Read Ebook: Gamle Minder fra tjeneste-aarene ombord i franske skibe 1823-1829. Nedskrevet i 1877. by Dockum C Van Cato Chr J Illustrator

Font size: 10 px 15 px 20 px 25 px 30 px 35 px

Background color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Text color: BlackWhiteGrayLight GrayDark GrayDim Gray

Apply/Save settings

Ebook has 363 lines and 56400 words, and 8 pages

En Dags T?rveir efter langvarig Fugtighed er et Gode, der ligemeget paaskj?nnes af Enhver ombord i et Skib. Lugerne vare saaledes idag overalt blevne aabnede for at t?rre og give Luft nede om Lae; man havde dristet sig til at oplukke enkelte Batterieporte agter, dog med Folk ansatte for strax at lukke dem, hvis S?en under Skibets Opduvninger skulde skvalpe ind; Joller vare strakte imellem Masterne, fra hvilke Mandskabets vaade Klaeder dinglede efter Skibets Bevaegelser; de mindre Seil vare gjorte los og hang i Festons ned fra Maers og Vant; Finkenetsklaederne vare blevne oplukkede, for at Folkenes Koier kunde blive udsatte for Lufttraek, kort, Intet var fors?mt, der kunde bidrage til Skibets Beboeres Velvaere. I den Iver, man viste for at naae dette Maal, saaes det endog at vaere blevet tilladt nogle tilbageblevne, halvd?de H?ns at uds?ge sig en Plads i Solskinnet, medens et Par Grises Grynten lydelig tilkjendegav disses Tilfredshed over ved saerdeles Naade af Naestcommanderende at have erholdt Frihed til i en Timestid at spadsere omkring og nyde frisk Luft paa Bakken.

,,Mildt Veir i Dag!" udbr?d en Officeer, der blaeste sig i Fingrene, idet Commissairen, Skibets Regnskabsf?rer, indhyllet i en Kavai op til ?rene, endelig engang lod sig see paa Daekket. ,,Meget mildt" gjentog denne, idet han trykkede sin lodne Hue laengere ned over Hovedet. ,,Jeg erindrer, at paa Campagnen til San Domingo -- -- --." Denne Campagne til San Domingo, under hvilken Commissairen havde vaeret ansat som agent-comptable ombord i Linieskibet ,,Swiftsure", syntes altid at foresvaeve ham som noget af det mest Tilfredsstillende, han havde oplevet. De Blanke paa ?en vare blevne myrdede, de st?rste Grusomheder vare blevne begaaede, Colonien var gaaet tabt for Frankrig; men bestandig stod Campagnen til San Domingo for ham som et Ideal, til hvilket han altid s?gte at bringe Tanken tilbage.

Et ,,Velkommen fra Underverdenen!", der l?d fra en Gruppe agter, afbr?d imidlertid enhver videre Udtalelse fra Commissairens Side, om hvad der under hiin skjaebnesvangre Campagne havde tildraget sig. ,,Et sandt Under dog atter engang at see Dem heroppe iblandt os", tilraabte man ham; ,,vi troede Dem forlaengst begraven under Massen af Deres ?tats ? colonne," og Gruppen samlede sig nu omkring den Optraedende for at forklare denne i hans Egenskab af Messeforstander, hvor passende en Anledning der i hans Komme paa Daekket maatte vaere til iaften at festligholde Dagen ved en Bolle afbraendt R?dviin. Le passage du Cap Hoorn var jo en H?itid, Hr. Bonasse havde alt givet det gode Exempel, og, tilf?iede en Officeer sp?gende, det var dertil f?rste Gang i de sidste 14 Dage, at det samtlige fornemme Borgerskab havde vaeret seet paa Daekket til Luftning. Denne Sp?g var uheldig, helst i det ?ieblik, da Forslaget om Dagens Festligholdelse skulde afgi?res. Messeforstanderen, hvis Ansigt alt havde fortrukket sig noget ved den megen Velkomst, da han f?rst kom tilsyne, blev ved denne Udtalelse end mere alvorlig. ,,Jeg vil frabede mig al Ansaettelse i Borgerskabet", tog han meget st?dt tilorde; ,,siden jeg var agent-comptable med Orlogsskibet ,,Swiftsure", har jeg faret saameget, at jeg nok troer at kunne haevde min Plads, endog blandt Skibets mere erfarne S?maend." -- ,,Godt Ord igjen!", bemaerkede Officeren, ,,dog synes det, at, om De i Aarenes L?b skulde have faret saaledes, som De i den sidste Tid har faret her ombord, har Leiligheden just ikke vaeret stor for Dem til at samle Erfaring." -- ,,Undskyld, men, siden jeg var med til San Domingo, kan jeg forsikre Dem om, at jeg aldrig har vaeret paa S?en, uden daglig at afsaette Skibets Plads i mit Kaart." Her trak man lidt paa Smilebaandet ad Talerens Begreb om S?mandskab -- ,,Nok muligt, Commissair, men De maa dog tilstaae, at det hele civile Personale i de sidste Uger er blevet f?rt omkring med Skibet som sande Murmeldyr i deres Baase." Dette var den meget ?mfindtlige Commissair for meget. ,,Man kan vaere S?mand uden netop at baere Epauletter", udbr?d han forbitret; ,,siden jeg var med Linieskibet ,,Swiftsure" for 20 Aar siden, troer jeg at kunne bestaae min Pr?ve mod mangen Anden, hvor store Ord han end f?rer i Munden; jeg vil sige Dem, at jeg endnu aldrig er faret over S?en som en Kuffert."

Som var det opr?rte sydlandske Blod ikke tilstraekkeligt til at holde Varmen vedlige, gav Commissairen sig til trampende at spadsere hen ad Daekket. ,,Blaek-S?manden blev vred!" udbr?d Taleren; ,,Murmeldyret var ham for svaert at d?ie", bemaerkede en Anden, og, idet denne leende vendte sig til Admiralens Secretair, som netop var kommen til, fortsatte han: ,,h?rte De, at han frabad sig al Sammenligning med en Kuffert? Jeg vil svaerge paa, at det var Deres Kaempe-Meubel, som han i sin Vrede sigtede til."

Medens man endnu morede sig over Secretairens Sands for hensigtsmaessigt Arrangement, lededes Opmaerksomheden pludselig hen i en ganske anden Retning. En maegtig Albatros, Kaempe af en S?fugl, der er Cap Hoorns og Cap Godthaabs Breder egen, var bleven fangen paa en Line med noget Flaesk, som man havde ladet slaebe i Skibets Kj?lvand. Med udstrakte Vinger blev Fuglen i dette ?ieblik trukken ind over Hakkebraettet; den foer forefter hen ad Daekket, og, idet den kom forbi Commissairen, der endnu med lange Skridt spadserede frem og tilbage, t?rnede den med Naebet imod hans ene St?vle og overg?d denne med en Opkasten, der stedse frembringes hos disse S?fugle, naar de komme ind i et mere indesluttet Rum. Commissairen sparkede og bandte; men Doctoren tog den herlige S?fugl under sin Beskyttelse. ,,Aldrig Fred her paa Daekket", udbr?d Commissairen i Heftighed, -- ,,ikke nok med Kulde, Snee og Regn, men ovenikj?bet skal man endnu bides i Benene af saadanne ford?mte Dyr!" Paa Campagnen til San Domingo var noget Lignende aldrig haendet ham; han svor paa, at han i de f?rste 14 Dage ikke igjen vilde saette sin Fod paa Skandsen, og med sine Regnskabs-B?ger lukkede han sig inde i sit Lukaf; han trak Gardinerne taet sammen for ikke at forstyrres i sit Arbeide, -- og ved en god og rolig S?vn s?gte han Tr?st saavel over Frost som og over det ringe Avancement, der havde fundet Sted i S?administrationen siden ,,Swiftsure"'s Togt under Lecleres ulykkelige Expedition i 1801.

Jeg im?desaae imidlertid det ?ieblik, da Albatrossen vilde blive flaaet. Naturligt, at Doctorens kraftige Bistand mod Commissairens Vrede kun var foranlediget ved Lyst til at besidde Dyret udstoppet. En Fugl med 10 Fods Vingeslag, ikkun at finde paa h?ie sydlige Breder, vilde vaere en smuk Acquisition for en naturhistorisk Samling; den vilde danne et vaerdigt Sidestykke til de Exemplarer af Petreller, pailles en cul, Torskefugle m. fl., der Tid efter anden vare blevne underkastede Doctorens videnskabelige Behandling, og ingensinde blev det tydeligere end her, hvilken Fare man udsaetter sig for ved at vaere udmaerket og fremtraedende i sin Art.

Fuglen sad imidlertid og kr?b sammen i Krogen ved en Rapert. Da Intet hindrede den, havde den gjentagne Gange udspilet sine Vinger og fors?gt at begive sig paa sin vante Flugt, men forgjaeves. Daekket er ikke elastisk nok for disse Fugle til at give sig Fart, Rummet er dertil, som F?lge af Bastingagen, altfor indsnevret, og det blev saaledes umuligt for Albatrossen at haeve sig op over Finkenettet. Den var nu udmattet af sine forgjaeves Fors?g, den s?gte blot at forsvare sig mod Enhver, som kom den naer, og afgav et levende Billed paa den ulykkelige Tilstand, i hvilken hver den bliver hensat, der ikke laenger er istand til at bevaege sig i den Sphaere, for hvilken Naturen har begavet ham med Anlaeg.

Aldeles uventet opgik imidlertid et Glimt af Haab for den saagodtsom allerede til Videnskaben hjemfaldne Albatros. Hr. Bonasses Exempel blev paany bragt i Erindring, og det blev foreslaaet at Albatrossen, forsynet med et Halsbaand med Datum og Skibets Navn, skulde blive et svaevende Monument paa denne H?ide for Skibet og dets Besaetning. Det gj?r mig ondt for Officerernes Interesse for Zoologien at maatte tilstaae, at denne Idee fandt Tilslutning. Doctoren protesterede forgjaeves paa det Ivrigste; han havde ikke ventet at finde saa liden Sands for Videnskabelighed blandt Skibets Officerer; det vilde vaere et formeligt Barbari at unddrage et saa udmaerket Exemplar fra hans Behandling -- Alt forgjaeves. Vaabensmeden blev kaldet, Halsbaandet blev bestilt, og Fuglen var frelst.

Ved denne Tid var Luften, omend bestandig disig, bleven noget klarere, og til stor Overraskelse l?d det uventet fra Manden paa Udkig paa Fokkeraaen: ,,Land forud om Bagbord!" -- ,,Land forud om Bagbord", gjentog en Underofficeer meldende til den vagthavende Cadet; man varskoer for Land forud om Bagbord, meldte denne igjen til Officeren paa Vagtsbaenken. ,,Jeg tror Fanden plager Dem", udbr?d denne, ,,Sm?rland", smaalo en Anden, ,,bestemt en Deel af det sydlige Continent", raabte en Cadet i Extase, og man forglemte nu baade Albatrossen og Officerernes Barbari. Uagtet enhver Tvivl var dog i et ?ieblik det hele Bagbords-Finkenet besat med Hoveder og Kikkerter, der i den angivne Retning speidede den disige Horizont. Den vagthavende Officeer beordrede en af de vagthavende Cadetter at gaae op paa Fokkeraaen for at forvisse sig om, hvad det var, Udkiggen havde seet. ,,To temmelig h?ie Humpler, omtrent 4 Streger foranfor tvaers", l?d Cadettens Stemme kort efter fra Fokkevantet. ,,En ny Opdagelse!" gjenl?d det fra flere Munde, medens nogle af Officererne fra et h?iere Standpunct s?gte at erholde Sigte af den ubegribelige Kyst. At det ikke var Sm?rland, forekom det disse for afgjort; det saae ud, som om flere Steder af Landet vare bedaekkede med Snee, og, var det ikke for det Usandsynlige derved, tog det Hele sig ud som en ? eller en Klippe, mulig henh?rende til den da nylig opdagede ?gruppe, der endnu ikke var aflagt i Kaartene, og som havde Navn af Syd-Shetlands ?erne.

Hvilken Mark for videnskabelig Unders?gelse! meente en af Underlaegerne og glemte endog ved Forestillingen herom den lave Thermometer-Stand, der hidtil ikke havde tilladt ham at forblive mere end h?ist en halv Time daglig paa Daekket. I Tankerne smigrede han sig alt med den glade Forventning, at Kystens naermere Unders?gelse muligen kunde hidf?re en haederlig Omtale for ham til Ministeren og ved forefaldende Avancement komme ham tilgode.

Chefen var imidlertid kommen paa Daekket. Man havde loddet uden at faae Bund, og, saa godt som det l?ie Veir og den svaere D?nning tillode det, var Coursen bleven sat skj?nsere ind imod den opdagede Kyst. Klokken var alt bleven 3; den korte Dag naermede sig sin Ende, og lidet Haab var der kun tilbage om at faae nogen ordentlig Kjending af Landet, da Disen, idet Solen blodr?d gik ned i det Stille-Ocean, et ?ieblik blev brudt i Horizonten; vi vare da kun 1 1/2 Miil fra den gaadefulde ?, -- den viste sig at vaere, ikke fast Land, men derimod at bestaae af to taet til hinanden st?dende Isbjerge.

,,Doctor, Deres Forventninger bleve til Vand", yttrede en Naerstaaende kort efter til den skuffede Laege, der, efterat Fregatten havde forandret Cours, endnu i Tusm?rket vedblev at stirre hen imod de svaere Ismasser. Han blev afbrudt i sine Betragtninger af Vaabensmeden, der bragte det fuldf?rte Albatros-Halsbaand op paa Daekket. Man tr?stede Overlaegen med, at man nok vilde fange en ligesaa smuk Albatros igjen, der da skulde vaere ham hjemfalden. Med nogen Grund indvendte han, at een Fugl i Haanden var bedre end ti i Luften; han indsaae imidlertid, at Yttringer af Misn?ie kun vilde vaere til ringe Nytte, omend den tilbudte Expectance paa et af de flyvende Exemplarer kun syntes at vaere ham lidet tilfredsstillende.

Paa den tynde Messing-Strimmel laestes: ,,Fregatten Marie-Th?r?se, 60? Syd-Brede, Cap Hoorns Meridian, 20 Juli 1824". Denne Indskrift blev gjort fast om Fuglens Hals, og Albatrossen blev herpaa kastet iveiret, ud over Finkenettet. F?rst efterat have ber?rt Vandet blev den istand til at haeve sig paa sine Vinger, og strax flokkede sig fire eller fem andre S?fugle om den, som var det for at betragte dens uvante Pynt eller for af Indskriften at erfare Skibets Navn. Uanfegtet af sit tvungne Ophold ombord, vedblev Albatrossen med sin gracieuse Flugt at omsvaeve Skibet. Da M?rket kort efter faldt paa, kunde man endnu skjelne den i vort Kj?lvand, og fire Dage efter blev den, til stor Morskab for Mandskabet, endnu gjentagne Gange seet med sit blanke Halsbaand tumlende sig i Skibets Naerhed.

Veiret holdt sig vedvarende smukt. Efter Solens Nedgang havde en frisk Brise af ?stlig Vind reist sig, og, omend den jaevnlige Opmuntring, der h?rtes til Udkigs-Folkene om at see vel ud, samt Maengden af ?ine, der bestraebte sig for at gjennemtraenge M?rket forud, viste, at man ikke var uden Frygt for at l?be imod omdrivende Ismasser, vedblev den glade Stemning uforstyrret at gj?re sig gjaeldende, som altid paa S?en er en F?lge af god Vind og godt Veir.

Under den vedholdende D?nning var det forbundet med Vanskelighed at faae en Stol til at staae fast; ikke destomindre optoge Skak-, Domino- og Tokadille-Spil de saedvanlige Eftermiddags-Timer. Uanseet Messeforstanderens Vrantenhed lykkedes det at faae nogle Boller afbraendt R?dviin med en efter Messens Beholdning afpasset Souper paa Bordet, ved hvilken vi under Sp?g og Lystighed festligholdt den Dag, paa hvilken vi vare naaede forbi Syd-Amerikas yderste Spidse. Et af Messemedlemmerne havde til AEre for Dagen forfattet et Digt, der f?rte Tanken den lange Vei hen til Omgivelserne, vi havde forladt i Hjemmet. Mangen Skaal blev udbragt, og mangt et Glas blev t?mt paa alle dervaerende Kjaeres Velgaaende, og f?rst seent br?d man op for efter et flygtigt Bes?g paa Daekket at s?ge den Hvile, hvortil enhver af os vagtgj?rende Officerer efter de foregaaende Dages stormfulde Veir h?ilig kunde traenge.

Den naeste Morgen var Veiret endnu smukt. Vinden holdt sig ?stlig; med rask Fart stode vi Nord-Vest hen, og som saedvanlig ombord under saadanne Omstaendigheder beskjaeftigede man sig allerede med allehaande Gisninger og Beregninger om den Dag, paa hvilken vi vilde vaere istand til at naae Havn. D?nningen, der vedblivende havde vaeret voldsom, syntes imidlertid, snarere end at laegge sig, at vaere i Tiltagende. Ud paa Eftermiddagen antog Veiret et truende Udseende, og, da M?rket faldt paa, indhylledes vi i den samme taette Taage, der i de sidste 14 Dage naesten bestandig havde omgivet os. Thermometret faldt under Frysepunctet, og Kulingen tiltog saa hurtig, at, da Trommen kaldte os til Middagsbordet, var Fregatten allerede under torebede Maersseil. Middagen hengik ikke uden Forstyrrelse. Under den staerke Bevaegelse snublede en Oppasser med Suppeterrinen; Commissairen, hvem Landofficeren kom til at spilde en Tallerken B?nnesuppe i Skj?det, forsikkrede, at han siden Linieskibet ,,Swiftsure"'s Togt aldrig havde havt en saa ubehaendig Nabo ved Bordet; Secretairen tumlede med en Stol, nogle Viinflasker, adskillige Tallerkener og sin Sidemands Kjoleskj?de ned i Lae; under hver Overhaling truede Messebordet med at give efter under Vaegten af de Mennesker, der klamrede sig til det for at holde Balance, og under disse lidet tiltalende Forhold var Maaltidet naturligviis snart tilende. Allerede Klokken 5 gik tredie Reb i Maersseilene, og Krydsseilet blev beslaaet; flere af Officererne fik Tjenesteforretninger at varetage, andre forlode Messen for at vaere ved Haanden, om noget skulde forefalde, medens det ?vrige Messepersonale efterhaanden trak sig bort og s?gte Tilflugt i deres respective Lukafer.

Det er en Maerkelighed paa disse Breder, hvor hurtigt godt Veir kan blive paafulgt af Storm. To Timer tidligere sk?d Fregatten som en Maage igjennem Vandet, nu knagede den og vred sig, altsom den svaere Kuling med Voldsomhed traengte den igjennem den h?ie S?. Ruskregn og Sneebyger vare fulgte ovenpaa det forholdsviis klare Veir, og for M?rket var man naeppe istand til at see en Haand fra sig. Skummet for Bougen stod ind over Bakken, S?en havde jaget Udkigsfolkene h?it op i Fokkevantet, og selv Mandskabets saedvanlige Opstilling ved Koiernes Modtagelse var efter Ordre bortfalden for ikke at udsaette Koierne for at blive gjennembl?dte. Tokadille optog ikke denne Aften de vante Timer. En klagede over, at det var ham for uroligt at laese, en Anden over, at det laekkede igjennem Daekket ned paa hans Skrivepult, og tidlig s?gte Enhver til Ro, hvem ikke Tjeneste netop kaldte paa Daekket.

Jeg var ifaerd med at f?lge disses Exempel for at samle Kraefter til Dagvagten den naeste Morgen, da jeg h?rte, at et af Vagtskifterne blev purret ud for at mindske Seil. Herved var vel egentlig intet Overordentligt; Folkene gik i tre Qvarterer, en Trediedeel af Mandskabet var altsaa kun paa Daekket, og i haardt Veir maatte den anden Trediedeel ikke sjelden gaae Vagt-Skiftet tilhaande. Ikkedestomindre var jeg hurtig i Klaederne og igjen paa Daekket. Kulingen var i bestandig Tiltagende, Skibets Bevaegelser meget voldsomme og M?rket uigjennemtraengeligt. Man var ivaerk med at bjerge Storseilet; de stivfrosne Touge skurede hen langs Daekket, langsomt haevede det bugnende Seil sig op under Raaen, og som befriet fra en maegtig Byrde gjennemskar Fregatten med fornyet Lethed de svaere B?lger, hvis Skum dog jaevnligen vedblev at oversv?mme den forreste Deel af Daekket, medens S?staenk fra Laaringen fra Tid til anden foer hen over den med Sand bestr?ede Skandse.

Der var givet Ordre til, at Storseilet skulde beslaaes. Isslaget, der havde gjennemtraengt Dugen, vanskeliggjorde dette Arbeide, og herved var det blevet gjort n?dvendigt at kalde Frivagts-Qvarteret op paa Daekket. Mandskab blev sendt tilveirs, vel omtrent en halvhundrede Mand, og i bogstavelig Forstand vare disse snart ude af Sigte; de sorte Pletter, som de f?rst dannede i det luv Storvant, forsvandt aldeles; de hensmeltede i den m?rke Masse, som Fregattens Seil og Reisning dannede, og snart var det kun, naar deres Raab om at hale et Givtoug eller en Gaarding for igjennem Vindens Larm naaede Daekket, at man erholdt Bevidsthed om, at de vare beskjaeftigede med at opfiske det stivfrosne Seil.

Den, der ikke er S?mand, eller som kun om Sommerdage har seet Matrosen udf?re sin besvaerlige Dont, vil vanskelig kunne danne sig en klar Forestilling om de M?isommeligheder, for hvilke Matrosen Vinterdage, paa h?ie Bredegrader, er udsat. Sammenlignet med haardt Veir om Sommeren, er Vinterstormen ikke sjelden orkanmaessig; den er hyppig, vedvarende, og, hvad der endnu er vaerst, den er saagodtsom altid ledsaget af Fugtighed og Kulde. Disse er det isaer, der trykke Matrosen. Engang vaad, er det i et Seilskib saagodtsom umuligt for ham atter at faae sine Klaeder t?rre; vaad gaaer han fra Daekket, og vaad kommer han paa Daekket, medens en Bevaegelse af nogle faa Skridt frem og tilbage er Alt, hvad han har i sin Magt for at holde Kulden ude; han maa under saadanne Forhold ofte tilbringe flere Dage uden at vaere istand til at faae varm Spise; han er udsat for det haardeste Arbeide, og dog vil man aldrig see ham tabe Modet. Han er ufortr?den, munter, sorgl?s og vedholdende i sine Anstrengelser; han leer ad S?en, der i et Skvalp dypper ham og det halve Vagtsmandskab, som havde de Alle vaeret overbord; han er rede til hvert et Arbeide, det vaere nok saa strengt, naar Omstaendighederne fordre det, og skyer ingensomhelst Vanskelighed eller Opoffrelse, naar N?den er forhaanden, selv om Liv eller Lemmer derved skulde blive satte i Fare.

Dette er Matrosens Lod; sammenligner man den med andre Almueklassers, da vil man ikke finde den misundelsesvaerdig, og dog fordres der mere end almindelige Evner for at kunne blive en dygtig Matros. Kraft, Mod, Aandsnaervaerelse, hurtigt Begreb, saa at der ?ieblikkelig kan findes paa Raad i uventede forekommende Tilfaelde, ere n?dvendige Betingelser, og, seer man i Forbindelse hermed hen til det Omfang, i hvilket Matrosens Arbeide kommer Staten tilgode, er det sikkert, at den duelige Matros hos en s?farende Nation har et velfortjent Krav baade paa Agtelse og Velvillie.

Fregatten l?b med en Fart af 11-12 Miil vesterefter. S?en var tiltagen, og Alt syntes at tyde paa heftig og vedvarende Storm. Det var et stolt Syn i M?rket at see de lysende B?lger taarne sig agtenfor Fregatten, f?lge den et Stykke og ligesom kjede af ikke at kunne naae den atter laegge sig, kun for at lade en anden S?, skummende og brusende, begynde den samme unyttige Forf?lgelse. Som var den stolt af enhver overvunden Modstand, haevede Fregatten sig majestaetisk efter hver af dens Overhalinger, for atter at kastes over af enhver ny forf?lgende B?lge. Den baelgm?rke Nat, Vindens Piben, S?ens Brusen og Larmen for Bougen, nu og da blandet med Lyden af Storseilets Pidsken og Mandskabets Opsang paa Raaen, forenede sig for at give Scenen et Praeg af Vildhed og Storhed, der n?dvendig vilde have gjort et maegtigt Indtryk paa hver den, der havde havt Ro til at anstille Betragtninger. Man saae Mennesket i Kamp med Elementerne, der syntes at udfolde deres hele Barskhed og Kraft.

Midt under en Sneebyge h?rtes et staerkt Brag tilveirs. Et Par Slag paafulgte, som Smaeldene af et Seil, der pidsker, -- Skrig fra Storraaen naaede ?ret, og i samme Nu h?rtes der dumpe Lyd som af Gjenstande, der fra Veiret falde ned paa Daekket. En Jamren, der fra flere Steder opstod, gav kun altfor snart tilkjende, at en stor Ulykke maatte vaere haendet.

Undertoplent og Maerseskj?de til Luvart vare begge sprungne; Storraaen havde kaiet sig op under Maerset; Maersseilets Slag, Raaens uventede og heftige Bevaegelse, dens Glathed i Forbindelse med Skibets Overhalinger havde gjort det umuligt for Mandskabet paa Raaen at holde sig fast, og flere Ulykkelige vare styrtede ned.

Hvormange? dette var naturligviis det f?rste Sp?rgsmaal, der paatraengte sig. Lanterner bleve bragte op; ved Skinnet af disse s?gte man i Ordets strenge Betydning paa Daekket og i alle Kroge efter de Nedfaldne indenbords. -- Men kunde ikke Andre vaere faldne udenfor Skibet! Disses Redning var det ikke engang muligt at taenke paa; et uigjennemtraengeligt M?rke omgav os, S?en taarnede sig som Bjerge, og med henved 12 Miles Fart vilde ikke engang saadanne Ulykkeliges Skrig have vaeret istand til at naae Fregatten.

Syv Mand med braekkede Been og Lemmer bleve opsamlede bevidstl?se i Fart?ierne og paa forskjellige Steder langs Kobryggen. Mandskabet, der kom ned fra Veiret, blev adspurgt, om de savnede flere af deres Kammerater; det viste sig umuligt at faae nogen paalidelig Oplysning herom. Indtil naeste Morgen forblev man altsaa i den piinlige Uvished, om Nogen, og da hvormange, havde fristet den ulykkelige Skjaebne at falde udenfor Skibet; Usikkerheden tyngede paa enhver Mand ombord.

Med et godt Skib under F?dder har en Storm i og for sig sjelden eller aldrig nogen umiddelbar Indflydelse paa den herskende Stemning. Det er f?rst, naar en eller anden Ulykke indtraeffer, at en mere alvorlig Sindsstemning gj?r sig gjaeldende hos et Skibs Besaetning. Daekket var i et ?ieblik blevet fuldt af Mennesker, Enhver kom til for at erfare, hvad Ulykke der var haendet -- det var ikke laenger Formiddagens Sorgl?shed; hos Enhver var Alvor traadt istedet, og det var, som om Tanken med eet paatvang sig om den hurtige Omvexling, som S?mandens Liv er underkastet.

Hvor er Jean-Baptiste? spurgte En, hvor er Michel Antoine? spurgte en Anden. En Matros, som med en forstuvet Arm slaebte sig ned fra Veiret, forh?rte sig med AEngstelighed om sin Kammerat, som han med eet havde savnet paa Raaen; det var ham en Beroligelse at erfare, at denne med et braekket Been var bleven bragt ned til Doctoren; ,,godt endda, at han ikke er bleven Fiskef?de!" mumlede han. ,,Havde det ikke vaeret for den ford?mte Kulde", tilf?iede en Anden, der ligeledes kom ned fra Storraaen, ,,vilde vi forlaengst have vaeret klare med det Hele; Dugen deroppe er haard som Jern", og, altsom flere Tilskadekomne naaede Daekket, f?rtes de ned til Sygelukafet for at erholde Hjaelp af Laegerne.

Storemaersseilet havde imidlertid pidsket sig istykker; man havde ikke hurtig nok kunnet faae det opgivet, og det var blaest i Stumper. Foremaersseil blev nu bjerget; Folk bleve sendte tilveirs for at beslaae det, og Storraaen blev rettet. Man fandt, at denne havde faaet et Braek, dog ikke af Betydenhed. Folk bleve atter sendte op for at fuldf?re Storseilets Opfiskning; men at faae Foremaersseil beslaaet maatte opgives. Foremaerseskj?der bleve atter forskoddede for om muligt at frelse Seilet fra at blaese bort, det ikke-vagthavende Mandskab blev sendt tilkois, og, efter endnu engang at have seet til de Kvaestede og talt med Overlaegen, begav jeg mig ved Midnat til mit Lukaf.

Siden Seilf?ringen var bleven formindsket, vare Skibets Bevaegelser, om muligt, blevne endnu voldsommere. En Maengde Vand tog Skibet ind over Daekket, men naesten fuldt saameget tog det ind paa Batteriet igjennem de slet tilpassede Batteriporte. Ved hver Overhaling styrtede Vandet ned over de lave Lugkarme, og, da jeg naaede Bannierne, fandt jeg disse aldeles oversv?mmede. Ledsaget af en Lanterne havde jeg vadende naesten banet mig Vei til mit Lukaf, da et Skrald pludselig h?rtes til Luvart: Skoddet til Secretairens Kammer havde givet efter under Trykket af hans umaadelige Kuffert, og i et Nu var dette Kaempemeubel, Secretairen selv med samt Sofa, Koieklaeder, Vasket?i, St?vler og B?ger kastede ud af Lukafet, sv?mmende i Lae imellem hverandre paa de overskyllede Bannier. Mennesket troede, at Skibet gik under, i bar Skjorte vilde han fare op paa Daekket, og virkelig havde jeg M?ie med at faae ham til blot at taenke paa at redde sit skibbrudne, omflydende Gods. Scenen var altfor latterlig til, at man kunde forblive alvorlig, hvorlidet tilb?ielig til Morskab man end forresten kunde vaere.

Der stod det halvn?gne, vadende Menneske, ikke istand til i f?rste ?ieblik at saette sig ind i, hvad der var foregaaet. ,,Ford?mte Kuffert!" udbr?d han endelig, da han havde besindet sig noget. ,,M?tier de chien!" og med en Iver, der trodsede baade Anstrengelse og det kolde Fodbad, gav han sig til, under fortsatte Forbandelser, at opfiske Skjorter, Papirer og Protokoller. ,,Fanden tage baade Skib og S?!" -- ,,Admiralens Bemaerkninger gaaede i Vandet!" -- ,,Attendez qu'on m'y rattrape!" -- ,,Der sv?mmer da Voltaire omkring med mine Underbuxer!" -- her saae jeg den opsamlende Oppasser lige ved at briste i Latter -- ,,M?tier du Diable!" -- ,,Maudite gal?re!"

Commissairen var under alt dette i dybeste Neglig? styrtet til. Med saadan Voldsomhed var Kufferten t?rnet imod hans Lukaf, at ogsaa han kom frem i den Tro, at en ny Ulykke var paafaerde. ,,Ogsaa afskyeligt, at man ikke engang om Natten kan have Ro", udbr?d han arrig, da han saae, hvad der var Aarsag til den hele Larm. -- ,,Secretair, De burde dog idetmindste s?rge for, at De ikke forstyrrede Andre paa en Tid som denne!" -- ,,Les caract?res de La Bruy?re gaaede i P?len", vedblev Secretairen ufortr?den, ,,den hele Papirbeholdning ?delagt! -- Bliv, til man skal faae fat paa mig igjen!" -- ,,Mary rompu de Tron de Diou!!"

Jeg havde imidlertid skaffet nogen Assistance tilveie og antog det nu for Tid til at traekke mig tilbage fra denne Forstyrrelsens Scene. De stridende Parter lod jeg komme tilrette, saa godt de kunde. Commissairens Stemme blev alt mere og mere barsk, og mere end een Gang naaede mig endnu paa Afstand Lyden af Ordene: ,,gammel S?mand", ,,Swiftsure" og ,,Campagne til San-Domingo".

Mit eget Lukaf var da naturligviis eiheller blevet forskaanet for Vandets Indbrud. Nogle Sko og et Par andre Ubetydeligheder fandt jeg flyde omkring; men laenge varede det ikke, f?r disse Smaating igjen vare bragte i Orden, og i Haengekoien bleve snart Skibets Bevaegelser umaerkelige. Vandets Rislen langs Daekket baade i og udenfor Lukafet, som naar B?lger bryde sig imod en Strandbred, i Forbindelse med Vandet, der ved hver Overhaling styrtede ned som Cascader fra Daek til Daek, kunde vel have bragt En eller Anden med levende Indbildningskraft til at taenke sig hensat til en Bjergs?, hvor brusende Vandfald h?rtes i det Fjerne, medens de opr?rte Vover br?de sig imod Klippevaeggen; dog kun lidet var jeg stemt til at romantisere, og laenge varede det ikke, f?r enhver Lyd var tabt for mit ?re. Den, der er traet, s?ger ikke forgjaeves Hvile.

Da jeg overtog Dagvagten den naeste Morgen Kl. 4, var Foremaersseil skj?ret og blaest bort fra Ligene. Fokken stod endnu; men ved hver Duvning var det, som om Raa og Alt, hvortil den var udspilet, skulde springe. Med en skj?n Fart trak den os imidlertid vesterefter, -- og en Storm kan jo ikke vare evig.

Opholdet paa Vagtsbaenken og paa Daekket var kun lidet tillokkende. Thermometret stod 5? under Frysepunctet, og, hvor man end r?rte, fik man fat paa et Lag af Iis. Tiden faldt lang indtil Mandskabets Udpurring, da Folkene, strax efterat de vare komne paa Daekket, bleve m?nstrede for at erholde Vished, om Nogen den foregaaende Nat skulde vaere falden overbord. Ethvert Navn, der ikke ?ieblikkelig blev besvaret, frembragte et synligt R?re, og strax stimlede der Folk til alle Dele af Skibet for at s?ge den Paagjaeldende. Altsom M?nstringen skred frem, saae man, hvorledes Ansigterne efterhaanden bleve opklarede; et Under, at Ingen blev savnet af Besaetningen! Vort Tab bel?b sig altsaa til de syv Nedfaldne. Hvor stor end denne Ulykke monne vaere, maatte det dog ansees for et Held under de stedfundne Omstaendigheder, at det indskraenkede sig hertil. Hvor let kunde ikke det halve af Raaens Mandskab vaere blevet kastet ned fra denne; en Fod indenfor eller udenfor Skibssiden var da Livet om at gj?re!

Med Dagen viste sig f?rst Skibet i sin hele Uhyggelighed. Styrbords Finkenet var blevet borttaget af S?en, Daekket var belagt med Snee, og Iistappe saaes haengende, naesten hvor man vendte sig. H?nsene vare ynkeligen omkomne i Nattens L?b, Svinene, anbragte under Sprydet, vare halv druknede af det bestandig indskyllende Vand, saa at Messebordets Udsigter for den naermeste Fremtid vare h?ist bedr?velige. En Tilfredsstillelse blev mig imidlertid tildeel: Gaarsdagens smukke Veir havde Kunstneren paa den store Tromme benyttet til at lufte denne i Travaille-Chaluppen, han havde glemt den der Natten over, og det fandtes, at en af Folkene, ved at styrte ned fra Storraaen, maa vaere falden paa Instrumentet og vaere gaaet tvaers igjennem dette. Mulig var Mandens Liv bleven reddet ved at falde paa en saa elastisk Gjenstand; dog, for Hr. Bonasse var dette kun en Biting: hans Fortvivlelse var ikke til at beskrive. For mig som Vagthavende klagede han sin N?d i de bittreste Udtryk. ,,Ingen Mulighed mere for at kunne benytte hverken Musiktrommen eller Baekken, f?r vi kunne faae fat paa en duelig Artist!" hvilken angribende Tanke! -- ,,Og hvor er vel en saadan at finde paa Sydhavets barbariske Kyster", lagde han til i en h?ist jamrende Tone. -- Den lille Mand var virkelig i h?ieste Grad komisk.

De to Dage ere her tilende. Fregatten laendser vesterefter med en f?ielig, omend noget stiv Kuling, og vi ville her for en Tid ikke dvaele ved dens Seilads.

Skulde imidlertid Nogen interessere sig for dens videre Skjaebne paa denne Overfart, da kan det i Korthed tilf?ies, at det stormende Veir, istedenfor at laegge sig, varede i sexten samfulde Dage, at Vinden trak sig nordlig og saaledes hindrede Fregatten fra, f?rend henne i August, paa H?iden af Chilo?, at naae et mere tempereret Klima. Reisen blev saaledes ligesaa besvaerlig som langvarig, da vi f?rst tre Uger efterat have passeret Cap Hoorns Meridian og 37 Dage efterat have forladt Plata-Floden bleve istand til at naae Valparaiso, Hovedstationen for den franske Flaadestyrke paa Amerikas Vestkyst.

Et Bal hos Hr. Rosal?s.

I Begyndelsen af September, kort efter vor Ankomst til Valparaiso, bleve Fregattens Officerer overraskede paa behagelig Maade ved en Indbydelse til Bal hos el Senior Polycarpe Rosal?s, der var Chilianer af F?dsel, men i mange Aar havde opholdt sig i Frankrig. Denne Fest, given af et af Stedets rigeste Handelshuse i Anledning af Fregattens Ankomst, var naturligviis vel skikket til at vaekke levende Interesse iblandt os; et chiliansk Bal var jo noget Nyt, vi skulde her finde samlet hele Valparaisos beau-monde, og for Folk, der lige komme fra S?en, vil til alle Tider en Dands vaere et virksomt Middel til at udslette selv den sidste Erindring om havte Strabadser og M?isommeligheder. De nye Epauletter kom altsaa for Dagen efter laengere Tids Hvile, Stadsmunderingerne bleve luftede og if?rte, og med al mulig Anstand begave Officererne sig til bestemt Tid, igjennem Braendingen, iland paa den sandede Strandbred.

Det havde regnet, Brolaegningen var slet eller fandtes i mange Gader slet ikke, saa at det var en velbetaenkt Forsigtighed, at Oppasserne, med Dandseskoene under Armen, paa Afstand fulgte Toget. En norsk Kj?bmand Ring, bosat i Valparaiso og senere velbekjendt i Norge under Betegnelse af ,,Guldfisken" eller ,,Kongen i Dr?bak", havde jeg som halv Landsmand faaet under Armen, og uden at aendse Smuds eller Snavs naermede vi os Hr. Rosal?s' Bolig, en kj?n Bygning paa een Etage som alle Vaaninger her paa Stedet. En Stimmel af Mennesker havde samlet sig udenfor Huset; med nogen Uleilighed havde alt enkelte af Officererne banet sig Vei igjennem Klyngen, da en forunderlig knirkende og knagende Lyd i Afstand naaede mit ?re. Jeg standsede og spurgte min Ledsager, hvad det var for en ukjendt Lyd, der kom til os. ,,Naturligviis", svarede han, ,,komme de fjernest boende Damer kj?rende til Ballet, det er for smudsigt for dem at gaae, og den Bragen, De h?rer, stammer fra deres Kj?ret?i." Jeg yttrede Lyst til at see denne knirkende Befordring naermere, og Hr. Ring tilb?d mig sin Ledsagelse. Istedenfor at gaae ind i Huset dreiede vi altsaa tilvenstre, og snart vare vi i fuld Gang henad en Gade, der langs Stranden f?rer til el Almendral.

Knagningen blev staerkere og staerkere, alt som vi naermede os denne Ende af Byen. Meget langt gik vi, indtil vi endelig traf paa et uhyre Skrummel af en tohjulet Kaerre med Seildug over, ikke ulig de store Fragtvogne, der langs Rhinen f?re Varer fra det Indre af Tydskland; min Mentor forklarede mig, at dette var Landets Eqvipager. To ti Tommer tykke Skiver af et eller andet uhyre Trae dannede Hjulene, midt i disse vare fiirkantede Huller anbragte, og i disse var igjen Vognaxlen indfalset. Denne var afrundet paa Midten, saa at det paa denne Maade var Axlen, der dreiede sig under Vognen, og ved Traeets Gnidning mod Trae, uden nogetsomhelst Mellemlag, blev den uhyre Knirken frembragt, der uden Overdrivelse kunde h?res en Fjerdingvei borte.

Forestiller man sig denne Karre -- til at kaldes Vogn, taenkte jeg, er Kunsten hertillands dog endnu formeget i sin Barndom -- taenker man sig den trukken af sex Stude, og disse igjen drevne frem af en Gaucho tilhest med Poncho og Lazo, uoph?rlig flankerende tilh?ire og tilvenstre, saa har man en Idee om vore Baldamers Befordringsmiddel. Rytteren eller Kusken med sit lange Spyd stak og brummede som la mouche du coche; men at drive det Hele fremad med en blot nogenlunde Hurtighed laa udenfor Mulighedens Graendse. Studene fortsatte rolig deres vante Skridtgang og contrasterede herved staerkt med den beredne Kusk, der med faeldet Landse idelig foer fra den ene Side til den anden i evigvarende Galop.

Som vi kom hen til dette Optog, holdt Vognen udenfor en Dames D?r. Lad os stige ind! sagde min Ven, og i et Nu var han oppe ad en bagpaa Vognen anbragt lille Trappe, der igjennem en udskaaren Aabning i Seilduget f?rte ind i denne. ,,Me pongo ? los pi?s de las Senioritas", l?d den saedvanlige Compliment, han bukkede for en af Damerne, og jeg blev herefter i beh?rig Form introduceret til Forskjellige af det her forsamlede Selskab, iblandt hvilke der var flere unge Damer, af hvis ?ine der straalede Glaede ved Tanken om den forestaaende Fest. Min Forundring tillod mig imidlertid ikke i f?rste ?ieblik at laegge Maerke til hele Vognens Indhold, men selve dennes maerkelige Arrangement tiltrak sig nu min Opmaerksomhed. Paa Skamler, Stole og Taepper, lagte paa Bunden af Kaerren, vare de forskjellige Skj?nheder placerede imellem hverandre i det endda ikke ubetydelige Rum. Man spadserede her omkring fra den Ene til den Anden, som havde man allerede vaeret i Hr. Rosal?s's Balsal, medens den hele Scene ovenfra blev belyst af smaa Lampetter, der hang under Vognhimlen. Det lod dertil, som om der aldeles ikke var noget Usaedvanligt ved vor Visit; et Par Herrer kom kort efter os anstigende, og, efterat have engageret nogle Damer til Dands paa det forestaaende Bal, forlode vi atter med et: ,,Hasta ahora" denne usaedvanlige omkj?rende soir?e en miniature.

Da vi naaede tilbage til Hr. Rosal?s's Huus, fandt vi, at den om D?ren forsamlede Klynge end yderligere var tiltagen under vor Fravaerelse, saa at det endog var forbundet med megen Vanskelighed for os at bane os Vei igjennem den taetsluttede Hob. Imod Saedvane syntes dertil Stemningen at vaere afgjort fjendtlig imod os. Da jeg yttrede Forundring herover for min Ledsager, meddeelte han mig, at Hr. Rosal?s iaften havde besluttet at give sin Fest et fransk Anstr?g, at Vinduer og D?re i den Anledning vare blevne lukkede for Uvedkommende, og at dette, der aldeles stred imod de hertillands gjaeldende Saedvaner, var Aarsag til det Opl?b udenfor Huset, vi havde vaeret Vidne til.

Da vi traadte ind i Balsalen, var et talrigt Selskab allerede forsamlet. Vi bleve modtagne med den st?rste Forekommenhed, og man saae strax, at Hr. Rosal?s var en Mand, der forenede Smag med Formue. Istedenfor de Skrumler af Vaerelser med kalkede Vaegge, uden Meubler og uden nogetsomhelst hyggeligt Arrangement, der saagodtsom altid traeffes i spanske Colonier, overraskedes man her behagelig ved en Luxus og en Elegance, der tydede paa vor Vaerts europaeiske Uddannelse. Speile, Gardiner, Lysekroner, Sjeldenheder hertillands, prydede de h?ie og luftige Vaerelser; Damer, den ene smukkere end den anden, vare placerede paa Divaner, der omgave Salen, og Alt forenede sig for at tilveiebringe et h?ist behageligt Indtryk, naar man traadte ind i det smukt oplyste og smukt decorerede Locale.

Samtidig hermed overraskedes man ved Synet af den Maengde Uniformer, der i broget Mangfoldighed bevaegede sig, hvor man vendte ?iet. Fire eller fem forskjellige Nationers Officerer udgjorde den overveiende Deel af Selskabet, saa at nogle faa civilklaedte Personer forekom som m?rke Puncter, der kun syntes at, vaere tilstede for endmere at fremhaeve Glandsen af Epauletter, Galoner og Guldbroderier. Forskjelligheden i Holdning, Manerer og Ansigtsudtryk var hertil ligesaa paafaldende som Forskjelligheden i Paaklaedning. Englaenderen med sin aabne Munderingskjole og sit langt fremragende Kalvekryds var ligesaa let at skjelne fra den siirlige franske Officeer, tilknappet heelt op under Hagen og med Maltheser- og Liliekors paa Brystet, som Amerikaneren med sin lange, dinglende Epaulet paa Skulderen fra en Chilianer i sin guldbaldyrede Uniform; kun maa man tilstaae, at denne, efter Kjolen idetmindste at d?mme, maatte antages at ville vinde Prisen for enhver anden af de tilstedevaerende Gjaester.

Efterat de f?rste Praesentationer vare tilendebragte, og den f?rste G?ne begyndte at fortage sig, naermede disse heterogene Masser sig alt mere og mere til hinanden. Altsom Selskabet blandede sig, vil man imidlertid kunne forestille sig, hvilken latterlig Grad af Sprogforvirring der i alle Retninger maatte vise sig. Hist var det engelske Officerer, der havde gjort the great tour on the continent; de troede sig perfecte i det Franske og havde i den Anledning faaet fat paa nogle af vore Lieutenanter, for hvem deres barokke Udtale gjorde Sproget aldeles uforstaaeligt. Her var det vor Chef, der heftig discuterede med den chilianske Admiral Blanco angaaende Bolivars Indkaldelse til Peru. Stor Meningsforskjellighed syntes at vaere tilstede, og begge vare de ivrige; men heldigviis blev Ordenes Varme afk?let ved at gaae igjennem en Tolk, i hvilken Egenskab en her ansat Oberst Beauchef, tidligere Sergeant i Napoleons Armee, ved denne Leilighed fungerede. Laengere henne var det Englaendere og nogle Indf?dte, der discuterede om Maaden, paa hvilken Heste bedst burde opdraettes, taet derved et Par franske Officerer, der bragte nogle Damer deres Hyldest, paa hvad Sprog maa Gud vide, medens nogle amerikanske, engelske og franske Cadetter, snarere ved Miner end ved Ord, morede sig over Maerkerne paa flere af de Tilstedevaerendes Dragter, der synligen tydede paa, at disse Herrer efter chiliansk Skik vare komne ridende til Ballet. Hvert ?ieblik traf man paa en ny Gruppe, der radbraekkede et fremmed Tungemaal, overalt gjenl?d det: plait-il Monsieur? eller don't understand Sir; men ikke destomindre h?rte man Udbrud af Latter og Munterhed allevegne. De chilianske Officerer alene syntes at modstaae Lysten til Meddelelse; trods deres stadselige Uniform og deres tilsn?rede Kjoler syntes de snart at vaere de Eneste, som her ei vare hjemme. De trykkede deres lange, lave, trekantede Hat, med Cocarde saa stor som et Kaalhoved, taettere op under Armen, de paatoge sig en yderst stadselig Mine og syntes kun at vaere beskjaeftigede med at gj?re deres fuldkomne Ubetydelighed ubemaerket af de Tilstedevaerende.

,,Hvem er den Dame, som sidder der?" spurgte jeg min Ven Ring, efter i nogen Tid at have spadseret omkring i Salen. -- ,,Ah, la Juanita, ja hun gj?r Furore; kom, skal jeg praesentere Dem for hendes Mama." Paa en lav Divan i det ene Hj?rne af Salen sad tre eller fire M?dre med Benene trukne op under sig; til en af disse, der bed i en allerede halv opspiist Citron, blev jeg nu trukken hen og forestillet paa saedvanlig Maade: ,,Un amigo mio, Official Dinamarqu?s, -- la Seniorita Almassa." Madamen saae meget venlig paa mig. ,,La Seniora," begyndte jeg -- ,,det er galt," hviskede min Ven mig i ?ret, ,,Seniorita hedder det"; -- ,,ja, men hun er over 60," -- ,,Tout de m?me"; -- altsaa, ,,Seniorita", begyndte jeg paany, og Fortrydelsens begyndende Taage forsvandt ?ieblikkelig fra det rynkede Ansigt. Hun b?d mig en Lugte-Melon, stor som et AEble, hvilke man dertillands bruger at gnide i Haenderne istedenfor Eau de Cologne; Datteren foraerede mig en duftende Nellike, som hun plukkede af sit kastaniebrune Haar, og Bekjendtskabet var saaledes snart i fuld Gang. Uagtet mit vel naeppe rene Spanske var Samtalen ikke destomindre levende, og, f?rend jeg forlod Familien, var Huset paa almindelig spansk Viis sat a la disposicion del Senior de Dinamarca.

Den knirkende Vogn var imidlertid kommen for D?ren. Dens Indhold var blevet aflaesset, Musiken spillede op, og i muntre Raekker stillede man sig op til Dands. Ballet begyndte; den f?rste Tour af en spansk Contradands var allerede naesten tilende, da en Tummel udenfor, der allerede tidligere var bleven h?rt, med eet naaede en frygtelig H?ide. Under rasende Larmen og Skraalen bleve Vinduesskodderne trykkede ind, D?rene bragede, Vinduerne klirrede, enkelte Steen fl?i ind igjennem Ruderne, og for Uorden og Spectakel oph?rte Musiken at vaere h?rlig. Dette frembragte naturligviis en Afbrydelse. Jeg gjorde mig rede til at afslaae et Angreb, da jeg saae Folk ad alle D?re traenge ind i Balsalen; flere Andre saae jeg saette sig i Positur til at modsaette sig en saa uventet Storm -- da, forunderligt nok, den hele Tumult med eet lagde sig. Indtil en vis Afstand ind i Salen havde de forsamlede Mennesker fra Gaden taget alle D?re i Besiddelse; paa det af dem indtagne Terrain forholdt de sig aldeles rolige; Stilhed indtraadte atter, og i taus Forventning syntes Maengden at oppebie, at Dandsen skulde blive optagen paany. Musiken spillede op igjen, den spanske Contradands begyndte atter, og Ballet fortsattes, som om aldeles Intet var haendet.

Share on: WhatsApp @Hash Facebook Tweet