Read Ebook: Germanernes Lærling by Gjellerup Karl

Font size: 10 px 15 px 20 px 25 px 30 px 35 px

Background color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Text color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Apply/Save settings

Ebook has 1940 lines and 103653 words, and 39 pages

-- For mig kan han vaere Mahomedan, naar han blot ikke har flere Koner.

-- Dansk Lov 3-16-16-8, citerede mekanisk anden Fuldmaegtig paa Herredskontoret.

>>Folketingsmand, Gaardejer Kristen Pedersen af Gyvelse -- har Ordet.<<

>>Han er ikke Folketingsmand nu, han er i en opl?st Tilstand,<< raabte en ungdommelig Stemme taet ved. De naermeststaaende B?nder lo og raabte opmuntrende: >>Haeng bare i, Hjorth! ... Klem paa, De kan kanske saette Fuldmaegtigen igennem endnu.<<

-- Ah, det er jo vor Ven Laerer Beck, der leder Valghandlingen, sagde Provst Storm, idet han satte Lorgnetten paa sin klumpede Naese. -- Det er virkelig en dygtig Mand. Ja, De husker jo nok, kaere Krarup, jeg var saerdeles tilfreds, da jeg var til Examen sidst i Fredl?se Skole; ... saerdeles tilfreds.

-- Han er mig ellers noget partisk, den gode Beck, bemaerkede Godsforvalter Ravn.

-- Ja, det er uforskammet, saa han favoriserer Venstre, raabte Herredsfogden. Jeg lagde Maerke til ham: han var hele Tiden paa Nakken af Fuldmaegtigen, .... men han kunde ikke komme til.

-- Ja, Beck er en enrageret Venstremand, sagde Pastor Krarup.

-- Hvad? hvad for noget! udbr?d Provst Storm, medens hans Ansigt forstenedes i en myndig Indignation ... Venstre? ... er Beck Venstre? ... Det Dyr! ... Det skulde jeg have vidst f?r Examen, saa skulde jeg have gaaet ham anderledes efter i S?mmene.

Pastor Krarup sa? ned mod Jorden, medens der i Skamf?lelsen paa Standens Vegne blandede sig en lille privat Glaede over, at Provsten prostituerede sig. Den gode Praest laeste ikke blot theologiske Tidsskrifter, men han havde ogsaa i disse Efteraarsaftener vejledet af Gesenius' Lexikon, Ewalds Grammatik og Keils Kommentar, men isaer af den danske Bibeloversaettelse arbejdet sig helt ind i Deuteronomion -- siger og skriver Deuteronomion, 5te Mosebog -- og fra dette Videnskabens Martyrstandpunkt, med Udsigt til endnu smerteligere Triumfer i Retning af Profeterne, sa? han dybt ned paa den intet laesende, forpagterlignende Provst, den f?dte Hestehandler, Praktikeren ud i Fingerspidserne. Provsten paa sin Side, der havde en trykkende Fornemmelse af sin ringe Agtelse hos Provstiets Gejstlighed, var altid ~en garde~, myndig, spaendt i en overanstraengt Vaerdighed. En Folkevittighed vilde vide, at han en Gang som Svar paa et Cirkulaere til >>mine undergivne Praester<< havde faaet et Brev adresseret til >>vor overgivne Provst<<. Men han indsa? denne Gang at have forl?bet sig ved sin robuste Ligefremhed, hvorfor han r?mmede sig et Par Gange og tilf?jede:

-- Man maa -- hm -- sandelig have et ?je paa hver Finger i disse Tider ... Og disse -- Politikere, de fors?mmer altid deres Sager.

-- Ja--a, det v?d jeg dog ikke ... sk?nt der ganske vist er en Fare ... Men Provsten var dog ogsaa meget forn?jet med min yngste Laerer Hjorth i Yderslev, -- som jeg selv saetter megen Pris paa --

-- Naa, ja ... men er han da ogsaa --

-- Han har en levende politisk Interesse, men det er i den modsatte Retning. Han stiller sig skarpt imod hele Bondepartiet.

-- Naa saadan. Ja, det er jo noget andet. Det bli'er jo en ganske anden Sag ... Nej, jeg taenkte kun paa den tendenti?se Politik.

-- Nu taler han minsandten allerede om Vorherre, sagde Herredsfogden. -- Ham skulde De virkelig give Deres Stemme, Pastor Krarup.

Det var i Efteraaret treoghalvfjerds, og det var dengang endnu ikke bleven enhver Embedsmands anerkendte Pligt at vaere en god Kristen. Herredsfoged Henriksen yndede at lapse sig med en holdningsl?s Vantro, der havde sin Rod i Ligegyldighed, og han drillede gaerne Praesterne, der irriterede ham ved godtroende at lade sig dupere af Folk, han med sin koleriske Dom kaldte Kaeltringepak, samt ved idelig at klage over Restancer i Tiende og Smaaredsel uden at have Bestemthed til i rette Tid at forlange Udpantning. -- Han gentog, idet han b?jede sin smallaebede Mund ned til Praestens ?re:

-- De skulde virkelig give Kristen Pedersen Deres Stemme, Hr. Pastor ... Han lader til at vaere en mere kristelig Mand end Jessen.

-- Han er Grundtvigianer, sagde Provsten barsk.

-- Er han det, sagde Godsforvalteren. Det skulde man ellers ikke h?re, he! -- Han magter da ikke det levende Ord.

Kristen Pedersen var unaegtelig trods sin lange Rigsdagsvirksomhed ingen Taler. Men hver Gang B?nderne talte om deres Repraesentant, der havde siddet saa laenge i Tinget, ytrede ogsaa en eller anden med en betydningsfuld Mine: >>Han har aldrig talt i Salen<< -- en Meddelelse, der modtoges med en grundende Hovedrysten og Udbrud som: >>Aa nej, -- det kan jo vaere troligt nok<< eller et dristigere: >>Nej, gu' har Kristen Pedersen ikke det<<. Man taenkte i Modsaetning til >>Salen<< ikke blot paa Udvalgene, -- hvor han for ?vrig havde erhvervet sig en af hans Faeller misundt Evne til at sove s?mmeligt, -- men der lodes endnu Rum aabent for Anelser om en mineagtig, hemmelighedsfuld Virksomhed. Denne dommerlige Tilknappethed uddybede hans Anseelse hos Landbefolkningen, for hvem det ikke at forl?be sig er den til en Haandbylt sammenpressede Sum af praktisk Moral. >>Han talte aldrig i Salen<< -- det var ikke laenger en simpel Udtalelse af en Kendsgerning, det var en bestemmende Ros til at saette paa en Gravsten, en Velsignelsesformel med en h?jtidelig, naesten gammeltestamentlig Basunklang.

Han var en temmelig h?j Mand, svaerskuldret, med et firskaaret, bredtraekket Ansigt. Han stod st?t paa Valgtribunen; Armene, der buede sig som et Par Hanke, st?ttede sig med Haandknoene fast paa Raekvaerket; det var aabenbart, at han ikke frygtede for at falde ned. Det var med det draevende, lidet bestikkende sydsjaellandske Tonefald, at han ganske sindig fangede de Fraser, der svaermede om i Luften og trevlede dem op i deres naive Bestanddele, -- en efter en: -- Paastanden om Regeringens Im?dekommen og Folketingsflertallets forfatningsstridige Anmasselse, Beskyldningen for Anvendelse af revolutionaere Midler, statsretlige Bekymringer for Maskineriets Standsning og profetiske Hallucinationer af uoverskuelige Farer. Naegtelsen af Finansloven indeholdt ingen saadanne Farer; men at vige tilbage for dette Skridt vilde have indeholdt en stor Fare: det vilde vaere stiltiende at se paa, at Valgfriheden listedes ud af Haenderne paa det danske Folk. De treoghalvtreds havde anset det for deres Pligt nu at fremkalde en Appel til Folket. De frygtede ikke dets Dom. Det lod til at Regeringen heller ikke frygtede den, for baade Finansministeren og Consejlspraesidenten havde fortalt deres Vaelgere, at det var ligegyldigt, om Venstre kom forstaerket tilbage. Det havde slet ikke noget at sige, hvad Folket sagde. De kunde gaerne sp?rge om dets Mening, og Folket kunde svare dem, men de br?d sig ikke noget om Svaret. De blev i hvert Fald ganske rolig siddende, hvor de sad, og forsikrede, at nu sad vi alle godt, ligesom Katten, da den sad paa Flaesket.

>>Store Ord og fedt Flaesk!<< raabte en Stemme.

Ja, det havde Afbryderen Ret i, at Flaesket var fedt, og at deres Ord var store --

>>Men Kristen Pedersen holder nu paa det lille Ord,<< raabte den samme Stemme. Det var en ung Mand, hvis aabne Ansigt lyste af et uforstyrreligt Hum?rs tvangfri Smil. Den aabenstaaende Vinterfrakke var hvidslidt ved Knaphullerne og Lommerne, og Fl?jlskraven krummede sig graanet. Paa det fyldige blonde Haar sad lidt paa Snur en af disse >>politiske Huer<<, som i det Aar var paa Mode; dens udfordrende Staalspaende sendte til h?jre Side aristokratiske Straaler i ?jnene paa B?nderne. Han stod urolig, trippende, vuggende sig i Hofterne, og tyggede paa en sortladen Cigar. Hvert ?jeblik kom han med en Afbrydelse, en Vits, der haarkl?vede Talerens Ord, et eller andet krakilsk Udfald mod Venstre, selvlavet eller hentet fra >>Faedrelandets<< Stikords-Arsenal, mumlet, saa at kun de naermeststaaende h?rte det, eller raabt for hele Forsamlingen, alt efter som han vurderede det til. --

-- Det er jo Hjorth, som staar d?r, sagde Provsten. Han lader til at vaere meget ivrig.

-- Ja, det morer ham altid, naar han kan komme til at drille lidt, bemaerkede Praesten.

-- Hm, ja han er jo en munter -- en lystig Fyr, det har jeg nok maerket. Naa, men der h?rer jo virkelig meget Mod til saadan at traede aabenlyst frem med en modsat Anskuelse ... Det er jo et helt Saersyn ... Laererne er jo desvaerre saa afhaengige af B?nderne.

-- Det er da et farligt Livstykke, du har faaet til Svigers?n, Per Anders, sagde en lille Bonde.

-- Aa ja, lad ham, lad ham, svarede den tiltalte ... Naar det nu kan more ham ... Den Gr?nskolling ... Han har jo ikke Alderen til at stemme -- ikke engang til at vaelges.

-- Aa nej ... aa ja ... det kan jo vaere saa rimeligt, indr?mmede den tykke Sognefoged flegmatisk, idet han stoppede Asken ned i Traepibehovedet.

-- Puh! saadan en Hoben Fraser, man har staaet og revet af sig idag, Hjorth ... Det var sgu i Grunden godt, at jeg ikke blev valgt, for saa skulde det da vaere blevet ved paa den Maade i alle de Halvl?gne. Ja, det er sandt, man skulde jo holde Mund, ligesom Kristen Pedersen ... Jeg f?ler mig saa praestelig. Jeg var lige ved at kalde min Fjende, Pastor Krarup, for >>kaere Embedsbroder<<. -- Og Fuldmaegtig Jessen lo, idet hans store hvide Taender skinnede frem gennem det sorte Kratskaeg.

-- Det kunde maaske vaere gjort med mindre. Jeg synes, aerlig talt, du smurte temmelig tykt paa.

-- Naa--aa, nej det er ikke det, jeg mener ... Giv mig en Svovlstik ... Ja, disse -- saadan -- retoriske -- de -- de ligger sgu'tte rigtig for mig ... nej, det g?r de ikke ... Men -- alligevel -- det var ikke saa galt -- sandt var det Pined?d ... Nej, men--n, man maa jo staa og sige saadan noget smukt Noget om Forfatning og Grundlov. Fanden i Vold! ... Det er jo den Grundlov, der er vores Ulykke ... Er disse Folk her modne til Friheden? er det dem, der skal regere?

-- Nej, naturligvis ... de har jo slet ingen Sans for de h?jere Interesser.

-- Naa, det vil jeg nu slet ikke tale om.... Nej, men de forstaaer sig ikke engang paa deres egne Interesser, -- og det er dog det mindste, man kan forlange af en Politiker.... Se, der er nu hele Husmandsstanden, alle Daglejerne. Hvem har de Interesse af at st?tte -- B?nderne? --

-- Ja, det er jo naermest deres Stand --

-- Ja, men Interessen, kaere Ven -- deres Interesse ... Gi'er B?nderne dem noget? -- nej, gu g?r de ikke nej ... Faar de Arbejde hos dem, som er vaerd at tale om, som de kan leve af? ... Nej de lever af os, af Herregaardene -- og saa naturligvis Proprietaererne.... Og saa gaar de alligevel hen og stemmer med B?nderne, mod os.

Jessen sagde >>os<< med en Selvf?lelse, som om han ejede Skovvang Gods, paa hvis Kontor han var Fuldmaegtig med en elendig lille Gage, som han lige netop kunde pine sig igennem med, ved at knibe hist og spare her.

>>Nej, De skal da ikke ... det er -- virkelig -- altfor --<<

>>Gud bevares! -- det er jo ikke noget at tale om, Hr. Greve! ... det er mig virkelig en Forn?jelse.<<

Det var Greven, der kom vraltende ud fra Kroen bag efter den pelsklaedte, naebhuede Herre, der trippede ivrig mellem Pytterne, baerende paa en taet pakket Haandkuffert.

-- God Dag, Jessen, god Dag! sagde Greven, idet han standsede og lettede sk?desl?st paa Hatten. -- Hvordan staar det sig?

-- Jo Tak, Hr. Greve.

-- Men saet dog endelig Kufferten fra Dem. De maa virkelig ikke staa -- d?r -- og --

-- Aa, men det er jo ingen Ting, slet ingen Ting ... Den er saa let som en Fjer, forsikrer jeg Dem ... aldeles som en Fjer.

-- Naa -- De -- faldt igennem. -- Ja, der skal jo Nogen til det ogsaa ... Men--n -- hvad jeg vilde sige ... det var virkelig meget paask?nnelsesvaerdigt af Dem, at De stillede Dem ... Det ... det ved Gud, det var ... Farvel, Jessen.

-- Farvel, Hr. Greve.

Greven stolprede videre, besvaeret af sin Rejsepels. Han og hans tjenstivrige Ledsager gik hen imod Kragerup Gaard, der laa i Valgflaekken, og hvor hans Jagtvogn holdt. Men lige i Begyndelsen af Indk?rselsall?en blev de standsede af et Par B?nder, der bukkede og skrabede ud med Hatten i Haanden. Det var en gammel, hvidhaaret Bonde af en trivelig Middelh?jde, og en lang, yngre Mand, m?rk og med et dvask Udtryk i det skaegl?se Ansigt. -- De vilde da saa meget gaerne hilse paa Greven; det var jo saa sjaelden, at Greven var d?r paa Godset.

Ja, han var der kun en Gang imellem i Jagttiden. Hvem de var?

Ja, det var jo Ole Rasmussen derovre fra Vindrup og S?nnen Hans. De havde da talt engang f?r med Greven; men det kunde Greven vel ikke mindes? Nej, de kunde taenke det. -- Det var den Gamle, der talte; S?nnen indsk?d kun hist og her et Ord eller gentog Slutningen, som i S?vne.

Share on: WhatsApp @Hash Facebook Tweet