Read Ebook: Gamle Minder fra tjeneste-aarene ombord i franske skibe 1823-1829. Nedskrevet i 1877. by Dockum C Van Cato Chr J Illustrator

Font size: 10 px 15 px 20 px 25 px 30 px 35 px

Background color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Text color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Apply/Save settings

Ebook has 363 lines and 56400 words, and 8 pages

Illustrator: Jens Christian Cato

GAMLE MINDER.

GAMLE MINDER

FRA TJENESTE-AARENE OMBORD I FRANSKE SKIBE.

NEDSKREVET I 1877 AF

C. VAN DOCKUM, ADMIRAL.

Ansaettelse i fransk Tjeneste.

I 1821, 17 Aar gammel, afgik jeg som Lieutenant fra S?cadet-Akademiet. Det paaf?lgende Aar blev jeg commanderet til Vestindien med Corvetten Najaden, f?rt af Capitain, senere General-Adjudant Uldall; i August 1823 kom Corvetten tilbage til Kj?benhavn, og kort efter besluttede jeg, i Forening med davaerende Second-Lieutenant U. Dirckinck, senere dansk Gesandt i Paris, at begive mig til Frankrig for om muligt at opnaae Ansaettelse i den franske Marine.

Tre danske Officerer, nemlig Br?drene Bille og F. Scholten, var det lykkedes nogle Aar iforveien, ved Underst?ttelse af formaaende Paar?rende, at opnaae denne Begunstigelse; Dirckinck og jeg vare derimod ikke saa heldig stillede. Vel havde min Fader endeel Bekjendtskaber i Frankrig fra den Tid, han havde commanderet de med Danske bemandede Skibe ved Antwerpen; men uvist var det, om nogen af disse beklaedte saadanne Stillinger, at de kunde vaere os til saerlig Nytte. Den Opmuntring, der blev os tildeel fra Regjeringens Side var dertil kun ringe, og vi maatte altsaa vaere beredte paa at bane os Vei ved egne Kraefter. I October forlode vi Kj?benhavn, ledsagede af Manges gode ?nsker, men samtidig dermed af endnu Fleres Tvivl om, hvorvidt vort Forehavende vilde lykkes.

Pengemidlerne vare knappe, og ombord i en af de da farende Kieler-Paketter naaede vi Kiel. En velforsynet Madkurv var medbragt fra Kj?benhavn, og Udgiften ved denne Deel af Reisen bestred jeg med 4 Rd. Flere Passagerer ombord enedes om at leie en Vogn fra Kiel til Altona; Udgiften herved bel?b sig til 3 Rd., og for 7 Rd. naaede jeg saaledes Hamborg. Aldrig er det senere lykkedes mig at foretage saa billig en Reise.

Ved Ankomsten til Paris fremstillede vi os for Kammerherre Juel, Danmarks Repraesentant ved det franske Hof. Vi anmodede ham om at anvende sin formaaende Indflydelse til Gunst for Opnaaelsen af vort ?nske. Modtagelsen fra hans Side var imidlertid ingenlunde opmuntrende. F?rst og fremmest bade vi ham om at ville forestille os for den franske Marineminister. Dette, meente han, vilde ikke kunne finde Sted i en naer Fremtid, da Ministeren var paa Landet; flere Uger vilde udentvivl hengaae, f?r vort ?nske kunde blive bragt paa Bane, ligesom vi overhovedet maatte vaere forberedte paa Opsaettelse og lang Venten, da det var h?ist tvivlsomt, hvorvidt vor Ansaettelse vilde kunne saettes igjennem, og Sagen i ethvert Tilfaelde vilde vaere forbunden med megen Vanskelighed.

Vi forlode Ministeren i Fortvivlelse. Til et Ophold i Paris den st?rre Deel af Vinteren var det let at forudsee, at Pengene ikke vilde slaae til. I en af de lange Gange i Tuileri-Haven blev holdt Raadslagning imellem Dirckinck og mig; vi maatte fors?ge ad anden Vei at faae vort Anliggende fremmet, og de os fra Kj?benhavn medgivne Anbefalingsbreve vare da det, vi naermest havde at holde os til.

Min Fader havde medgivet mig Skrivelser til forskjellige h?itstaaende Officerer, med hvilke han tidligere havde staaet i Forbindelse. Blandt disse Skrivelser var ogsaa et Brev, if?lge davaerende Lieutenant Zahrthmanns Raad, til Admiral Holgan, der for kort Tid siden havde beklaedt Posten som chef du personnel i det franske Marineministerium. Ogsaa Dirckinck havde et Brev til denne, og naeste Dag begave vi os til Admiralen, som vi traf i Ministeriet. Han tog imod mig med en Hjertelighed, der viste, at min Fader havde efterladt sig Venner i den franske Marine. ,,Har De seet Ministeren?" spurgte han; ,,vil De, at jeg skal forestille Dem for ham?" ,,Vi kunne jo strax forh?re, om han er i sit Kabinet." Vi yttrede Tvivl om, det ikke vilde vaere rigtigt, at vor Gesandt blev underrettet om hans velvillige Tilbud, f?rend vi benyttede det. ,,De har Ret," indr?mmede Admiralen, ,,tal altsaa med Deres Minister og kom saa herhen til mig imorgen!"

Kammerherre Juel havde naturligviis Intet imod, at Andre paatoge sig at tale vor Sag. Af Admiral Holgan bleve vi altsaa den naeste Dag fremstillede for Marineministeren, Marquis de Clermont-Tonnerre, en behagelig Mand med et vindende Udvortes. Han modtog os med uds?gt Forekommenhed. Den danske Marines Officerer, sagde han, havde efterladt smukke Minder i Frankrig. Han laeste min Faders Brev til Admiral Holgan, spurgte, om ikke min Fader var Officeer af AEreslegionen, og sluttede med at sige, at han vilde forelaegge vort Andragende for H. M. Kongen.

Otte Dage efter modtoge vi Meddelelse om, at Tilladelse til at gj?re Tjeneste paa franske Skibe var os tilstaaet. Vor Stilling ombord skulde bestemmes if?lge den Anciennetet, vi havde i den danske Marine; der blev dertil tilsagt os Gage i Lighed med franske Officerer, saalaenge vi gjorde Tjeneste ombord, og vore ?nskers Maal var saaledes ikke alene opfyldt, men for mit Vedkommende idetmindste, endog langt overtruffet. Jeg jublede; den naermeste Fremtid viste sig for mig i lyse og smukke Farver, der bleve endmere tiltalende, naar jeg saae hen til Forholdene i vor egen Marine, der ved den Tid saavist ikke vare opmuntrende.

Da vi hilste paa Kammerherre Juel, efterat vor Ansaettelse var bevilget, syntes enhver Betaenkelighed hos ham ved at fremstille os for Marineministeren med eet at vaere forsvunden. Det traeffer sig saa heldigt, yttrede Kammerherren, at jeg paa Tirsdag er buden til Middag hos Ministeren; efter Bordet er der Soir?e, og, naar De indfinder Dem i Ministerens Salon Kl. 9, vil det vaere mig en Forn?ielse at forestille Dem for Hans Excellence. Naturligviis begave vi os til fastsat Tid til Marineministeriet -- og m?dte Kammerherre Juel paa Trappen, taet indsv?bt i sin Kappe, ivaerk med at begive sig hjem. Naturligviis fik vi ham til at vende om; men man vil heraf kunne slutte sig til den Interesse, der fra vor Ministers Side blev vort Anliggende som ogsaa os selv personligen tildeel.

Det kom nu an paa snarest muligt at opnaae Udcommando. Admiral Holgan, der var utraettelig i sin Interesse for os, forestillede os for chef du personnel, Admiral d'Augier. Atter af ham bleve vi modtagne med en Velvillie, som jeg altid vil mindes med Erkjendtlighed. Admiralen omtalte de forskjellige Expeditioner, som i den naermeste Fremtid vilde blive udrustede. ,,Der vil afgaae Skibe til ?sters?en og til Vestindien", anf?rte han; ,,men Ansaettelsen derombord vil naeppe vaere, hvad De kan ?nske, da De jo kjender disse Farvande. Der bliver udrustet en Fregat til Sydhavet; men der er saa stor Rift om at opnaae Udcommando til dette Togt, at jeg ikke seer mig istand til at ansaette nogen af D'Hrr. derombord. Et Linieskib vil derimod om kort Tid afgaae til Rio-Janeiro; dette vil kunne blive et behageligt Togt for Dem." Det syntes, som om Valget af den Udcommando, der behagede os mest, var overladt til os selv: vi bleve baarne paa Haenderne -- aldrig er jeg bleven behandlet med en mere uds?gt Forekommenhed.

Nogle Dage efter indb?des vi til Middag hos Marineministeren. At blive buden til Middag hos en Minister er en Begivenhed for en nittenaarig Lieutenant; det er dog ikke dette, der naermest bringer mig til at omtale denne Indbydelse, hvorimod den fik en saa afgj?rende Indflydelse paa min hele Stilling i fransk Tjeneste, at jeg derved tilskyndes til naermere at omtale denne Diner.

Senere erfoer jeg til min store Morskab, at Alt, hvad der for Dirckincks og mit Vedkommende var foregaaet under hiin Middag hos Marineministeren, beroede paa en Forvexling fra Collets Side imellem Dirckinck og mig, der begge bare dansk S?officeers-Uniform. Ved Bordet troede Collet at have mig ved Siden af sig, da han af Ministeren udbad sig, at denne unge Lieutenant maatte blive udseet til at gj?re Togt under hans Commando. F?rst efter Maaltidet blev han Forvexlingen vaer, og for at b?de paa den indl?bne Feiltagelse, stilede han lige hen til Admiral Rosamel med Anmodning om, at denne vilde rede ham ud af den piinlige Stilling, i hvilken han var bleven stedet, ved at tage mig med sig til Sydhavet. Admiral Rosamel vaegrede sig, da han alt havde fuldtop af Officerer ombord i Fregatten; Collet forestillede ham, at han ligeoverfor sin Ven, Admiral van Dockum, vilde vaere stillet i et h?jst uheldigt Lys, om ikke Admiral Rosamel vilde tage sig af mig. Han udbad sig som en Venskabs-Tjeneste, at Rosamel bragte ham ud af Forlegenheden, og Rosamel endte med at give efter. Saaledes skete det, at jeg kom til at gj?re et Togt, der hos mangen fransk Officeer dengang var Gjenstand for de ivrigste ?nsker, og at jeg blev udcommanderet netop med det Skib, hvorombord Admiral d'Augier havde udtalt, at ingen af os turde gj?re sig Haab om at opnaae Ansaettelse.

Nogen Tid hengik nu i Forventning om den endelige Udcommando. Jeg tilbragte Tiden med at besee Paris, med at bes?ge Theatrene og med at h?re nogle Forelaesninger over Mathematik, der imidlertid, skj?ndt jeg paa Akademiet blev betragtet som Mathematiker, gik langt over min Kundskabs Raekkevidde. En forn?ielig Juul med beh?rigt Juletrae, Sange og Foraeringer tilbragtes i dansk Kreds, bestaaende af Br?ndsted, Malte-Bruun, Just Thiele, Violoncellisten Funck, Lieut. Raeder m. Fl., og til Gjengjaeld samledes vi Nytaars-Aften hos Malte-Bruun, der syntes at leve op i den muntre danske Omgivelse. 1823 havde for mig vaeret et lykkeligt Aar, og med taknemmeligt Sind paaskj?nnede jeg alt det Gode, som det havde bragt mig.

Afreise fra Paris.

Ankomst til Toulon.

Den 21de Januar 1824 ankom jeg til Toulon. Naeppe gav jeg mig Tid til Omklaedning, f?r jeg ilede ned til Havnen. Paa Rheden laa en Maengde Skibe, fyrende Minutskud og med Raeerne braste if?lge S?rge-Ceremoniellet i Anledning af Aarsdagen for Ludvig den 16des Henrettelse. Snart fik jeg ?ie paa min Fregat, kjendelig paa det hvide Flag, vaiende fra Krydstoppen. Mit Hjerte bankede af Glaede ved at see det smukke Skib; i henved tre Aar skulde det blive mit Hjem.

En Maaned efter Afreisen fra Toulon optraadte jeg som Qvarteerchef ombord i Fregatten. At man overlod til mig selv at afgj?re, naar dette kunde finde Sted, har altid forekommet mig som et smigrende Beviis paa Tillid, en Tillid, paa hvilken jeg senere kunde glaede mig ved mange Beviser herombord under Togtets L?b.

Doublets f?rste Tjenesteaar.

Som bekjendt paakom der Storm Natten efter Slaget. Det blev n?dvendigt at faae N?dmaster op for at kunne faae noget Styr paa Skibet; det engelske Prisemandskab var imidlertid ikke tilstraekkeligt hertil, og endeel af det franske Mandskab maatte altsaa kaldes op paa Daekket for at yde Hjaelp. Altsom Stormen tiltog, bleve flere franske Matroser tilkaldte; tilsidst blev deres Tal saa stort, at de overmandede Englaenderne; det blev nu disses Tour at blive indespaerrede om Lae, og Skibet kom atter i fransk Besiddelse. Seil fik man til, og man s?gte nu at naae Cadix. Med den ufuldkomne Seilf?ring lod Skibet sig imidlertid kun vanskeligen styre, og man maatte ankre udenfor Indl?bet, hvor man stededes i overhaengende Fare for at forlise paa Klipperne. Endelig naaede man ind, og her samledes otte Linieskibe, Resten af Villeneuves stolte Flaade, der under en dygtigere Ledelse vilde have vaeret istand til en Tidlang at beherske Canalen og til at muliggj?re Napoleons store Tanke, at gj?re Landgang i England med den i Boulogne og Ostende samlede Styrke.

Skibene i Cadix bleve blokerede af de Engelske og kunde ikke komme ud. I flere Aar laae de uvirksomme paa Cadix' Rhed, indtil 1808, da General Duponts Nederlag ved Baylen bragte hele Spanien til at reise sig. Cadix blev en fjendtlig Stad, og, indespaerret paa S?siden af den engelske Flaade, faldt den paa Rheden vaerende franske Styrke i Spaniernes Vold. Min Ven Doublet blev altsaa spansk Krigsfange, og med de ?vrige Skibes Besaetninger f?rtes han til Cabrera, en lille, ?de Klippe-? i Middelhavet, ikke langt fra Minorca.

Krigsfangernes Tilstand paa Cabrera beskrev Doublet som noget af det Forfaerdeligste, man kan taenke sig. For Boliger var der ikke s?rget, Proviant skulde tilf?res dem fra Land; men, naar haardt Veir indtraf, udeblev Forsyningen, og ofte flere Dage itraek forbleve da Fangerne overladte til deres egen Skjaebne, udsatte for N?d og Sult. Sygdom udbr?d som F?lge af den herskende Elendighed, Pleie gaves dem ikke, og man gyser ved Tanken om, at efter henved tre Aars Forl?b vare af to eller tre tusind Mand kun nogle faa Hundrede tilbage. Fortvivlelse havde betaget Enhver, og de Scener, til hvilke Doublet havde vaeret Vidne, vare gruopvaekkende. Det Hele var saa opr?rende, at man selv i England omsider synes at have fattet Medynk med de Ulykkelige: hvad der endnu var ilive af de fangne Skibsmandskaber blev if?lge den engelske Regjerings Foranstaltning f?rt til Themsen, og ombord i engelske Fangeskibe henslaebtes derefter de f?lgende Aar, indtil Fredens Afslutning gjorde Ende paa Fangernes Lidelser.

,,I Havre," sagde Doublet, ,,betraadte jeg paany mit Faedreland. Jeg var bleven en gammel Karl, men videre end til Cadet havde jeg ikke bragt det; hvad var der for mig at gj?re? Intet andet Valg end Marinen fremb?d sig for mig; nogle Aars fortsat Fart maatte der til for at opfylde Betingelserne for Forfremmelse -- jeg blev Lieutenant; men mit glade Ungdomshaab var tilintetgjort. Senere er jeg bleven lieutenant de vaisseau, og nu laenges jeg kun efter det ?jeblik, da jeg har tjent mine 25 Aar og kan gj?re Fordring paa den Pension, der under mit ?vrige Liv vil sikre mig et tarveligt Udkomme."

Doublet havde fra sit Ophold i England medbragt enkelte engelske Saedvaner. Naar jeg gjorde Dagvagt med ham, indb?d han mig med en vis triumpherende Mine til at drikke Thee med sig. For en Nordbo antog han, at dette maatte vaere et Tractement. Theen var naturligviis uden Fl?de, og istedenfor Sm?r serveredes Syltet?i. Jeg fandt det Hele fortraeffeligt, og det interesserede mig at h?re den brave Doublets Skildringer af hans Ungdomsaar, hvad der endnu staaer for mig som et s?rgeligt Bidrag til det store Kejserd?mmes Krigshistorie.

Capitain Bazoches Garderobe.

Capitain Bazoche svaermede for Klaeder. Ikke at han selv udpyntede sig som saa mange andre Officerer, man faerdedes iblandt, men overalt, hvor han kom hen, vakte en eller anden Nationaldragt hans Beundring; en saadan maatte han eie, og, da han havde faret endeel, var hans Garderobe efterhaanden voxet op til et Slags Museum, i hvilket Tyrkedragter og Burnusser, sydamerikanske Ponchoer og S?mandsklaedninger af forskjellig Art afvexlede med hinanden i utrolig Sammenblanding. Alt dette f?rte han med sig ombord. Fra Tid til anden skulde samtlige Sager udluftes; det var da en Morskab for Officererne at beskue Garderobens forskjellige Dele, ligesom det i h?i Grad smigrede Chefen, naar Noget syntes at vinde Bifald eller at opvaekke Beundring.

En graa strikket Klaedning, bestaaende af Tr?ie og taetsluttende Beenklaeder med ivaevede Sokker, det Hele belagt med et tommetykt, indvendigt Lag Uldgarn som en spaekket Maatte, tiltrak sig min Opmaerksomhed. ,,T?r jeg sp?rge, Hr. Capitainen, hvorfra disse Klaedningsstykker stamme?" Forklarende meddeelte han, at Dragten h?rte hjemme paa Nyfundland. ,,Intet er fortrinligere end denne Dragt," fortsatte han; ,,altid om Natten b?r man have den ved sin Koie; i en Haandvending er man heelt paaklaedt blot ved at if?re sig disse to Klaedningsstykker, og i et Nu kan man vaere paa Daekket i paakommende Tilfaelde. Jeg begriber ikke, hvorfor den Klodrian af en Hovmester stuver disse Sager bort om Lae!" Hovmesteren blev kaldt, og til ham udstedtes streng Befaling til, at de omhandlede Klaeder altid skulde vaere ved Haanden, at de skulde ophaenges paa en saeregen Krog ved Hovedgjerdet af Capitainens Koie, saaledes, at han om Natten i st?rste Skynding kunde komme paa Daekket, om uforudseete Begivenheder skulde indtraeffe.

Tre Dage efter havde jeg Hundevagt. I al Ro gik jeg paa Daekket, da en graa Skikkelse med eet viste sig for mig; det var Mr. Bazoche i sine Nyfundlands-Klaeder. -- ,,Jeg saae paa Uhret," udbr?d han, ,,ikke 15 Secunder har jeg vaeret om at if?re mig disse Overstykker; de ere ganske fortraeffelige." Vi vare dengang naaede ned noget s?nden for AEquator, en svag Syd-Ost Passat fyldte naeppe vore Seil, Alt var Stilhed og Ro, og i nogen Tid spadserede den graa Mand ved min Side op og ned ad Daekket med lydl?se Trin paa sine spaekkede Hosesokker. Med eet standsede han. ,,Det er forfaerdelig varmt inat!" udbr?d han. Jeg yttrede, at det naeppe var varmere end de forrige Naetter. Han gjentog: ,,Jeg finder det afskyelig varmt," og, da jeg i al Ydmyghed bemaerkede, at den varme Klaedning dog muligen kunde bidrage hertil, forsikkrede han, at Dragten var fortraeffelig; han antog derimod, at han ikke befandt sig ganske vel, ?nskede mig Godnat og forsvandt i sin Hytte.

Et Par Dage efter fortalte en af Officererne ved Messebordet, at en lignende Scene var foregaaet paa hans Vagt den foregaaende Nat. Vi morede os over den graa Chef, og naturligviis afgav det spaekkede Hylster, som han if?rte sig saagodtsom lige under Linien, rigelig Anledning til Sp?g og Bemaerkninger.

Faa Dage senere havde jeg atter Nattevagt. Den graa Mand kom paany tilsyne. Efter nogen Tids Forl?b klagede han atter over den utaalelige Varme, hvilket paany blev im?degaaet med den Bemaerkning, at det dog sikkert maatte vaere Nyfundlands-Dragten, som naermest var Aarsag hertil. Dennegang svarede han Intet, men med ?nske om ,,God Vagt" forlod han Daekket.

Naeste Morgen stor Scene. Hovmesteren blev kaldet, og ud fra Hytten kom de graa Klaeder ham farende lige i Hovedet. ,,De ford?mte Klaeder!" l?d det i en heftig Tone, -- ,,man kvaeles jo i dem af Varme! -- Skaf dem ?ieblikkelig af Veien! -- Jeg vil ikke have dem her, jeg vil ikke see dem for mine ?ine, bort med dem!" og den graa Klaedning forsvandt nede i det Inderste af Garderoben, for senere at erstattes med en eller anden af de ?vrige phantastiske Dragter, som det kunde forudsees snart vilde faae en lignende Skjaebne.

Rio-Janeiro.

Rio-Janeiro udmaerker sig ved sjelden Skj?nhed. Allerede naar man anduver det h?ie Cap Frio, faaer man en F?lelse af den Naturs Storhed, som her udfolder sig. Bjerge i alle Skikkelser optaarne sig over hverandre; ikke faa ere formede som Sukkertoppe; snart haelde de til den ene, snart til den anden Side, og atter gives der andre, der staae paa Hovedet med den spidse Side ned efter og Basis iveiret. En af vore Cadetter bemaerkede, at Vorherre maatte have moret sig med at spille Taerninger med alle disse Bjergmasser, og at han under Spillet havde ladet dem falde til Jorden og ordne sig, som de bedst kunde.

Kommer man ind i Staden, modificeres Indtrykket, og Rio er da, som saamange andre Byer, en Samling af Huse og Gader, uden at noget Saerligt tiltraekker sig Opmaerksomhed. Et Theater, hvor der hver Aften under vort Ophold blev opf?rt Tancredo, og hvori Titelrollen blev sungen af en stor, fed og bleg Castrat, et Museum, fuldtop af Kirker og Klostere, samt enkelte ret smukke Qvarterer, dette er, hvad Rio-Janeiro har at opvise. Kommer man udenfor Byen, da frydes man derimod ved al den Rigdom, som Naturen i alle Retninger fremstiller for ?iet. San Christoval, Keiserens landlige Residents en Miilsvei fra Staden, er udmaerket smukt beliggende; Botafago, en lille Bugt, der skaerer sig ind noget s?ndenfor Byen, er en yndig Plet; Udsigten fra el Corcovado, et flere tusind Fod h?it, spidst Bjerg taet bagved Byen, er forbavsende smuk, og en maegtig Ledning fra dette Bjerg, der f?rer Vand til Byens Forsyning, viser, at Portugiserne tilbage i Tiden, ikke alene i Retning af Casteller og Klostere, have udf?rt storartede Arbeider.

En Modsaetning til al den Skj?nhed, som den omgivende Natur udfolder, forekom mig derimod Befolkningen at vaere. Ingensteds har jeg seet gulere, mere udtaerede og overhovedet mindre tiltalende Skikkelser end blandt Rio-Janeiros ,,blanke" Befolkning; forunderligt, hvilken Contrast imod de spanske Colonier! Blandt Negrene derimod fandtes ikke sjelden skj?nne Skikkelser, saavel Maend som Kvinder. Istedenfor den flade Naese og de tykke fremstaaende Laeber saaes ofte smukke, regelmaessige Traek og langt glindsende Haar, altsaa Negre af en Race heelt forskjellig fra den, der findes paa vore ?er. Ofte er jeg bleven staaende for at beundre en eller anden Negerindes slanke Vaext og gracieuse Holdning, naar hun med sin Vandkumme paa Hovedet vandrede hen ad Gaden. Der var en Smidighed og Lethed i Bevaegelser, som kun en vildt opvoxen Stamme er istand til at bevare.

Negerhandelen blomstrede endnu i Brasilien ved det Tidspunct, som her omtales. Naturligviis bes?gte jeg med andre af Skibets Officerer forskjellige Negermarkeder, men Indtrykket var saa frast?dende, at man ikke fristedes til at gjentage Bes?get. Liggende eller rullede sammen i sammenkrympet Stilling laae de usle Skabninger langs Vaeggene i en stor, m?rk Hal, i hvilken alene Atmosphaeren vilde have vaeret tilstraekkelig til at virke afskraekkende. Enkelte Kj?bere gik omkring og bef?lte Arme og Muskler, ligesom man andensteds unders?ger Traekdyr for at forvisse sig om deres Styrke -- og saa Forestillingen om den Fremtid, der ventede disse Ulykkelige! -- Nei, man beh?ver kun at have betraadt et saadant Marked for i sit fulde Omfang at paaskj?nne den Velgjerning, som Bestraebelserne for at modarbeide Negerhandelen have vaeret for Menneskeheden. Vel er det endnu ikke lykkedes at bringe denne afskyelige Handel til aldeles at oph?re, da enkelte Eventyrere, lokkede af den uhyre Fordeel, som en heldig tilendebragt Expedition afgiver, endnu ledes til at give sig af med den; men, omend Bestraebelserne tils?es endnu ikke ganske have kunnet udrydde Ondet, vil Forbedring af Forholdene i det Indre af Africa forhaabentlig l?se denne Opgave, alt som st?rre Kundskab erhverves om denne vidtstrakte, men hidtil kun saalidet kjendte Verdensdeel.

Naar man traeder iland ved det almindelige Landingssted i Rio-Janeiro, er det F?rste, der fremstiller sig, det keiserlige Palads, en vidtstrakt, men intetsigende Bygning, ved Siden af hvilket findes det keiserlige Capel, udstyret med al mulig Pragt. H?ialteret var prydet med Frelserens Skikkelse i opreist Stilling, og over den venstre Skulder bar Frelseren Christus-Ordenens store Ordensbaand med tilh?rende Stjerne som Stormester for den Orden, der baerer hans Navn. Man seer, i hvilken Grad Katholicismen er b?ielig og former sig efter de Folkeslags Begreber og Forestillinger, som den har til Formaal at paavirke. Yderligere Beviis herpaa ere de sorte Helgener, som det ikke er nogen Sjeldenhed at see opstillede i disse Egne, og endog Frelseren har jeg seet fremstillet som Neger. Med alle disse Forkeertheder og Afvigelser fra den sunde Fornuft maa det ikkedestomindre erkjendes, at Katholicismen ud?ver en civilisatorisk Indflydelse, hvor Neger-Slaveriet er herskende. Den saetter en Daemper paa Lidenskaberne og vaenner den raa Hob til at underordne sig, hvilket er det f?rste Skridt til Opnaaelse af civiliserede og bedre Tilstande.

For en Lieutenant er Rio-Janeiro et misligt Opholdssted i pecuniair Henseende. Jeg skulde i Selskab en Aften og gik i Forbigaaende ind i en af de store Modeboutikker i Rua de Ouvidor for at kj?be et Par Handsker. Paa den elskvaerdigste Maade af Verden fremviste den franske Modehandlerinde mig Handsker af forskjellig St?rrelse og Beskaffenhed, og efterat have truffet mit Valg spurgte jeg om Prisen. 1500 Reis -- omtrent 6 Kr. i danske Penge, var Svaret. Jeg fandt denne Priis overordentlig h?i; ,,mais non, Monsieur", forsikkrede Modehandlerinden, ,,De vil naeppe noget Sted i Rio kunne erholde dem for bedre Kj?b." Naturligviis var denne Forsikring mig ikke aldeles fyldestgj?rende, og jeg yttrede, at man i Paris vilde kunne kj?be slige Handsker for halvanden eller to Kroner i det H?ieste. ,,Mais monsieur," udbr?d Mme. la modiste, bestandig i den mest indsmigrende Tone, ,,troer De da, at vi ere dragne hertil alene for at kunne glaede os ved Forandring af Luft." Dette Argument slog mig. Jeg betalte mine Penge, og ofte senere, naar Colonialpriser have bragt mig til Forbauselse, have Modehandlerindens Ord gjenlydt for mig: ,,Mais monsieur, croyez vous donc que nous sommes venus ici pour changer d'air."

Prytz vandt megen Anseelse i den brasilianske Marine. Under Krigen med Buenos-Ayres f?rte han en Tidlang Commandoen af den brasilianske Styrke paa Plata-Floden, fik derefter det Tillidshverv at overf?re Don Pedro's anden Gemalinde, Prindsesse af Leuchtenberg, fra England til Rio-Janeiro, men afskedigedes senere uformodet, samtidig med alle fremmede Officerer, under en af de politiske Omvaeltninger, som dengang h?rte til Dagens Orden i Brasilien. Senere udnaevntes Prytz til dansk charg? d'affaires i Rio, i hvilken Stilling han forblev, indtil Posten blev inddragen og erstattet ved en Generalconsul.

To Dage paa Reisen om Cap Hoorn.

Klokken 4 var jeg kommen ned, efter en kold og stormende Hundevagt. Jeg dr?mte om det Bal, som den aervaerdige General Lecor havde givet for os under vort Ophold i Montevideo, hvor de brasilianske Officerer syntes at vaere opstillede som Decorationer langs Vaeggene, medens vi dandsede med deres olivenfarvede Fruer. Musiken til den graci?se spanske Contredands syntes at gjenlyde for mine ?ren, da jeg pludselig blev vakt af vaeldige Slag paa den store Musiktromme i min umidddelbare Naerhed. Fra Dr?mmenes Rige blev jeg med eet hensat til den haandgribelige Virkelighed. Jeg fandt mig henstrakt i min Koie, vugget efter Skibets voldsomme Overhalinger, under hvilke Alt syntes at skulle tabe Ligevaegten, medens det lige udenfor min D?r gjenl?d af falske Toner og skingrende Clarinetl?b. Det blev mig snart klart, at det var en Serenade, der b?des mig af Mr. Bonasse, vor ivrige Musikdirecteur, hvem jeg tilstaaer, at jeg under ?ieblikkets Forhold bandte paa det eftertrykkeligste for den mig viste Opmaerksomhed.

Musik?velser og Musik om Dagen, deri maatte man finde sig, men at forstyrres under sin bedste S?vn, dette var dog altfor galt! Vranten raabte jeg: ,,Kom ind!" -- det bankede kort efter paa min D?r, og ind traadte Mr. Bonasse, en lille, koparret, korthalset og smudsig Figur, der under Skibets Bevaegelser havde stor Vanskelighed ved at holde sig paa Benene. I laengere Tid, saa udtalte han sig, havde det vaeret hans ?nske at yde et Bidrag til en vaerdig H?itideligholdelse af den Dag, paa hvilken Fregatten passerede Cap Hoorn; han havde derfor componeret og ladet indstudere et Musiknummer, i hvilket han havde lagt an paa i Toner at gjengive Vindens Hylen og Stormens Bragen, der vare saa uadskillelige fra Ildlandets Naerhed; han smigrede sig med, at dette Arbeide vilde vinde mit og ?vrige Kjenderes Bifald, og haabede, at man ikke vilde tage ham det ilde op, at han havde dediceret til Admiralen og Skibets Officerer denne Composition, for hvilken han havde valgt det meget passende Navn: ,,le passage du Cap Hoorn".

Hvad var der at svare paa en saa vidt dreven Opmaerksomhed. Jeg takkede ham naturligviis paa det forbindtligste, bandte ham i mit Inderste af bedste Evne, og f?rst, efterat enhver af de andre Officerer havde faaet deres Serenade, lykkedes det mig atter at falde i S?vn og saaledes at glemme Cap Hoorn baade i Virkelighed og i Musikcomposition.

Hr. Bonasses Bestik havde vaeret fuldkommen rigtigt. Ved Middag satte den gissede Laengde os 6 Miil vestenfor det i flere Aarhundreder saa befrygtede Forbjerg, medens en usikker Observation gav os en Syd-Brede af 59? 57?. Midt i Iuli, i Hjertet altsaa af denne Halvklodes Vinter, var det gode Veir, med hvilket denne Dag var indtraadt, en sand Vederkvaegelse efter den Raekke af ondt Veir, Kulde og Fugtighed, der i laengere Tid havde vaeret herskende. Solen var endelig, om end noget disig, kommen frem, Thermometret var steget til den usaedvanlige H?ide af 3? over Frysepunctet, og Vinden havde endelig forladt det kjedsommelige vestlige Hj?rne, netop den Kant, henad hvilken vi straebte. Kulingen havde dertil naesten lagt sig aldeles, og, vedblev end D?nningen at vaere saa staerk, at man ikke uden ?velse var istand til at holde sig opreist, lokkede dog idag den behageligere Luft enhver af Skibets Beboere ud af deres Smuthuller. For f?rste Gang i laengere Tid var Daekket atter opfyldt af spadserende Mennesker; Munterhed og Liv herskede paany, og Skibet afgav saaledes denne Morgen en maerkelig Contrast mod de foregaaende Dages Uhyggelighed.

En Dags T?rveir efter langvarig Fugtighed er et Gode, der ligemeget paaskj?nnes af Enhver ombord i et Skib. Lugerne vare saaledes idag overalt blevne aabnede for at t?rre og give Luft nede om Lae; man havde dristet sig til at oplukke enkelte Batterieporte agter, dog med Folk ansatte for strax at lukke dem, hvis S?en under Skibets Opduvninger skulde skvalpe ind; Joller vare strakte imellem Masterne, fra hvilke Mandskabets vaade Klaeder dinglede efter Skibets Bevaegelser; de mindre Seil vare gjorte los og hang i Festons ned fra Maers og Vant; Finkenetsklaederne vare blevne oplukkede, for at Folkenes Koier kunde blive udsatte for Lufttraek, kort, Intet var fors?mt, der kunde bidrage til Skibets Beboeres Velvaere. I den Iver, man viste for at naae dette Maal, saaes det endog at vaere blevet tilladt nogle tilbageblevne, halvd?de H?ns at uds?ge sig en Plads i Solskinnet, medens et Par Grises Grynten lydelig tilkjendegav disses Tilfredshed over ved saerdeles Naade af Naestcommanderende at have erholdt Frihed til i en Timestid at spadsere omkring og nyde frisk Luft paa Bakken.

Share on: WhatsApp @Hash Facebook Tweet