Read Ebook: Maria: En Bog om Kærlighed by Nansen Peter

Font size: 10 px 15 px 20 px 25 px 30 px 35 px

Background color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Text color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Apply/Save settings

Ebook has 595 lines and 50903 words, and 12 pages

Der sidder paa mit Sovekammer-Vindue hver Dag en gammel fed Spyflue. Den er graanet af AElde og synes saa dvask, at den knap gider r?re sig. Men ikke saasnart naermer jeg mig den, f?r den, vips, er borte. Jeg h?rer den summe mellem Sengeforhaenget, jeg h?rer den klaske tungt mod Loft og Vaegge. Jeg aabner alle Vinduer og jager den med et Haandklaede. Pludselig forsvinder den. Den gemmer sig i Taeppet foran Sengen, bag Spejlet eller paa Rammen af et Billede. D?r sidder den uden at give en Lyd fra sig, til jeg er traet af at s?ge. Men hver Morgen er den igen paa min Rude. Den forlader mig aldrig, den laegger sit sorte Skarn paa mine Lagener, den summer hver Nat sin skiddenfaerdige Sladder over min Seng.

Og en Aften, da Maria klaedte sig af foran Spejlet, sad det lede Dyr paa hendes hvide Ryg.

Maria er saa hvid og skaer som nogen Pige i Verden. Hun dufter s?dere end nogen Blomst. Hendes Aande er ren, hendes hele Person er uden Lyde. Fra yderst til inderst er hun lutter Velbehag. Hun h?rer til de Kvinder, som uden Skam t?r traede frem for Naturens Domstol.

Hun t?r endogsaa vise sine F?dder.

Digterne har mange L?gne paa deres Samvittighed. Men mest lyver de om deres Elskedes F?dder. Den gode poetiske Tone fordrer, at Digterne lovpriser Kvindens Fod. Dog i vore h?jhaelede, kinesiske Dage er en uforkvaklet Kvindefod ligesaa sjaelden som Poesiens blaa Blomst.

Det var med Mistro og Angst, jeg f?rste Gang bivaanede Marias Afklaedning. Jeg kender de smukkeste Kvinder, der aldrig, uden maaske i Ensomhed, aff?rer sig deres Str?mper. De er som Paafuglene og Havfruerne, der skamfulde skjuler deres nederste Del.

Da Maria ikke havde andet uvedkommende tilbage end sine hvide Str?mper, satte hun sig paa Sengekanten, strakte F?dderne ud og sagde: Tag saa Str?mperne af.

Da vidste jeg, at hun var uden Lyde. Og liggende foran hende kyssede jeg henrykt en Fod saa sk?n, saa buttet og bl?d, som nogen Digter med L?gn og Omkostninger har skaenket sin Elskede.

Den Mand, der aldrig har overvaeret sin Elskedes Toilette, kender hende ikke. Hendes Sk?nhed, hendes Tillokkelse er under Afklaedningen mangfoldig. Hun bliver ny for hvert Klaedningsstykke, der falder. Det er den kvindelige Dragts Ynde: den forvandler.

... Maria er ved Toilettet. D?r staar hun slank og h?j i sin taetsluttende m?rke Dragt. Hendes Mine er aerbar, hendes Vaesen korrekt. En fin og velopdragen ung Fr?ken. Saadan ser I Maria, naar hun om Formiddagen skrider ned ad Gaden mellem de andre korrekte og aerbare Ungm?er.

Men ... den m?rke Kjole forsvinder, den fine lille Fr?ken med den, og der aabenbarer sig en skaelmsk Soubrette med bare Arme, bar Hals og i et kort stribet Silkesk?rt. Der er kommet Farve i Kinderne, Gl?d i ?jnene. Du ligner jo en rigtig Bondepige, Maria, en Bondepige fra Operetterne.

Da l?ses Baand og Haegter; Korset og Sk?rter glider ned. Den s?deste Buksetrold gemmer sig ind til mit Bryst. Saa lille hun er bleven i sit Mandfolke-Kostyme, den store voksne Pige.

Og saa endelig staar hun i sin lange brusende Chemise med et lyseblaat Silkebaand gennem Halslinningens Broderi. En ganske lille Pige, et Barn, som dovent straekker Armene frem og beder om at blive lagt til Sengs.

Med mange Klaeder, med faa Klaeder, med ingen Klaeder -- altid er Maria dejlig.

Dog det er ikke det, der for mig g?r hende bedre end alle andre Kvinder, hvoraf nogle sikkert besidder ligesaa stor ydre Sk?nhed. Nej, Hemmeligheden er, at Vorherre har skabt Maria specielt for mig, for min Smag og mit Behag. Det v?d Maria ogsaa godt. Laeg Maerke til hende, naar hun er sammen med andre. Der er en evig Uro og Hvilel?shed over hende, hun er usikker og overdreven i sit Vaesen, snart altfor munter, snart ganske tavs og aandsfravaerende. Hun er som en Fugl i et fremmed Bur. Men i samme Nu hun traeder indenfor min D?r, praeges hun af et naturligt hjemligt Velbefindende. Hun hverken basker med Vingerne eller haenger med Naebbet. Hun f?ler, at her har hun hjemme. Her bliver hun f?rst sig selv og giver sig hen i tryg Munterhed eller frimodig Bedr?velse. Her er intet, der forvirrer hende. Fra den f?rste Dag forstod hun, at jeg var den, hun tilh?rte, og derom var der aldrig siden et ?jebliks Tvivl i hendes Sjael.

Denne hendes ubetingede Sikkerhed paa at vaere min, men navnlig hendes aerlige Bekendelse heraf, hendes fuldkomne Mangel paa Evne og Lyst til at ville lade anderledes -- det bandt umaerkeligt, med taettere og taettere Baand, mit Hjaerte til Maria.

Der er Kvinder, som tror bedst at vinde Maend ved en Koketteriets Tagfatleg, hvor de snart lokker og snart bortst?dende flygter, hvor de har alskens Vimseri for til H?jre og Venstre, ladende som om der rundt om bredes Arme ud, parate til at gribe dem, og som om de selv ikke er klare over, hvilke Arme de skal foretraekke. Til saadant tarveligt Spilfaegteri holdt Maria sig for god. Og hun stod sig derved. Thi kun pjaltede Maend gider springe den Narredans.

Maria elskede mig -- intet videre. Hun var min akkurat saameget, jeg vilde have hende. Der kom den Dag, hvor jeg vilde have hende helt. Lykkens Dag for os begge.

Maria var min saameget, jeg vilde.

Hvis en Kvinde sagde, hun elskede mig, og dog surmulede, naar jeg forelsket begaerede hende, jeg rejste mig med et grovt Ord og forlod hende paa Stedet som en uvaerdig.

I Marias Mund var der aldrig Nej. Hun fulgte min Kalden saa fromt som Lammet f?lger Hyrdens kaelne Fl?jten. Jeg har kaldt paa Maria til alle D?gnets Timer, jeg har kaldt paa hende, naar hun var traet og naar hun sov -- altid er hun kommen med et smilende Ansigt, aldrig har hun f?lt andet end Glaede over at opfylde sin Elskers B?n, Stolthed over, at han saa gaerne og ofte bad hende.

Om H?jsangens kongelige Digter havde kendt Dig, Maria, han havde skrevet Dig et Vers:

>>Hyrden sidder i Dalen og spiller paa sin R?rfl?jte. Han laenges efter den Elskede, der er fulgt med sine S?stre over Bjaergene. Men se, paa Bjaergets Top staar hun med Vandringsstav i Haanden, spejdende efter Hyrden, som spiller den kendte Melodi. Og da hun faar ?je paa ham i Dalen, springer hun som Gazellen ned ad Bjaerget, gennem Tidsler og tj?rnede Kaktus, over de spidse Stene. Hun kaster Vandringsstaven for at komme des hurtigere frem. Tj?rnene river hendes Kjole s?nder og hudfletter de hvide Ben, Stenene skaerer Sandalerne itu og flaenger hendes F?dder til Blods. Pigens Vej ned ad Bjaerget er r?d af rindende Blod. Men hun aenser det ikke, thi hun h?rer sin Elskedes kaldende Spil. Og hun kaster sig for Hyrdens Fod, hun kysser hans Kappes Flig, sigende: Vredes ikke, Herre, at jeg ikke kom f?r!

Min Elskede, siger Hyrden, er hastig og gavmild som en fremspringende Kilde. Hun lader mig ikke vansmaegte.<<

Maria, min altid gavmilde Kilde, jeg v?d, hvad misundelige Mennesker vil sige om Dig, Maend, som slider i et glaedel?st AEgteskabs Traedem?lle, Kvinder, som med gnaven Resignation f?der deres B?rn i en sk?nhedsforladt AEgteseng.

De vil vende forargede Blikke mod en Himmel, der smiler ad deres Daarskab, og kalde Dig et letfaerdigt Vaesen, som kun taenker paa Elskovs-Tant og -Fjas.

Maria letfaerdig! Kald hellere Rosen en Stinkepotte, kald hellere Nattergalen en Skrigeballon. Maria har aldrig huset en letfaerdig Tanke i sit rene Bryst. Hun er en forelsket Pige, for hvem Kaerlighed er saa naturlig en Sag som Duften for Rosen, som Sangen for Nattergalen. En forelsket, men tillige saare klog og dygtig Pige.

Hun kan baade sy og strikke og baldyre. Hun er forfaren i flere fremmede Tungemaal og mange sk?nne Videnskaber. Hun er endogsaa ferm i Madlavning.

Saalunde, I gode Maend og Madammer, kan Maria med Rette kaldes et M?nster paa en veloplaert ung Pige.

Ejheller maa man tro, at vi, naar vi var sammen, kun taenkte paa Kys og Kaertegn. Vi benyttede Pavserne til at dr?fte de dybsindigste og alvorligste Materier. Bl. a. Grunden til, at de fleste Kvinder er saa utaalelige.

Herom sagde min kloge Maria:

>>Efter min Mening er det, fordi Kvinderne i Reglen taenker altfor meget paa, at de er Kvinder. De tror -- og heri har I Mandfolk Skylden ved Jeres underdanige Dyrkelse af Kvinden, blot fordi hun er Kvinde --, at de er aparte benaadede af Naturen, baade i Henseende til Sk?nhed og Finhed, Vid og Elskvaerdighed. De naesten spraekker af Vigtighed. Nu f. Eks. min Kusine Amalie. Hun er grim som en Skruptusse, arrig som en Lemonasie, uvidende som en Galoche. Alligevel f?ler hun sig som Repraesentant for >>det smukke K?n<< uendelig haevet over selv den paeneste og behageligste Mandsperson. Hun forlanger paa det smukke K?ns Vegne Hyldest og, i Kraft af, at hendes K?n ogsaa er det svage -- hun f?rer en af de propreste Naever i Kongeriget Danmark -- Maendenes ridderlige Beskyttelse og Opmaerksomhed. Hun er nu et Monstrum, men der er mange, som gaar hende en h?j Gang. Thi oftest er Kvinderne baade grimmere og dummere end Maendene. Det kan Enhver sk?nne, som vil lukke ?jne og ?ren op. Og Du skulde vide, hvor et rettaenkende Fruentimmer generer sig, naar i et Selskab en Herre staar op og med blomstrende Ord udbringer Skaalen for en Krans af sn?rte Flommefruer og udstoppede Ranglem?er, der uden at r?dme gasser sig under den varme Skylle. Men selv de virkeligt smukke Damer bliver ulidelige, naar de besaettes af Kvindevigtighedens Daemon. Saasnart en Kvinde, ung eller gammel, paen eller grim, anbringer sig i Forundringsstol over den Vidunderlighed, at hun er Kvinde, er der kun ?t hun traenger til -- Prygl.<<

Da Maria, r?d i Kinderne af Iver, havde endt dette Foredrag, spurgte jeg: >>Skulde Du maaske slet ikke lide af Vigtighed?<< >>Jo,<< svarede hun og drog mig ned til sig, >>jeg er vigtig, fordi Du holder af mig.<<

Saa klogt taenkte og talte Maria. Hvem vover herefter at kalde hende letfaerdig?

Paa visse Punkter var dog min kloge Maria dum. Da maatte jeg traede belaerende til.

Idet vi altid gik ud fra, at vort Forhold kun vilde blive af ringe Varighed -- f?rst og fremmest formedelst min i?jnespringende Mangel paa AEvne til at forelskes virkeligt --, faldt Talen en Dag paa Marias Indtraedelse i AEgtestanden med en Anden.

Indtraengende og alvorligt formanede jeg Maria til at blive en god og kaerlig Hustru for sin tilkommende Mand og aldrig at vaere ham utro med andre end mig. Thi det var noget, der stod fast og ikke kunde rokkes ved, det var Basis for hele Marias Liv, at mig tilh?rte hun fra Skaberens Haand, jeg havde til enhver Tid F?rsteretten til hende, en Ret, som ikke kunde opsiges eller ugyldigg?res af nogen senere Fordringshaver.

Dette forstod og billigede Maria. Hun vidste, det var saadan og ikke kunde blive anderledes. Derimod var hun ikke sikker paa, hvorvidt hun burde indvie sin Mand i Forholdet til mig. Skyldte hun ham ikke at oplyse ham om, at hun ikke var den uber?rte Pige, som han maaske bildte sig ind?

Jeg f?ler mig overbevist om, at Maria opkastede dette Sp?rgsmaal i god Tro, vildledt, som saa mange andre svage Sjaele, af de i vore Dage grasserende Kvaksalver-Moralister. Og jeg indsaa N?dvendigheden af at tale et Alvorsord til hende.

>>Du ganske taabelige Barn<< -- sagde jeg -- >>forstaar Du dog ikke, hvor forkert Du taler? Ja, Maria, hvis Du faar en Mand, som er ond og styg imod Dig og som Du derfor vil haevne Dig paa, da fortael ham, at Du har haft en Elsker, en Elsker, der forkaelede Dig over al Maade og laerte Dig Kaerlighedens Lykke. Men at sige dette til en flink og skikkelig Mand, der g?r sit Bedste og er lykkelig i Indbildningen om, at han er den f?rste og eneste i dit Liv -- hvor kunde Du vel naenne det? Du vilde tilf?je ham st?rre Fortraed, end hans bitreste Fjende kunde udtaenke. Jeg forudsaetter, at han elsker Dig. Jeg forudsaetter ogsaa, at Du vilde byde ham de interessante Afsl?ringer inden Brylluppet. Nuvel. Enten sagde han Dig da Farvel, og hans Ulykke var sikker, eftersom han elskede Dig. Eller, hvad der er det sandsynligste, han giftede sig alligevel med Dig, og hans Liv blev et Helvede, et Helvede af altid nagende Tvivl og Mistanke. Du kunde vaere aldrig saa s?d og trofast imod ham, Du kunde endog slippe mig -- det vilde altsammen vise sig forgaeves. Bestandig vilde fra en Krog af hans Hjaerte din onde Bekendelse grine frem, stivnende hans Lykke i isnende Spot: >>Hun har en Gang haft en Elsker, har hun glemt ham? laenges hun mon ikke stadig efter ham? eller, hvis hun er faerdig med ham, laenges hun ikke efter en ny?<< -- -- Nej, Maria, Du taler som en Daare. Men jeg siger Dig: Vogt Dig for de falske Profeter, der raaber med Sandhed paa Torvene. Sandheden er et tveaegget Svaerd, som helst b?r blive i Balgen og, f?rt af ubesindige Haender, volder mere Fortraed end alle dundrende L?gnes Kartover. Jeg siger ikke: lyv! men jeg siger: vaer tavs. Og jeg tilf?jer: tvinges Du til at tale, da overvej f?rst bravt og kaerligt, om Sandheden eller en lille Omgaaelse af den vil tjene det Gode bedst.<<

Saaledes praedikede jeg den sande Menneskekaerligheds-Laere for Maria, der var en opmaerksom Tilh?rer og f?rst faldt i S?vn laenge efter, at jeg havde endt.

Undertiden kom vi ved gensidig Hjaelp til Forstaaelse.

En Aften, da jeg havde bistaaet Maria med hendes Str?mper, sagde hun:

>>Jeg har taenkt meget over, hvordan det egenlig kan vaere, at jeg aldrig har skammet mig for Dig.<<

>>Hvorfor skulde Du skamme Dig? Du holder jo af mig.<<

>>Ja, naturligvis. Det er den f?rste og vaesenligste Grund. Men det er dog ikke nok. Nej Du -- Du selv har en vaesenlig Skyld deri. Du har hjulpet mig mere end Du vist v?d.<<

>>Hvordan det?<<

>>Jo, Du har vaeret saa aerbar overfor mig. Du har aldrig set paa mig med grimme ?jne, Du har aldrig r?rt mig med uforskammede Haender. Jeg har sletikke faaet Lejlighed til at taenke paa, at Du var et Mandfolk. Og det er Du dog -- Gudskelov.<<

>>Hvad Du her siger, Maria, kan vaere rigtigt nok. Men skal vi til Bunds forstaa, hvorfor Du ikke skammer Dig sammen med mig, mangler der endnu noget. Svar mig oprigtig: hvis Du ikke havde f?lt Dig sikker paa at vaere saa nydelig, hvis Du f. Eks. havde haft en eller anden skjult Skavank, vilde Du da have vist samme Frimodighed? Nej, naturligvis. Og hvis ikke hele din Person fra Top til Taa, fra yderst til inderst havde vaeret saa fin og velholdt, saa skinnende og blank, saa vilde Du ogsaa have skammet Dig. Nu elskede Du mig, nu var jeg ingen T?lper og nu var Du i alle Maader en dejlig S?ndagspige, selv om Hverdagen -- og derfor skammede Du Dig ikke.

Hvoraf den vemodige Moral er, at Dyden trives bedst med en Pukkel paa Ryggen.<<

Intet hos Maria var grimt, og alt, hvad hun foretog sig, var indenfor Sk?nhedslinjen. Hun var en Velbehagelighed for pirrelige Nerver. Hvor maerkvaerdig faa Kvinder, der forstaar at holde Sk?nheden i Agt. En vogter ikke paa sin Stemme, men lader den skingre som en Trompet; en anden fors?mmer sin Gang og gaar med skaeve Haele i St?vlerne; En bider Negle, en anden kl?r sig med Haeklenaalen i Haaret.

Share on: WhatsApp @Hash Facebook Tweet