: Eneboerne by Blixen Karen - Danish fiction 20th century

@FreeBooks

Posted in: #FreeBooks #FreeBooksIndia #FreeBooksApp #gg

Vote Up Vote Down   0 Reactions

Login to give Reaction!

ENEBOERNE

Denne Historie om Eneboerne begynder med et Brev:

Min ?de ?, 1779.

Mine kaereste S?stre.

Det skal vaere det allerf?rste, jeg g?r, nu, da jeg har et ?jeblik tilovers, at skrive til jer. Jeg v?d nok, at dette Brev ikke vil naa jer f?r om lang Tid, om Maaneder eller et halvt Aar maaske, men dog skriver jeg det, for jeg kan ikke holde ud, at I ikke skal vide lige saa god Besked og kende alt her lige saa godt som jeg. - Men jeg er endnu saa fortumlet af at gynge op og ned paa Vejen herover, - det er, som om mine Tanker endnu gyngede, - at I ikke maa vente, dette skal blive noget fornuftigt Brev. Der har ogsaa ramt os en stor Sorg. Den lille Dreng, som vi havde med os til ?en, Joseph, er d?d, han maa vaere falden ned fra en Klippe ved Stranden og druknet, det var to Dage efter at vi kom hertil, - saa er det syv Dage siden, i Dag. Det forekommer mig allerede at vaere uendelig laenge siden. Det forfaerdede mig og tog mit Mod fra mig, saaledes at det f?rst var i Gaar Aftes, da jeg gjorde Ild paa og kom til at taenke paa, hvordan han gjorde Ilden op den f?rste Aften, vi var her, at jeg kom til at graede over ham, og nu graeder jeg, hver Gang jeg taenker paa ham, og hvor langt mere f?ler man ikke Savnet, naar man er saa alene. Han skulde have hjulpet mig med Huset, og jeg tror ikke, det Arbejde vil vaere vanskeligt for mig alene, men hans arme Foraeldre, der saa ham drage af Sted saa glad! - Og er det ikke en forunderlig uhyggelig Velkomsthilsen af ?en, det er som om den ikke vilde have os her, og det er grueligt at sidde her saa alene, for Eug?ne er i sin egen Stue og skriver, - og saa vilde jeg ?nske, I vilde laese dette rigtig grundigt, for da er det, som om jeg tog eder i Haanden og viste jer rundt i hele Huset, og da vil alle Tingene ikke laengere se saa fremmed paa mig og ikke have deres egne Ansigter saa meget, naar I kan se, hvorledes de ser ud.

Vi kom hertil med en Fiskerbaad fra den naermeste ?, hvor der bor Mennesker, og vi havde hele Baaden fuld af alt, hvad vi skulde bruge i Huset, saadan vil den Baad komme herover hver Maaned, det tog lidt over tre Timer at sejle hertil, - men hvor laenge det er siden vi rejste hjemmefra, kan jeg slet ikke mere sige, thi jeg synes vi har rejst i ?de Lande i mange Aar. Vor ? saa helt anderledes ud, da vi kom naer til den, end jeg havde taenkt mig, den er meget st?rre. Det halve af vort Hus er bygget af Sten lige ind mod Klippen, og er meget m?rkt, mens denne Del er bygget af Trae; Fiskerne brugte den engang om Sommeren, og de har haft Faar paa Graes paa ?en, - og Eug?nes Ven, Calran, boede her for to Aar siden, men dette ved I jo. Her hvor jeg sidder, er et stort Ildsted, - og hvor er det ikke smukt og underholdende at se paa Ild - men naturligvis er her ikke mange M?bler. Det g?r dog hverken fra eller til, for jeg kan jo ikke sidde i mer end en Stol ad Gangen og Eug?ne i en, og I maa ikke tro, at Stuerne derfor har mindre Udtryk end de havde hjemme - tvaertimod, de har saa meget Udtryk og hver sit, og her, hvor jeg kun har Eug?ne at tale med og han saa tidt er borte, bliver de meget mere h?jttalende end de var hjemme, og I kan ikke forestille jer, alt, hvad de kan faa sagt i en Time, naar jeg sidder her og syr - og undertiden igen er der mange Stemmer, og Ilden siger en Ting og Uret en anden, saa det er til at blive ganske forfaerdet over. - Kan I nu taenke jer alt dette! -

Husker I, at vi engang hjemme legede, at jeg var en forfulgt Prinsesse og red bort paa en Hval.

Saaledes omtrent sidder jeg her paa min ?de ?, midt i det store Hav. Mod Vest er der h?je Klipper, som l?ber lige stejlt ned i Vandet, og Havet brummer og bryder om F?dderne paa dem og langt, langt ud. Fiskerne siger, at det var skjulte Skaer, et S?r?verskib er engang gaaet under her, derfor kalder de dem for Galgebakkerne. Laengere inde og mod ?st er vor ? lavere, helt bevokset med Graes og et Sted nede i en Saenkning er der en lang Birkelund, - men naar man er oppe paa de h?jeste Steder, kan man se Vandet langt omkring og de andre ?er, ligesom Haekkene og de klippede Buksbombuske i Haven hjemme, - ak, jeg er ked af, at jeg nu ved saa meget mere end I og kender saa mange Ting, som I aldrig har set, - og hjemme var jeg altid den, der vidste mindst Besked, og alle andre Mennesker kunde sige mig meget mer. I maa ikke glemme mig og lad heller ikke nogen Ting hjemme glemme mig, men hils alting.

Kaereste S?stre, det er ligegyldigt, hvad jeg skulde g?re og burde, - og fornuftigt taenker jeg ikke, ved jeg, men jeg kan ikke slutte af paa dette Brev, som f?rst vil naa jer om lang, lang Tid, f?r jeg har fortalt jer noget andet, og maaske I, fordi vi har taenkt os saa meget, der ligner det, vil kunne forstaa det. Der er sket noget saa maerkeligt og forunderligt, at maaske andre Mennesker ikke kan tro det - og det mest forunderlige er, at lige fra f?rst af har det vaeret, som om det var det eneste, der var rigtig sandt, og alt andet var kun som en anden Slags Sandhed. Det gik saaledes til. I Gaar Aftes, da jeg sad alene her, og inden jeg havde taendt Lyset, bankede det paa D?ren og hermed begyndte det forunderlige, for I kan ikke forestille jer, hvor forunderligt det var at h?re nogen banke paa D?ren her, og denne Banken, tror jeg, l?d ogsaa anderledes end andres. Dog svarede jeg, og da kom der en Mand ind, med sin Hat i Haanden og bukkede for mig. Han sagde: ,,Godaften Madame. Har jeg ikke den store AEre at tale med Fru Vandamm." Og hele Tiden ledte han saa besynderligt efter Ordene; det var saa m?rkt, at jeg ikke kunde se hans Ansigt, men jeg kunde se, at han var i Uniform og han stirrede paa mig hele Tiden. ,,Jo jeg er Lucie Vandamm," sagde jeg. ,,Velkommen hertil, Fru Vandamm," sagde han, ,,jeg er Christobal Christmas, altid Deres ydmyge Tjener." - Hvorledes skal jeg dog forklare eder, som er saa langt borte, hvordan det var, alt forandredes fra det ?jeblik han kom ind i Stuen, og det var, som om jeg stred imod at drages med ind i denne Forandring, da jeg sagde: ,,Hvor kommer De dog fra," men da jeg havde spurgt, i samme ?jeblik syntes jeg, det var helt meningsl?st. ,,Jeg har vaeret laenge her," sagde han, og derpaa blev han staaende midt paa Gulvet, ligesom om han ikke vidste, hvad han nu skulde g?re, og jeg kunde ikke sige et Ord. ,,Tillader De mig at blive her et ?jeblik, Fru Vandamm," spurgte han, og da jeg svarede ham, satte han sig paa en Stol ved Siden af Ilden, og nu kunde jeg se, at han var ganske ung og havde sit Haar i Pisk, men ikke pudret. ,,Kommer De fra England, Fru Vandamm," sagde han. Jeg fortalte ham, hvorledes vi var komne rejsende, men hans Ansigt, og hans Stemme, imens han lyttede, kan jeg ikke beskrive jer. ,,Sig mig, vaer saa god at sige mig," sagde han, og med eet var hans Stemme saa besynderlig hjerteskaerende: ,,De kender vel ikke, Fru Vandamm, en Familie Christmas d?r, Fru Christmas og hendes Barn." ,,Jeg tror det ikke," sagde jeg, ,,jeg kan ikke huske det," ,,Vaer saa god, g?r mig den store Tjeneste, Fru Vandamm, at pr?ve at huske det," sagde han og sad ganske stiv og lagde med et begge sine Haender paa sit Hjerte. ,,Ak, jeg tror det ikke," sagde jeg, ,,vi kendte saa faa". ,,Men har de ikke h?rt om dem nogen Sinde," sagde han, ,,Fru Horatia Christmas fra Dublin, hun var f?dt Ward, hun havde et Barn, jeg ved ikke, om det var en S?n eller en Datter, men det maa vaere" - han sad laenge og taenkte sig om, - ,,omtrent paa Deres Alder." - Var det nu ikke forunderligt, er det ikke forunderligt, at jeg kan huske hvert Ord saaledes? Jeg sagde ham, at jeg kendte dem ikke, og jeg var lige ved at graede derved, fordi hans Stemme var saa hjerteskaerende. ,,Maaske," sagde han, ,,vil De vaere saa god at sp?rge Deres Mand. Og nu," sagde han og rejste sig, ,,skal jeg ikke forstyrre Dem mer, jeg haaber, De vil befinde Dem vel her. Godnat." Han bukkede dybt, men han tog ikke min Haand, og derpaa gik han og da, - saa snart han var ude af Stuen, var alle Spor af ham borte, thi der var ikke et Fodtrin at h?re, og jeg l?b til Vinduet og saa ud, men han var ikke til at se. Og da f?lte jeg, at jeg naesten ikke kunde staa paa Benene, og jeg gik hen og taendte Lys, og da blev alt forandret igen, men I kan ikke taenke jer, hvordan - det var som om det tog en Maske paa. Hvad skal jeg nu tro, hvad skal jeg nu taenke om dette. I er de eneste Mennesker, jeg kan fortaelle det til. Taenk da paa mig, send mig mange Tanker hjemmefra. Hils alle Ting hjemme. O I vil ikke faa dette f?r om lang lang Tid. Eders stedse tro S?ster

- Den Lucie Vandamm, som skrev dette Brev, den 9. Dag efter sin Ankomst til ?en, selv den ene af ?ens to Eneboere, var 20 Aar, og hun var fulgt med sin Mand, der rejste dertil for i Ro og uforstyrret at skrive en Bog, som skulde reformere Verden. Han var opfyldt af Rousseaus Ideer, eller paavirket af dem, - men tillige af sine egne, og han havde en saadan braendende Tro til dem, og hans Sind var saaledes optaget, saa fuldt heraf, at ingen Vanskelighed eller Bekymring traengte ind til hans Bevidsthed; selv naar han talte og handlede var det kun som med den yderste Del af sit Vaesen, ligesom Vagten ved Porten kunde slaa en Passiar af, mens der blev holdt Krigsraad indenfor. Hun, hans unge Kone, som kun kendte hans store Planer af hans meget afbrudte Forklaringer, modtog alle de ny Indtryk af deres ny Liv her, og i hendes fantasirige og modtagelige Sind praegede de sig. - Hendes Hjem var langt borte. Hendes Fader var en kun lidt paask?nnet Videnskabsmand og Politiker, der i sit Hjerte troede, at han kun regnede med de t?rreste Kendsgerninger og kun stolede paa sine egne ?jne og ?ren. Han naerede en dyb Foragt for Kvinder og tog sig kun undertiden og meget teoretisk af sine fire unge D?tres Opdragelse. Den ringe Paask?nnelse han havde vundet, havde gjort ham noget bitter, men for Resten fandt han sig godt i sin Rolle som Martyr, - han havde med alt det et meget godt Hjerte. Lucies Moder var svag og laa altid til Sengs, - den egentlige Aand der i Huset var skabt af de fire unge S?stre i Forening. Overladt til sig selv lod de paa deres Side hele den ?vrige Verden sk?tte sig selv og lavede til deres Brug en ny, hvis Love var de eneste, de respekterede. Af deres Faders Ideer og alt det, der optog ham, traengte en Del ned til dem, forandredes og f?jede sig efter deres Verdens Aand. De fire var knyttede taet sammen af et inderligt Venskab, af mere end det: de ejede i Faellesskab noget, som de ikke med deres bedste Vilje havde kunnet forklare, hvad var, men som de selv vidste ganske n?jagtig Besked med og satte over alt. De var alle fire smukke, men da de var fattige og ikke kendte mange Mennesker, havde de ikke mange Friere, dem, de havde, maalte de med to Maalestokke, med den ?vrige Verdens, - og dette var en Slags Koketteri, ganske for L?jer og for at vise, de forstod sig paa den, - og med deres egen, som de ganske og aldeles d?mte efter. Deres Moders Ejendom, deres gamle Hjem paa Landet, var braendende elsket af dem alle fire, og dog laengtes de efter det ?jeblik, da deres Tanker og Dr?mme skulde traede dem i M?de udefra. - Til dette Hus kom Eug?ne Vandamm som Husfaderens Ven. De to m?dtes, trods 30 Aars Forskel i Alder, i en varm Sympati, faelles Interesser, faelles Stolthed og Miskendelse.

Eug?ne Vandamm var 27 Aar. Han var meget begavet, en lidenskabelig og lidende Natur, en stor Idealist, men maerkvaerdig snaever i sine Begreber om Idealer. I Bunden troede han slet ikke paa andet end sig selv. Han havde aldrig haft Venner eller Fortrolige, han havde lidt ogsaa under den Ensomhed, der bliver den i sin Kreds langt bedst begavedes Lod. Til Erstatning havde han faaet en h?j Grad af Selvtillid, der end ikke saa meget bestod i Tillid til sig selv som i den dybeste Foragt for andre og fuldstaendig Ligegyldighed for deres Dom. 21 Aar gammel havde han udgivet en Bog: ,,Quos ego ...," som ikke blev saa meget lagt Maerke til, som den fortjente; 2 Aar senere var et andet Vaerk, som han selv var begyndt at udgive haeftevis, blevet beslaglagt. I denne Tid var han gaaet meget igennem af Fattigdom og N?d, det daempede dog ingenlunde hans Tro paa sig selv eller Foragt for andre. Hans urolige, lidenskabelige og aergerrige Aand hvilede naesten aldrig, han gravede sig med en utraettelig og vild Energi bestandig dybere ind i sin Verden af Tanker, han havde vaennet sig til at vaere meget alene, udtrykte sig daarligt i Tale, og manglede helt Kendskab til nogle Sider af Livet, som hans ganske almindelige jaevnaldrende vidste god Besked med.

Vandamm vidste det ikke selv, men der gik en ny Verden op for ham i dette Hus, en Verden, der legede, og hvis Lege var meget alvorlige og yndefulde. Mens han vandrede op og ned langs Dammen og Buksbomhaekkene i Haven og diskuterede alvorlige Emner med sin Ven og Meningsfaelle, traengte den ind til hans Bevidsthed, ligesom en Blomsterduft, og vakte ganske ny Stemninger hos ham.

Free books android app tbrJar TBR JAR Read Free books online gutenberg

(0)

Login to post a comment!