Read Ebook: Maria: En Bog om Kærlighed by Nansen Peter

Font size: 10 px 15 px 20 px 25 px 30 px 35 px

Background color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Text color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Apply/Save settings

Ebook has 595 lines and 50903 words, and 12 pages

Afskriverens bemaerkninger:

PETER NANSEN

MARIA

EN BOG OM KAERLIGHED

FEMTE OPLAG

KJ?BENHAVN GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG Trykt hos J. J?rgensen & Co. 1902

Min Elskede er den atraavaerdigste af Kvinder. Andre Kvinder har skaenket mig deres Kaerlighed. De kom og gik, nogle kun en enkelt Gang, andre ofte. Jeg er dem alle taknemmelig, men jeg glemte dem i samme Nu, de var udenfor min D?r. Der var kun ?n, som jeg altid huskede, ogsaa naar de andre var hos mig, thi hun var det straalende M?nster, mod hvilket de alle maaltes og blegnede; der var kun ?n, som jeg altid ?nskede vilde traede ind ad min D?r, thi hun kom altid ny og ung. Der er kun ?n, jeg ?nsker at leve med, thi sammen med hende faar Livet gyldent Maal og solklar Mening; der er kun ?n, jeg gaerne vil d? med, thi sammen med hende kender jeg ikke Frygt.

Min Elskedes Navn er Maria. Hun er dejligere end alle andre Kvinder.

Jeg giver intet for den Ros, en Digter skaenker den Kvinde, der er hans eneste Elskerinde. Han d?mmer som en uvidende Bonde, og der er alle Sandsynligheder for, at hun ikke fortjener de smukke Ord, han til hendes Fordel bestjaeler sit Sprog for. Hvis en Mand kun kendte ?n Farve og han sagde: Denne Farve, den blaa eller den r?de eller den gule, er den ypperste af alle Farver, vilde han ganske vist ikke d?mme som den blinde, men derimod som den meget lidet seende. Og havde jeg en Elskerinde, der slog sig til Taals, naar jeg sagde: Du er min f?rste og eneste, Du er den bedste i Verden -- da vilde jeg med Foragt st?de hende bort. Var hun sikker paa sit Vaerd, satte hun Pris paa min Tilbedelse, vilde hun sige: Tag Dig ti, tag Dig tyve andre Elskerinder, vaelg blandt dem, hvem Maend mest efterstraeber, og hvis Du, efter at have ejet dem, endnu kalder mig den bedste i Verden, da vil jeg vaere stolt og lykkelig.

Naar jeg siger til Maria: Du er dejligere end alle andre -- t?r hendes Hjaerte banke i stolt Lykke. Thi jeg blev hende ikke tro, f?r jeg vidste, jeg talte sandt.

Jeg vidste ikke, jeg talte sandt, f?r jeg troede hende tabt for stedse.

Det er den Pr?ve, jeg ?nsker alle Maend for deres Kaerlighed. En Pr?ve, som volder megen Sorg, men en Ildpr?ve.

Sorgen lutrer og Sorgen g?der.

Den Kaerlighed, som Letsind saaede, opstaar gennem Sorgen frodig og ren.

Velsignede Sorg, der benaadede min Kaerlighed til Maria.

Hun kom til mig som et uvidende Barn. Jeg ser hende endnu, som hun den Gang var. Saa overlegen og selvsikker som kun de Uskyldige kan vaere. Hun gav sig en Mine af at vaere en Dame med den modneste Erfaring. Hun talte om Livet, som om hun kendte det til Bunds, havde pr?vet og vraget, var skuffet og forlaengst traet. Hun forsikrede med nysgaerrige Baby-?jne, at hun for Alvor taenkte paa at gaa i Kloster. Hvad havde hun at haabe af Livet? Hun vidste, at kun i stille Resignation fandtes den taalelige Lod, der var hende beskaaren for Resten af hendes Levetid.

Det sagde hun med traet Stemme, med blussende Kinder og skinnende ?jne. En til Kydskhed indviet Kvinde, der kun egnede sig til ?t: Kaerlighed.

Det var, da hun stod foran mig, den h?je, spinkle Pige, og talte om sine triste Erfaringer, at jeg blev forelsket i hende.

Hvor nydelig hun var i sin troskyldige Bedr?velse, hvor s?d hun sa? ud i sin fine Kjole!

Marias fine Kjole fra vor f?rste Bekendtskabs-Tid. Aldrig glemmer jeg den Kjole.

Der kom en Tid, hvor Maria havde mange smukke og dyre Kjoler. Men i ingen af dem sa? hun saa yndig ud som i den, der i hine Dage var hendes eneste fine. En Kjole med et lyst blomstret Bluseliv, der lignede Silke, men ikke var det, rynket over Brystet og stramt lukket om Halsen med en lille forgyldt Barne-S?lje.

En rigtig lille S?ndagspige i den beskedne Stads, r?bende hendes egne dameagtige AErgaerrighed og en moderlig ?konomi. Det blomstrede Liv, saa fornuftigt og pynteligt, og saa bange hun var for at spilde paa det. Og da Ulykken alligevel skete, hvilken Iver hun udfoldede for at faa de slemme Vinpletter vaskede af og hvor ligegyldig hun samtidig agerede, som om hun havde fuldt op derhjemme af ganske anderledes kostbare Klaedningsstykker.

Du lille dameagtige S?ndagspige, Du s?de, gennemskuelige Hyklerske, der, mens Du gned og gned paa Pletterne, ustandseligt forsikrede, at det gjorde saamaen sletingen Ting med >>den gamle Kjole<<.

>>Den gamle Kjole<<, din eneste fine Kjole -- -- mine ?jne bliver fugtige, naar jeg taenker paa den. Gennem det tynde blomstrede Liv har jeg f?rste Gang indaandet Duften af dit Jomfrulegeme, f?rste Gang f?lt dit Hjaertes urolige Banken.

Ogsaa den Gang blev jeg r?rt over den lille Pige i det blomstrede Liv og med den overlegne Dameerfaring. Jeg tror, det blomstrede Liv havde vaesenligst Andel i, at jeg tog saa varsomt paa Maria. Det blomstrede Liv, som var hendes fineste Pynt og som saa n?digt maatte plettes.

Maend baerer sig som Regel grumme taabeligt ad overfor Kvinder. De er altfor forsigtige. Kvinder vil ikke overtales, de vil erobres. De har -- saa at sige alle -- det nedarvede Instinkt i sig til at ville f?le sig som de svage og voldf?rte. De vil have Mandsviljen staerk og bydende over sig. De foragter, uden at g?re sig det klart, de Maend, der trygler sig frem til deres Gunst. Hvor ofte har de ikke i deres stille Sind raabt Idiot efter den Mand, der lod sig skraemme af deres Dyds-Skanser, dem de kun opstiller, fordi de saetter Pris paa at blive tagne med vaebnet Haand?

Jeg beh?vede ikke at gaa saa straengt til Vaerks overfor Maria. Jeg vidste, at hun en Dag af sig selv vilde s?ge til min Favn som til det Sted, hvor hun naturligt h?rte hjemme. Jeg vidste det af den vigende Maade, hvorpaa hun m?dte mit Blik og mit Haandtryk. Jeg vidste det, da jeg den f?rste Dag stod bagved hende -- uden at hun havde h?rt eller s?t mig -- og en sitrende Skaelven bevaegede hendes Legeme ned gennem Ryggen og ud i de lange nerv?se Fingre.

Den fremfusende Landsknaegt-Strategi beh?vedes ikke overfor Maria. Og det blomstrede Liv gjorde mig bl?d om Hjaertet. Jeg ?nskede end ikke, at hun hastigt blev min. Som en Gartner glaeder sig ved Dag for Dag at se en sjaelden Blomst udfolde sig af Knoppen, ikke r?rer ved den, kun forsigtigt fjaerner en haemmende Kvist eller et daekkende Blad og giver den tilpas Lys, Varme og Vand, saadan n?d jeg Marias Udvikling til fuldbaaren Kvindelighed, til bevidst Forelskelse.

Og en sk?nne Dag aabnede det blomstrede Liv sig naturn?dvendigt for den taalmodigt ventende Gartner.

Naesten for taalmodigt ventede Gartneren.

Der kom et ?jeblik, hvor Maria, h?jtr?dmende, men med et Blink af Evaspot, rykkede mig i AErmet og sagde: >>Er Du dum?<<

... Kvinder bilder sig ind, at Maend beundrer og skatter de Fagter, hvormed de til det sidste haevder sig som forf?rte. Disse Fagter b?r benyttes med Sparsomhed overfor voksne og erfarne Maend. De kan g?re den tilsigtede imponerende Virkning paa de Mandjomfruer, der f?ler sig som Forbrydere, naar en Kvinde laegger sig i deres Arme. Men for os andre kommer der et Punkt, hvor Fagterne, altid de samme, frister os til brutale Ord eller Handlinger. Hvilket betager Begivenheden meget af dens Sk?nhed og H?jtidelighed og forskaertser vedkommende Dame Livets yndefuldeste Minde.

Maria, Du finest forstaaende af Kvinder, jeg priser Dig og takker Dig, fordi Du forskaanede mig for alle Fagter, for raa Snaerpethed, der besmykkes som Blufaerdighed, for hysterisk Angst og hyklerisk Graad.

Min Jomfrubrud, min Maria.

Hvor mange er der vel, som forstaar den hellige Sk?nhed i en Jomfrus Hengivelse? Med sjofle Tanker og simple Flovser kraenker vore Dages Mennesker Livets h?jtidsfuldeste Akt. Den gammeldags plumpe Gemytlighed havde Saft og Vid. Nu befamler liderlige Moralister den jomfruelige Brudeseng med salvelsesfuld Tvetydighed og videnskabelig Fripostighed.

Hellige Nat, da Maria blev min.

Stilhed ude og inde. Kun en enlig Kaerte lyser.

Jeg traeder ind, og se, paa Lejet hviler min Brud, hvid og fin og smilende. Med Andagt knaeler jeg ned og kysser hendes Mund, den lovende, hendes Haand, den givende, og hendes Bryst, hvor jeg h?rer Forventningen banke.

Og jeg er i hendes Arme, dem hun tillidsfuldt aabner mig. Jeg ser kun hendes ?jne, jeg f?lger i deres Afspejlinger den angstfulde Bryden ud af Jomfrupuppen, Forbavselsen, Taknemligheden, Jublen ved at skue ind i Livets hidtil uanede Dejlighed.

Rummet fyldes af brusende Musik. Der bliver h?jt over os og vidt om os, og sammen, taet omslyngede, Mund mod Mund, svaever vi bort fra al Jordelivs Tynge og Sorg.

Hellige Nat.

Maria var min.

Men jeg var ikke hendes, eller troede ikke at vaere det. Hun troede det ejheller. Hun troede mig ikke over en D?rtaerskel.

Hvad hun troede, v?d jeg. Hun sagde mig det tit, og jeg bestred det ikke, for aldrig var hun s?dere. Skinsyg til Fingerspidserne, men saa klog samtidig, saa fornuftig, saa indr?mmende og im?dekommende. Hun troede, jeg havde ti Elskerinder om Dagen.

I allerkaereste Smaapiger, I overdriver ganske urimeligt Eders Tillid til den mandlige AEvne. Det kommer sig af, at I ikke kan den lille Tabel. Fantasien l?ber l?bsk med Jer. Maria var i det Stykke ingen Undtagelse.

Hun kom til mig mindst de seks af Ugens syv Dage, og hun fandt mig ingensinde sovende paa min Post. Alligevel forsikrede hun med den mest smigrende Alvor, at jeg -- det vidste ogsaa hele Byen -- havde Elskerinder i Snesevis.

Javist bedrog jeg Maria.

Dog var jeg hendes langt mere end hun troede, end jeg troede.

For ikke at tale om >>hele Byen<<.

>>Hele Byen<<. Jeg vaemmes ved det Sladderens Kryb, som gennem N?glehuller og D?rspraekker sniger sig ind i vore Hjem og drager efter sig en Stribe af egne Uhumskheder. Saet dobbelte Ruder, saet Skodder for dit Privatliv. >>Hele Byen<< har ialfald staaet udenfor og haft smudsige Tanker. Og Smudset klaeber ved dine Vinduer og D?re.

Der sidder paa mit Sovekammer-Vindue hver Dag en gammel fed Spyflue. Den er graanet af AElde og synes saa dvask, at den knap gider r?re sig. Men ikke saasnart naermer jeg mig den, f?r den, vips, er borte. Jeg h?rer den summe mellem Sengeforhaenget, jeg h?rer den klaske tungt mod Loft og Vaegge. Jeg aabner alle Vinduer og jager den med et Haandklaede. Pludselig forsvinder den. Den gemmer sig i Taeppet foran Sengen, bag Spejlet eller paa Rammen af et Billede. D?r sidder den uden at give en Lyd fra sig, til jeg er traet af at s?ge. Men hver Morgen er den igen paa min Rude. Den forlader mig aldrig, den laegger sit sorte Skarn paa mine Lagener, den summer hver Nat sin skiddenfaerdige Sladder over min Seng.

Share on: WhatsApp @Hash Facebook Tweet