaende Gemytlighed, d?bt i Cognacs-Toddy, og til hvilken Konger, Damer og Knaegte have staaet Fadder.

Kammerraaden spillede da heller ikke laenge den fornaermede, men henvendte sig med sit tykke, stundesl?se Maele, hvori Tungen bestandig slog Sludder, til en lille taet Mand foran ham, der ogsaa sa? ud til at vaere en velstaaende Forpagter. Han stod med Haenderne borede ned i Frakkelommerne og med Maven skudt lidt frem. Det vejrbidte Ansigt havde en determineret Mine, og den smalskyggede graa Bulehat var trukket paa Snur ned i Panden.

-- Naa, Provsten var godt k?rende idag, hvad? ... Brillant k?rende ... Ja, det forstaar sig, det er De jo altid... Naa, men det maa jeg sige, det glaeder mig virkelig, at De er bleven enig med Per Andersen ... De parrer smukt sammen -- nydeligt ... rene Stadsheste ... men isaer den gr?nne --

-- Gr?n? Vallaken? ... den er jo r?d -- fuksr?d. Der existerer over Hovedet ingen gr?nne Pattedyr.

-- Undtagen ganske unge Mennesker, bemaerkede Godsforvalteren og skaevede hen til anden Fuldmaegtig paa Herredskontoret, en nybagt Kandidat, der fors?gte at udstraale den st?rst mulige Sum af bureaukratisk Foragt over B?nderne gennem sin Pincenez, men nu pludselig blev ildr?d i Hovedet.

-- Fuksr?d? ... naa--aa ... aa ja saagu! ... naa, jeg plejer nu at kalde den Fa--Farve gr?n, -- den kaldes gr?n her paa Egnen, for jeg er jo saadan en Slags Autoritet, -- ja det er De jo ogsaa, det er ikke for det ... Men--n, h?r, ... sig mig, hvad fik De den saa for?

-- Halvottendehundrede.

-- Halvottende ... naa, ser vi det ... naa, det vilde Per Andersen dog, -- han var sgu ellers svaert forlibt i ham ... Ja, h?r v?d De hvad, saa kan De ogsaa sige, De har gjort en god Handel ... smuk Handel ... brillant. Ja vel, Provsten handler altid brillant, det er ikke for det ... F?dt Hestehandler, hvad? ... Hvor gammel? -- 4, ja jeg kan taenke det, det er lige til ?llet ... men saa er han jo staerk ... Ja, for jeg kender ham, Gud bevares, jeg har jo kendt ham fra han var Plag -- og F?l med ... Og saa har jeg jo en Broder til ham ... falden efter Usser?dhingsten ... brillant Dyr ... Naa, og saa er der ?n Ting, det skal De laegge Maerke til: det er et taknemligt Dyr, han trives ... Ja, det har sgu meget at sige, -- det har meget at sige ... Der er dem, der bliver Skindmaerer, om de saa faar aldrig saa megen Kaerne ... Men han! -- ja, jeg kan gaerne sige: Provsten kan saette ham paa Halm, han bliver smaeldfed alligevel, .... ja det er sgu sandt ... smaeldfed, forsikrer jeg Dem.

-- Han falder vel?

-- Falder, nej hvorfor skulde han falde? L?bet er jo brillant, -- prima sorte --

-- Man kunde da ikke udenvidere overlade de Bondetampe Marken, hvaesede Herredsfogden. -- Man maatte dog, for Pokker, levere et Slag.

-- Ganske vist, -- naturligvis ... Intelligensen, hm! ... maatte vise sig. Men--n, vi kan vel ikke vente, at han faar synderlig flere Stemmer end vores.

-- Og de fra Gaarden, sagde Herredsfogden. -- Jeg vil da for Pokker haabe, Ravn, at jeres Husmaend --

-- Ja, vel!

-- Naturligvis ogsaa dem, sagde Provsten. Men det bliver dog alt i alt ikke mange. Det er ellers en ganske tiltalende Mand -- Jessen.

-- Ja--a, -- til at falde igennem kan han vaere god nok, sagde Godsforvalteren. Ellers ... som Repraesentant ... vil jeg nok sige ...

-- Fuldmaegtigen er desvaerre ingen kirkelig Mand, ymtede en hul, skrattende Stemme ved Siden af Provsten. Der stod en lille Mand med et noget skrumpent, tandl?st Ansigt, men med livlige ?jne over Hudposerne bag de store cirkel?jede Briller. Under den brede, staerkt svajede Skygge paa den lavpullede Cylinderhat, hvis Silke strittede som Plysch, sitrede de lange, silkeglinsende hvide Nakkehaar, der faldt ned paa den falmede Fl?jlskrave. Hagen, der var lidt fremstaaende, gik aabenbart endnu, i Slutningen af Ugen, paa Ragningen fra sidste S?ndag, og det var sandsynligt at det hvide Halst?rklaede, som ved Omlaegning fremb?d sorte Rande paa underlige Steder, skrev sig fra samme Dato. -- Han er efter min -- s?rgelige -- Erfaring ikke engang en kristelig Mand. Og -- jeg maa dog sige ... at ... naar man opstiller en H?jrekandidat --

-- Hvad Fanden kommer det Politiken ved? -- Undskyld, Pastoren kan ikke lide, jeg bander. -- -- Men jeg sp?'r, hvad S-- hm! hvad har Vaelgerne med Mandens religi?se Overbevisning at g?re?

-- Naa, det kan man dog ikke saadan sige. Det kan Herredsfogden umulig fastholde; ... det ... det indifferente ... det ... vi har jo dog en Folkekirke --

-- For mig kan han vaere Mahomedan, naar han blot ikke har flere Koner.

Share on: WhatsApp @Hash Facebook Tweet